Jan Sjunnesson har skrevet så indsigtsfuld en artikel om Danmark, at man skal have boet her, for at kunne. Det har han også. Og det gælder også den anden vej: Man bedømmer ikke bare Sverige med danske øjne. Man skal helst have boet der, og have en årtier lang førstehåndsviden om landet. Bedst er det at være østdansker og få det ind med modermælken.
Fortrolighed med sproget fra Ekelöf til slang, fra Bellmann til Alsang på Skansen er bare begyndelsen. På mange måder går der en kulturel Berlin-mur ned gennem Sundet, eller i al fald ved de smålandske skove. Det opdager man ikke ved første blik, der kan gå årtier inden man forstår, at Sverige er en hel anden verden. Et andet kontinent. Læs: Skandinavisk kulturkamp del 2: Det frihetliga Danmark. (Illustrationen er blot noget, jeg faldt over i strømmen og måtte af med. Den er uden direkte forbindelse til artiklen)
Delar av Sverige är i förnekelse
Tino Sanandaji skriver om professor Inger Enkvists Delar av Sverige är i förnekelse (desværre log in) Det er blevet en af de måder, man kan kende de systemkritiserende artikler på i Sverige, der trods alt er begyndt at dukke op i MSM. Hvis man vil se fornægtelse, skal man se Drude Dahlerup i Svenska politiker inspireras av Danmark. Hun er blevet mere svensk end vores klichebillede af en svensker. De fleste danskere i Sverige bliver aldrig svenskere. Det kræver noget særligt.
Inger Enkvist förklarar psykologin bakom faktaresistens där man förnekar problem såsom ökning av skjutningar med diverse ologiska försvarsmekanismer och påpekar att många av deras argument känns igen från terrapi av patienter i förnekelsefasen.



