“Det Ă€r redan kört, tror jag”
NĂ„r man har skrevet offentligt om et emne som Sverige i 25 Ă„r, sĂ„ er det som at sidde ved et dĂždsleje, hvor dĂžden trĂŠkker ud. Alle der har prĂžvet det, ved at det krĂŠver pauser og opladning. Sverige er for mig en fjernere slĂŠgtning, og jeg er ikke nĂždt til at komme der eller sidde og vĂ„ge uden pauser. Alligevel skeler jeg ud af Ăžjenkrogen pĂ„ det af og til. MĂ„ske er det kun af gammel vane. Det er over ti Ă„r siden jeg opgav hĂ„bet om en “tilnyktring” i Sverige, som de kalder det at blive ĂŠdru. DĂžden mĂ„ gĂ„ sin langsomme gang. Den sidste halvdel af processen kommer til at gĂ„ hurtigere end den fĂžrste, den er accelererende.
I dag er den store historie i Politiken at Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark vĂŠre indvandrere eller efterkommere. “Forandring” – Politiken, nĂ„r man ved, hvordan den “forandring” forlĂžber i Sverige, sĂ„ forekommer ordvalget mig uprĂŠcist og falsk, men Politiken har pĂ„ den anden side ikke bestilt andet end at forrĂ„de Danmark og dets folk sĂ„ lĂŠnge, jeg kan huske. Svenskerne kommer i mindretal om 15 Ă„r, 60 Ă„r fĂžr danskerne. Vi kan nĂ„ at forhindre det endnu, ikke at jeg tror, der er en eneste politiker med indsigt, mod og format, til at gĂžre det. Det Sverige vi ser i dag, er vore bĂžrnebĂžrns Danmark.
De flydde inte frĂ„n bomber eller hunger â de flydde frĂ„n nĂ„got svĂ„rare att mĂ€ta: ett land dĂ€r tryggheten vittrat sönder, dĂ€r kulturen förnekas och dĂ€r systemet blivit viktigare Ă€n mĂ€nniskan. I denna artikel berĂ€ttar Camilla Grepe, âStefanâ och Per Erik HĂ„kansson varför de lĂ€mnade Sverige â och varför de inte tror att landet gĂ„r att rĂ€dda. Det handlar om vĂ„ld, migration, tystnad och en förlorad framtidstro. Men ocksĂ„ om Portugal â och kĂ€nslan av att plötsligt kunna andas igen. â Jag kommer frĂ„n Malmö. Idag skulle jag inte gĂ„ igenom Malmö pĂ„ natten, sĂ€ger en av svenskarna.
LĂŠs mere »