Ann-Sofie Dahl, docent i Lund, kunne ikke lide Karens Jespersens lÞrdagskommentar i Berlingske. d. 19 . Med spredehagl og lÞse pÄstande fatter hun pennen. Der er sÄ mange fejlagtigheder og endda vitterligt vÄs i artiklen, at gendrivelse mÄ vente et par dage. I Ventetiden kan man genkalde sig de officielle OG de uofficiele svenske reaktioner pÄ det danske valg . De var trods alt udgangpunktet for Jespersen kommentaren(2/3 del nede pÄ siden)
http://dansk-svensk.blogspot.com/2005_02_01_dansk-svensk_archive.html
klik evt f. stĂžrre billede
Og idag d. 3 skriver en – antagelig Svensk-Lettisk Ăžkonom en artikel som kunne have overskriften: “Jeg ved ikke sĂ„ meget, og jeg vil ikke kommentere de rejste sprĂžgsmĂ„l, men :”
I Sverige vĂŠgtes ligevĂŠrd
· Om igen, Karen JespersenSom sÄ mange andre danskere mener Karen Jespersen, at der er autoritÊre tendenser i Sverige. Det spreder ekstra hygge i det danske folkehjem, nÄr man endnu en gang fÄr nÊvnt, at i Sverige dér er de autoritetstro. Det er trÊttende at lytte til i lÊngden, og som svensker undrer man sig over, at der er sÄ mange uden speciel erfaring fra Sverige, som skrÄsikkert udtaler sig om emnet.Sverige er faktisk mere demokratisk end Danmark.
Jeg vil pege pÄ arbejdsmarkedet, hvor svenske arbejdstagere i langt hÞjere grad bliver trukket ind i stÞrre beslutninger, end de danske bliver, dvs. de har stÞrre indflydelse pÄ arbejdspladsen. I Sverige kan man ikke tage beslutninger hen over hovedet pÄ arbejdstagerne, man er nÞdt til at tage arbejdstagerne med pÄ rÄd.I Danmark er det lederens ansvar at lede og fordele arbejdet. Konsekvensen er, at arbejdstagerne tier, for det ville ikke vÊre det vÊrd at sÊtte sin karriere over styr.I den offentlige sektor har man i Sverige pligt til at informere offentligheden, sÄfremt man har kendskab til forhold, som det er i offentlighedens interesse at vide. I Danmark har man ministerstyre, dvs. som arbejdstager i den offentlige sektor tier man.
I Sverige tager man ogsÄ diskrimination alvorligt til forskel fra Danmark. I Sverige har man i hÞjere grad end i Danmark et meritokrati, dvs. et arbejdsmarked, hvor man fÄr job pÄ grund af sine meritter og ikke som i Danmark, hvor man fÄr det, fordi man har et dansk navn.PÄ svenske arbejdspladser taler man om at slette navnene i ansÞgningsprocessen til et job for at undgÄ forskelsbehandling pÄ grund af ansÞgernes navne. I Danmark sorterer man de fremmede og lidt Êldre, og hvad nu man ellers kan finde pÄ, vÊk i fÞrste omgang.De eksempler, Karen Jespersen nÊvner om mennesker i Sverige, der lider overlast, kender jeg ikke til. Men for egen del ville jeg straks opsige mit medlemskab i en fagforening, hvis den tilbÞd mig en tillidsmand, som var medlem af Dansk Folkeparti. Mon det ikke er den overvejelse, den svenske fagforening har gjort.I Sverige mener man faktisk, at alle mennesker har lige vÊrd. I Danmark er det danskerne, der har mere vÊrd end alle andre.Det er den grundlÊggende forskel i menneskesynet i vores to lande, og det er denne forskel, indvandrerdebatterne afspejler.
Af LemmiKristiina TuiĂkonom
