Douglas Murray siger, hvad mange der ikke tilhører de pludrende klasser nok aner:
“Muligvis vil det ikke være muligt for Europa at løse dette terrorproblem. Hvordan argumenterer man for, at det er klogt at importere millioner af muslimer, som Tyskland gjorde i 2015, samtidigt med at vi har dette problem?”
Det er skræmmende, at alle andre partier afviste Søren Espersens forslag om et stop. Det er skræmmende, at Vesteuropæiske politikere lader os sejle længere ud i voldelig konflikt, nu hvor skriften på væggen er glasklar. Så snart man kommer op over et vist niveau på samfundsstigen, så er almindelig logik sat ud af kraft, eller er politikerne personificeret af Merkel og Hollande i virkeligheden lammet af angst?
Terror er skræmmende effektivt. Straks efter terrormordet på Theo van Gogh, klappede meningdannere og debattører i Holland i angst, og det er aldrig rigtig blevet de samme igen. I dag ser vi et eksempel på, hvor terroriserede af angst Frankrig er: De vil ikke udgive den franske version af Hamed Abdel Samads seneste bog. Politikerne behøver slet ikke sige, vi skal leve som før – hvornår det så var. Det gør vi allerede, altså bortset fra dem, der skrev offentligt om “fredens religion.” Politikens fhv. chefredaktør mente ikke – bag vagter og indhegning – at det frie ord var truet i Danmark. Politiken skriver bare som den plejer, og når Politiken er fri, er alle fri. Det er sand provinsialisme.
Pludselig virker toppolitikernes ro påtaget. Pludselig forstår man hvorfor det er så intetsigende, hvad der kommer ud af munden på dem. Man forstår, at Lars Løkke med omhu ikke siger noget. Det er som om der gik et mørkt tæppe ned ved Charlie Hebdo og Krudttønden, og som ved en almindelig depression, letter det ikke igen. Det bliver kun værre.
Vi gennemlever en næsten tyst katastrofe. Ingen i toppen tager føringen, Hollande ligner et levende lig på sammenbruddets rand. Søren Pind vrøvler og Bertel Haarder snakker ren bragesnak i dag, Lars Løkke er klappet i, svenske politikere er klappet i, Säpo og MI5 siger det kun er et spørgsmål om tid inden terror rammer Sverige og England. Hvem skal bringe os ud af denne halvandet år lange depression?
Jeg tør godt love, det bliver ikke de siddende politikere, men befolkningen er endnu ikke bekymret nok til at stemme dem ud. Langtfra. Den skal have en omgang “education by murder”først.
TV sender de samme Dummepetterprogrammer, i den indre by drikker de unge sig visne og smider affald som sædvanligt, skønt der ikke er et værtshus, der ikke kan blive skudt i smadder af den virkelighed de drikker sig væk fra. De har ikke set CCTV fra den parisiske cafe i november 2015. Verden vil altid se ud som den gør nu. Ligesom i juni og juli 1914. Ligesom 8 april 1940. Imens rykker det politiske spektrum sig langsomt og systematisk i hele Vesteuropa. I dag får Østrigske FPØ 35 procent i en måling. Løkke, Hollande og Merkel har ikke god tid.
Udover terror, er der en anden plage, vi har set i Sverige i mere end et årti, og som vi nu begynder at se dagligt i Danmark: Seksuel terror af kvinder og børn. Den har været synlig på lang afstand, alligevel har Folketinget påført os den.
Police arrest 900 Syrians in England and Wales for rape and child abuse
Dette er på kun ét år, og det er kun i England og Wales, og England har taget imod færre syrere end de fleste europæiske lande. Chockerende må være det mildeste ord, der beskriver det.
Fortsæt med at læse ““Det er VANVID at fortsætte muslimsk indvandring””







