Videoen er fra et webcam, der er placeret højt lidt sydvest for kirken, muligvis i La tour Montparnasse. Det er taget fra en vis afstand, teleeffekten er tydelig. Den er nu blevet forstørret yderligere i denne lange video, der har en bedre kvalitet. Forløbet er tydeligere. Man kan nøjes med de første fire minutter, så begynder den at gentage sig selv og væve sig ud i vrøvl.
Man ser en person bevæge sig på taget en time før branden, et stærkt lysglimt og røgudvikling. Franske AFP siger, at videoen er ægte, “men at den ikke beviser noget.” MSM’s historie lørdag var, at en masse bier i kirken har overlevet branden (!)
Alle indicier, der hidtil er fremkommet, peger på en påsat brand
Det fremgår også, at det ikke var ualmindeligt, at nogen klatrede på taget og videofilmede sig selv. Der er mange eksempler på You Tube. Enhver adræt person har altså haft adgang til stillads og tag.
Alle indicier, der hidtil er fremkommet, peger på terror. Kender jeg imidlertid den franske elite ret, får vi aldrig sandheden at vide. Det ved jeg også fra hundredevis af brande i Sverige, der næppe kan være andet end terror. Skoler, fabrikker, børnehaver, og ja – kirker. Kan det skade magten, bliver sandheden hemmeligholdt. Også af samarbejdsvillige journalister. Fra les Observateurs i Schweiz kan man desuden se en stenhuggers tweets:

