Heinz Rudolf Kunze

„Willkommen liebe Mörder, fühlt euch wie Zuhause, nichts nehmen wir euch übel, Empörung? Nicht die Spur, ihr habt halt eine andere Umbringekultur“ (hele teksten)

Dette ubændige had

Af Geoffrey Cain, cand. mag. og art. i spansk, engelsk og fransk

I en interessant selvransagelsesproces spurgte Politikens Michael Jarlner, hvorfor de politisk korrekte ikke var opmærksomme på de uheldige følger af masseindvandring. Var de ikke blevet advaret? Jo da, i højeste grad. Folk som Søren Krarup og professor Ole Hasselbalch havde råbt vagt i gevær lige siden den skæbnesvangre udlændingelov af 1983, der gjorde Danmark til et åbent markland med fri adgang til alle. Og som tak blev de dæmoniseret og ganske ofte fysisk truet. Allerværst gik det ud over Pia Kjærsgaard, der hurtigt blev et symbol for ondskaben selv. Et Ondskabens Ikon.

Det skrev jeg to bøger om – den første, Ondskabens Ikon med et bidrag fra cand. mag. Preben Breds – kom i 1999, den anden, Gensyn med Ondskabens Ikon, kom i 2006. Den sidste blev stort set ignoreret, men den første, Ondskabens Ikon, vakte en del postyr. Venstrefløjen var enig om at fordømme den, men alligvel var der en vis anerkendelse af, at bogen havde fat i noget. Eksempelvis David Rehling, der alle dage har næret et ubændigt had til Pia Kjærsgaard (”det monster, der har glammet i familien Danmarks stuer…og tilmed spredt sin nødtørft”) men som alligevel kunne se, at noget var galt. I Information (10. februar 2001) måtte han efter den obligate bagatellisering nølende indrømme at

”nærværende anmelder er ikke fornøjet over de af eksemplerne, der fremstiller Kjærsgaard som morder eller luder. (…) En ubehagelig sandhed har Cain fat i, når han peger på, at der i de ekstreme fordømmelser af Kjærsgaard ligger en betydelig grad af selvgodhed og jungsk arketype-projicering af ubehaget ved inderst inde at ane sig enig med hende”.

Det der med arketyper, altså grundsymboler, bragte ham snublende nær bogens anden pointe, at de politisk korrekte fordømmere brugte – uden at ane det – de samme symboler, som nazisterne brugte om jøderne. Det vil sige, at det i virkeligheden er dem, der er nazismens arvtagere, fordi de – igen uden at ane det – har overtaget nazisternes menneskesyn.

Jøden var en grib. Det var Pia K. også.

Fortsæt med at læse ““Willkommen liebe Mörder, fühlt euch wie Zuhause””

“En million er ikke meget, i det rum de kommer fra, bor der flere milliarder…De der hjælper, hjælper altid for lidt….De unge europæere, der er dygtige og ikke ønsker “den svenske vej”, vil udvandre til Canada og Australien. De forsørger hver to hjælpeløse. Så bryder systemet sammen.”

Gunnar Heinsohn i Schweizer Radio und Fernsehen (SRF) oktober 2015, tysk, utekstet. Se også: Lars Hedegaard: INTERVIEW: A CONTINENT OF LOSERS

Front National win could lead to civil war, warns French PM

Det er lovlig meget ammunition at fyre af af frygt for at tabe et valg – hvad hans parti gør. Hvis valget skulle stå mellem borgerkrig nu og senere, må man desværre foretrække den nu, hvor den kan vindes. Og hvem har da anlagt den,  FN eller  Socialisterne?

The rise of the Front National could lead to civil war in France, Prime Minister Manuel Valls has warned, ahead of the second round of regional elections on Sunday that could bring real power to the far-Right party.

Fortsæt med at læse “»Eine düstere Prognose für Europas Zukunft«”

Vestlige ledere er fulde af ævl om islam. Det beder os om, ikke at tro, hvad vore egne øjne fortæller os, de er m.a.o. en fornærmelse af vores intelligens, som lige så godt kunne sige til os: San Bernardino terror caused by stress. And capitalism. And global warming…

De kunne få afkræftet deres tomme påstande på de sølle 12 minutter det tager at høre Raheel Raza remse nogle få statistiske facts op. Islams totalitære og voldelige potentiale er langt, langt større end nogle få jihadister, og tørre tal viser det. Som tingene er, er disse politikere desværre ved deres uvidenhed og nonchelance at sende os alle ud i en hidtil uset voldelighed. At sige, man føler lede ved dem, vil være for mildt  udtrykt.

“Vi har fortrængt volden”

Jeg havde fat i professor Baberowski for fire dage siden – Alt hvad der er kært for os, vil forsvinde på grund af masseindvandringen – og igår havde Weekendavisen et længere interview. Hans pointer ses tydeligst i Sverige. Ingen befolkning er mere uvant med vold, og ingen befolkning er hurtigere blevet påført et højt voldsniveau. Ingen anden befolkning har en stærkere tro på civillisationens uafbrudte fremskridt. I forgårs blev en 89 årig olding banket ihjel af “en drengebande”, “Fy fan vad stryk han fick”, Tyg på den, fremskridt! Det er ikke “långsökt” at gætte, at nogle vil forbinde volden direkte med svenske politikere, og slå tilbage med vold imod dem. Hvis jeg – Gud forbyde det – var  politiker, ville jeg skænke det en tanke, ikke bare hygge mig i forvisningen om, at volden rammer andre sociale lag.

»Vi står i Europa ualmindelig dårligt rustet til at håndtere volden. Problemet er kort sagt, at vores kultur de seneste årtier har glemt og fortrængt, hvad det er, og hvordan det er at leve i samfund med meget vold. Vi har simpelt hen alt for længe haft kultur med for mange illusioner om civilisationens fremskridt.

Fortsæt med at læse “Muslim Opinions & Demographics”

Jan Milld er dens nestor. Der er mange forfattere, bloggere og enkeltpersoner. Jeg er stolt over at blive nævnt af Milld i selskabet. Han var den første der ville publicere mig i 2002, da der var helt lukket for alternative tanker i svenske medier og internettet var meget ungt. Den oplevelse fik mig til at spørge flere gange, om Sverige mon er et demokrati. Mit svar var “nej, ikke rigtigt.” Uden ytringsfrihed intet demokrati. Man har ikke nogen offentlig debat, hvis det kun er nuancer af magtens anstændige meninger, der kan publiceres. Man har et teater, en kulisse, hvilket netop er grunden til, at Sverige er kørt så langt ned i grøften. Men en fungerende presse, kunne det ikke have ladet sig gøre.

I dag er min version af det, i færd med at blive den almindeligt accepterede, jeg kunne have skrevet Expressens ledere. Men de der  taber mest prestige spræller endnu, og de sidder endnu på den politiske magt. De prøver tvunget af nødvendigheden at omfortolke den, det er hvad der sker i øjeblikket. Man skal være en slem idiot, for at have tillid til dem.

Først idag er der noget videre rammer for svensk opinion, men den kontrol der stadig er, skal sikre at alle dem, der tog katastrofalt fejl, og godt kunne lide at lukke munden på os de var uenige med, ikke mister magten af den grund. Deres dagsorden er gennemført, så enhver nok så rigtig kritik kommer nogle årtier for sent nu. ‘Nu høster enhver svensker frugterne af et dysfuntionelt demokrati og af journalistikkens aktive angreb på det frie ord: Velfærdsfallit, mord og voldtægt og senere måske endnu værre: Borgerkrig.

Idag har landssviger og antidemokrat numero uno fået et nyt, prestigefyldt job. Der er nogle, der altid flyder ovenpå, og det er den folkelige flegma, der overhovedet gør det muligt. Reinfeldt var den største af syv syndere siden 1975, men han slipper af krogen. Löfven sidder med hans abe, fordi han ikke havde analyseevne nok til at sige nej til jobbet. Det goda Samhället skriver i dag: I Fritt Fall:

Fortsæt med at læse “Jan Milld: Svensk indvandringskritiks historie”

Den fornuftige og lidt mere sofistikerede øjenlæge Rand Paul, siger nogenlunde det samme. Rand Paul Stands With Trump: “We Need A Pause On Immigration From The Middle East”. I Norge er Fjordman “fascist” for at sige det samme. Selvfølgelig vil Vestens indtag af islam bremse gevaldigt op, der er bare mange flere uskyldige civile, der skal dø først. Bare vent, hvor meget det vil eskalere med fascismeetiketterne i Norge uhyre snart. Julen bliver en fest. Sker der endnu et muslimsk terrorangreb i Vesten i 2015, behøver vi ikke købe fyrværkeri til nytår.

“Forholdet mellem Danmark og Sverige er iskoldt”

Topsossen Morgan Johansson er ude i går og sige: “Sverige har nået sin grænse, Danmark har ikke.” Den danske regering er ikke begejstret for, at svenskerne blander sig i dansk indenrigspolitik. Jeg vil tro, det er gået op for dem, at det socialpædagogiske foranstaltning Riksdagen, er fuldkommen i panik over at se virkningen af det, der indtil for to måneder siden, var næsten alles politik gennem 40 år. Ikke så mærkeligt, de er rundtossede. Lars Løkke siger i en usædvanlig skarp kommentar:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke begejstret for den svenske regerings plan om at indføre id-kontrol i den offentlige trafik over Øresund. Det kan nemlig både koste vækst og velstand. “Svenskerne har haft deres egen udlændingepolitik. Den er de åbenbart ved at segne under, siger Lars Løkke Rasmussen. Det er et svensk problem. Det er skabt af Sverige, det er ikke skabt af os, siger statsministeren til politiken.dk. Flygtningestrømmen til Sverige har efterhånden udviklet sig til en folkevandring. Det har fået de svenske myndigheder til at reagere med id-kontrol ved grænsen til Danmark i form af et såkaldt transportøransvar.” Løkke: Flygtningepresset er Sveriges eget problem

Fortsæt med at læse “Trump: Racisme eller sund fornuft”

Den norske redaktør Hans Rustad i samtale med Mark Steyn på Christiansborg den 26 september 2015. Det er et uddrag af en længere samtale, jeg håber at kunne publicere senere. Der er mere Mark Steyn idag: Mark Steyn rebukes democrats in climate hearing: ‘You’re effectively enforcing a state ideology’

‘We Have To Ask Muslim Leaders’ Permission To Patrol’

Der bliver- også i danske medier – himlet over nogle af Donald Trumps udtalelser. Hvad nu hvis han også har ret? Det skriver de ikke om. Flere engelske betjente beretter:

A British policeman has hit back at the UK political establishment’s trashing of U.S. Presidential candidate Donald Trump’s comments about policing in the United Kingdom, stating that there are some areas in the country where cops have to ask permission from local Muslim leaders in order to patrols.

Fortsæt med at læse “Steyn in Copenhagen: “A Germany without germans””

Dansk Pige har stått i Byparken i Bergen i seksti år. Den dansk-svenske skulptøren Gerhard Henning (1880-1967) var glad i kvinnelige former, og laga mange frodige skulpturar. Ein sommardag i år passerer den nye kulturen og signaliserer tydeleg: Ikkje sjå meg, ikkje rør meg! Olav Bjørkum

The Jinx: The Life and Deaths of Robert Durst, Part 1-6 (2015)

Jeg tror, det var fra Weekendavisen for nogle måneder siden, at jeg genkendte navnet Robert Durst. Udover navnet vidste jeg ingenting, da jeg gik i gang med dokumentaren. Durst er en mangemillionarving til en formue i Manhattan-bygninger, der med introspektion beskriver sig således: “Jeg har hele mit liv haft flere penge end jeg nogensinde kunne bruge, og de har aldrig gjort mig lykkelig.” Når man ejer en del af Times Square, en del af World Trade Center og ti ejendomme på Lower Manhatten, så er man rig. Cirka en milliard dollars.

Durst er begavet – og speciel for at sige det mildt. Han lever i en social ghetto, vi andre næppe fatter Han kommer ikke ud af det med mennesker, han så sin elskede mor begå selvmord, da han var otte år gammel og hans far var et isbjerg af kulde. Han er på mange måder et universitetsuddannet barn. Han kan stjæle en sandwich i en butik, selvom han har 10 000 dollars i lommen. Han kan gemme sig i Galveston i kvindeklæder og bevæbnet, fordi han er træt af at være berømt. Han er ikke voldsomt  sympatisk, og han ved det selv.

Instruktøren havde lavet en fiktionsfilm om Durst i 2010, da han fik en henvendelse fra Durst selv, som gerne ville interviewes på film. “Jeg så filmen med Ryan Gosling, jeg græd tre gange.” At han skulle kunne græde, tror jeg ikke på.

Det er på mange forskellige planer blevet til en dybt fascinerende film, der langt slår de fleste fiktive kriminalhistorier. Den væver sig i en helt vild slutning endda ind i opklaringen af, om millionærarvingen og særlingen Durst er tredobbelt morder eller ej.

Jeg skal ikke komme nærmere ind på den afsindige slutning, for de fem halve timer der går inden, er også så man kniber sig i armen. Det er svært at skrive om, og samtidigt undgå dokumentarens clou. Lad være med at Google Durst, hvis du vil have filmens naturlige rytme frem mod crescendoet. Fiktion kan ikke altid hamle op med virkeligheden. Verden er et spejlkabinet, og vi vakler rundt og bliver bedraget. Man kan se dokumentaren her og på You Tube. Foretræk linket, You Tubens lyd kører for hurtigt.

Fortsæt med at læse “Piger i Bergen (2015)”