Kræften der forsvandt 3
Interviewet med onkologen William Makis er lige udkommet for nogle timer siden, og det er en god lejlighed til som lovet at opdatere på, hvordan det gik med min egen knoglemarvskræft, som ifølge lærebøgerne var behandlingsbar, men uhelbredelig.
Jeg begyndte denne behandling i sensommeren 2024, og efter fem måneder – i januar 2025 – var min kræft i fuld remission. Den var væk, “jeg kan ikke se, du nogensinde har haft kræft,” sagde min læge. Jeg går stadig til kontrol på et hospital hver anden måned, og jeg er stadig kræftfri. Hospitalet siger, at min “kræft sover.” Ingen ved rigtig, hvor den er, undtagen muligvis Gud Fader i himlen, og hvis den “sover,” ved ingen hvor lang en lur det bliver.
