“Läget är inte ”allvarligt” – det är en katastrof”
At nogenlunde ærlige beskrivelser af samfundstilstanden i Sverige, først har kunnet beskrives nu, og ikke for tyve år siden, har cementeret uløselige problemer. Moralen er, at den herskende klasses censur, altid er af det onde. Dette havde været på sin offentlige plads for tyve år siden, men demografiens uafvendelighed, gør den nu sørgeligt uaktuel.
Offentlige debatter har det med kun at være vigtige, når de er farlige. Når konsensus ankommer, er det hele afgjort for længe siden. Det er derfor, jeg kalder masseindvandringen “et kup” imod danskere, der troede, de levede i et demokrati. På svenskere kalder jeg det desuden et folkemord efter FN´s egne definitioner.
Det er ikke USA, der har et problem. Det er Danmark, der ikke forstår hvad der foregår og ikke formår at erkende sin plads i verden.
Mette Frederiksen er blevet ”groomet” af anti-Trump-medierne gennem flere år. Hun har ikke haft mulighed for at skaffe sig viden. Hun har ikke forstået at virkeligheden er noget andet end den som Berlingske og Jyllands-Posten beskriver.
Jeg har set hvad Poul Høj og nu Christian Bjerre skriver i Berlingeren. Det er ren løgn. Men det er godt betalte løgne.
Det koster at forsvare Trump. Man må påtage sig bryderiet med at læse Fox News og lytte til Tucker Carlson, Sean Hannity og Laura Ingraham og gerne også Lou Dobbs, Judge Jeanine, Jesse Waters. Journalistisk Venstreparti har skabt et indtryk af at de er ”the only show in town”. Men nu falder de som offer for egen propaganda. De er ved at blive idioter.
Fram till och och med juli i år inträffade det 120 sprängningar, en ökning med 45 procent
Det er en bombe hver halvanden dag (!) I det forgange døgn sprang to bomber. Hvor mange bomber skal der til, før man kalder det “krig?” Man skal nok ikke spørge en svensker, der ikke har erfaring af krig i fem-seks generationer, og derfor ikke kan kende en krig, der stirrer hen ind i øjnene.
En politibygning i Linköping blev i nat totalskadet og vinduer i nærheden knust da politiet detonerede en mistænkelig genstand inde i myndighedens lokaler for beslaglagt gods. Ingen mennesker blev skadet, og ingen er pågrebet. I henhold til Aftonbladets kilder drejede det sig om plastisk sprængstof og søm, som nogen havde gemt under sædet på en stjålet knallert.
Vi tog til Søhøjlandet et par dage inden Mosbjerg, for at køre rundt og suge landskabet og højsommeren ind. På grund af politiet og mine computere for 13 uger siden (og intet er sket i den sag siden da), har jeg haft svært ved at behandle billeder, og selv nu kan jeg kun fordi en læser simpelthen gav mig en ny pc. Det skal jeg aldrig glemme. Nu har jeg kunnet redigere billederne.
Forleden klagede jeg over, at mindst halvdelen af islams favoritofre, jøder og bøsser, holder hånden over deres plageånder. Jeg glemte svenske kvinder i den forbindelse. De har fået hele deres liv revolutioneret efter Mellemøstlig model, men de er usvigeligt tavse om de patriarker, der har gjort det. Der er ikke meget kvindepower over det. “Politeness, thy name is woman.”
Om en generation er det svenske gadebillede lige så tømt for kvinder, som det islamiske, det bliver statsfeminismens facit. Fra frie kvinder gennem tusind år til kvæg, der er ingen større trussel mod kvinder på denne arme planet, end islam. Hvad feminismens ellers beskæftiger sig med, er sideshows i sammenligning.
Det store, svenske rivegilde er startet i det små, men det vil blive et enormt brag, der ryster alt. Endnu lyder den bare sådan her: Löfven, du har tappat kontrollen över Sverige. Tidspunktet er umuligt at forudsige, men Lars Åberg har sandt nok sagt, at Sverige nu er landet, hvor alt kan ske. Når det kan det, vil det også før eller senere.
Efterhånden som den virkeliggjorte multikultur viser sit sande ansigt, vil multikulturalisterne nødigere og nødigere stå tilbage med ansvaret for kaos. Deres mediers forsvar for deres egen pels bliver mere og mere absurd. Også myndigheden MSB er ude i panikagtige absurditeter: Negativa Sverigebilden ökar risken för extremvåld. Jeg fandt videoen i Helena Edlunds artikel. Sverige som strategispel, der er værd at læse.
Hemmelige EU-dokumenter afslører hvor effektiv invasionen af Europa er
Rapporteringen af migrationens drama handler som oftest om spillet omkring NGO-skibene i Middelhavet, hvor det hele er så godt synlig, men alt dette berører svært få migranter sammenlignet med det totale antal som kommer jævnt og støt til Europa.
Mer end 185.000 personer søgte om asyl i Tyskland i 2018, et antal som tilsvarer omtrent en fjerdedel af en tysk fødselsårgang, og tilstrømningen er ikke vældigt meget lavere i år, med næsten 85.000 asylsøgere i løbet af årets syv første måneder.
Denne strøm, som vedvarer på grund af menneskesmugling og er i færd med at afskaffe Tyskland, er i al hovedsag usynlig i nyhedsbilledet. Hvordan sker den? Interne, konfidentielle EU-dokumenter som Die Welt har fået tilgang til, viser at menneskesmuglingen på samme tid bliver både mere sofistikeret og mere brutal i sine metoder, skriver den tyske avis.
Det tyder fascinerende ny forskning på, og den åbner for uanede, nye erkendelser. Nyopfunde fobier som “homofobi” og “islamofobi”, har intet med fobier at gøre. De er rent politisk terminologi, og hvad islam angår, sociologiske erfaringer som velbegrundet frygt. ‘Memories’ pass between generations.
Guardian: The myth of Eurabia
how a far-right conspiracy theory went mainstream
En “longread,” jeg ville have ignoreret hvis ikke den handlede om venner af mig – Peder Fjordman og Edward (Gates of Vienna) – og mennesker, jeg har mødt adskillige gange. Den siger lige så meget om The Guardian, som om dem, og det er ikke småting. Den er smækfuld af fejl!
Der er ingen tvivl om, at vi er i et politisk opgør, der vil fortsætte til “last man standing.” Det er kun lige begyndt. Medier skifter ikke politisk standpunkt før de bliver tvunget “under galgen”, som svenskerne siger. Eller før statstilskuddene udebliver og før der ikke længere er penge i løgne, og den tid er sådan noget unge, der går ind i politik, tror kommer, men unge mennesker ” har saa mange sære Ting for,” som Prædikeren siger.
Venstrepressen fyrer stadig med alle kanoner, men de har allerede tabt til virkeligheden. Forleden New York times forvrøvlede artikel om Sverige, som Bent Jensen skriver om, i dag The Guardian. Artiklen er ren pegen fingre, injurierende påstande og udokumenteret bedreviden, og så er forfatteren endda Andrew Brown, der har skrevet Sverigesbogen Fishing in Utopia, som jeg tiltroede en vis hæderlighed.
Fjordman, whose real name is Peder Are Nøstvold Jensen, now lives in obscurity in provincial Norway. He outed himself as the man behind the pseudonym to a Norwegian tabloid in the weeks following the massacre – but managed to avoid testifying at Breivik’s trial, thanks to the intervention of high-powered lawyers paid for by the Middle East Forum, a rightwing American group that would later sponsor Tommy Robinson – real name Stephen Yaxley-Lennon – in Britain. Nonetheless, Jensen’s influence on Breivik, however indirect, had been considerable.
Først tænkte jeg, det er photoshop, men da næsten hele MSM fortier maleriet, er det det bedste tegn på dets ægthed. Dette hænger virkelig på en prominent plads i Epsteins Manhattan-palads, det er fotograferet af en besøger for nogle år siden. Muligvis siger det kun noget om, at Epstein var depraveret, at Clinton er lidt mere end almindelig genus-fleksibel, eller at maleren Petrina Ryan-Kleid har en livlig fantasi, men jeg ville da gerne se det i Politiken, DN og N.Y.T. alligevel.
Det rejser en del spørgsmål om amerikas pengearistokrati, som Epstein selv i et interview sagde var seksuelt depraverede og stofforbrugende over en kam. Spørgsmålene kunne begynde ved det faktum, at den afskyelige Hillary faktisk har en kjole magen til.
Lemlæstet bøsse på Islands Brygge: “Etnicitet er ikke vigtig”
I sin bog “Islam and the Cultural Accomodation of Cultural Change” (1990, s. 55) fortæller Bassam Tibi, at det traditionelle islamiske ord for kætteri er det samme som ordet for fornyelse. Således kan man ikke sige, at noget er en fornyelse uden samtidig at sige, at det er kætteri. (Jf. også min egen bog “Forsvar for rationaliteten”, s. 33.) Kai Sørlander.
Men religion er vigtig, kan jeg forsikre ofret om. De Abrahamitiske religioner er ret ligeglade med kvindelig homoseksualitet, men mændene….oh, la, la! Etnologer og psykoanalytikere kan forklare det. Jødedom og kristendom har fjernet sig fra dette, men islam har ikke, og det er humlen i vores importerede bøssehad, for det er udelukkende importeret.
