Nu ved  jeg hvad en diplomat er: en person der opdigter en sådan virkelighed, som passer værtslandet bedst. En øjentjener der yder “lip-service”. Kort sagt –  fedterøv i en absolut eksklusiv lønklasse,  for nu at tale dansk. (Danmark havde jo også ambassadører, der i mere  end én forstand levede i en anden verden.)

Swedish Ambassador to Ankara Christer Asp also condemned the cartoons, referring to them as “provocative.” Speaking to Today’s Zaman, Asp said a majority of Swedish people were against the publishing of such cartoons in a local newspaper. The ambassador expressed his opinion that freedom of the press was not unlimited and emphasized that respect for what others hold sacred should be preserved. Muslims pleased with Reinfeldt’s mosque visit

 Gangsternes paradis

når man lider af “kulturel självutplåning“, bliver man  gatechrashet af banditter.

 Sedan 1 januari har polisen fått in en rapport om skottlossning varannan dag i Göteborg.
– Vi har ingen kontroll på vapentillgången. Vi hittar inte införselvägarna, säger Sven Alhbin, chef på länskriminalpolisen i Göteborg.
Strax efter klockan sex i måndags kväll hände det igen. Någon eller några sköt skarpt på öppen gata i Göteborg. Den här gången på den stora parkeringen vid Angereds centrum, den här gången handlade det om en uppgörelse mellan de kriminella gängen Asir och Bandidos.
Sedan i januari i år har 133 skottlossningar rapporterats till polisens länskommunikationscentral i Göteborg. Det är i snitt en varannan dag. Och även om ingen kan vara säker på att allt som rapporteras in verkligen är skottlossning, när polisen åker ut kanske de misstänkta skyttarna redan har försvunnit, ger det en indikation på vapentillgången, menar polisen.
Skottlossning varannan dag

 Røverfreden – årsdagen for hvad ? 

Forleden gjorde jeg det, man ikke skal gøre, hvis man vil have resten af dagen i fred med sit blodtryk. Jeg ringede til et antal offentlige institutioner for at høre om deres planer i anledning af en årsdag.  Per Nyholm, JP
 

Weekendavisen på Kullaberg:

 “Det kontroversielle  er blevet konventionelt”

Modsat Jyllands-Postens karikaturer var de slet ikke beregnet til avissider, men til væggene på kunstudstillinger.
»Tegningerne var ment som en kritik af samtidskunsten. Der findes en meget tydelig konsensus om, hvad god kunst er, og det har i mange år handlet om social kritik og kunstens mulighed for at påvirke sociale og politiske forhold. Og den hardcore socialkritik er da hyggelig, men der er ingen overraskelser i det. Kunstnerne er blevet heltene, som tager afstand fra Irak-krigen og Abu Ghraib. Vi er imod USA, kapitalisme og jøderne, som tager Palæstina. Selvfølgelig skal kunsten rejse vigtige, kontroversielle spørgsmål om køn, race og klasse. Problemet er bare, at det er gjort så mange gange, at det kontroversielle også er blevet konventionelt. Det fungerer ikke, og så har kunsten jo fået et problem. Den bliver en kraftløs virksomhed med et højt moralsk niveau.«
Der er noget adræt ved ham, som han bevæger sig rundt på Ladoniens stenstrand. Det er tydeligt, at han er stedkendt i de maleriske omgivelser. »Det kan I danskere ikke længere,« griner han, mens han springer fra sten til sten. »Evolutionen har fjernet det gen, siden I mistede Skåne.« Truslerne har ikke fået bugt med Lars Vilks’ humør, og han har i det hele taget svært ved at forstå de voldsomme reaktioner, tegningerne har affødt. For ham selv handlede værket om samtidskunstens blinde pletter og hellige køer.
»Bortset fra feministerne er der ingen, der kritiserer de muslimske diktaturer. Det er en fast holdning på venstrefløjen, at muslimerne er svage. De er fjendens fjende og dermed helte. Det provokerer mig egentlig ikke, for det er en gammel venstrekobling. Men det, der har provokeret mig, er, at man ikke vil erkende, at disse grænser findes. Man tror, vi er så åbne for alting. At vi har sprængt alle grænserne i kunsten. Jeg ville vise, at der findes grænselinier i kunsten. Jeg har skrevet meget om det på min blog, men det hjælper ikke at tale om grænser, for de findes ikke, før man har lavet et værk og fået en reaktion. Når folk så siger, at man har gjort noget forkert, så har man fremvist grænsen.«    […]

Ikke desto mindre bliver den svenske Muhammedkrise ikke en gentagelse af den danske, mener Lars Vilks.
»Som Karl Marx sagde, sker alle begivenheder to gange i verdenshistorien. En gang som tragedie, og en gang som farce. Det er noget mere roligt denne gang. Der er dem, der demonstrerer i Örebro, og så brænder man lidt flag i Pakistan, men der er ingen ambassader, der er blevet brændt, ingen masser, der går amok i byerne. Hvis det forbliver sådan, bliver den her flagafbrænding en formalitet, for den slags sker dernede. Hidtil har det set ud som en farce.«
– Vi har at gøre med en ‘Muhammed-krise Light’?
»Ja, det er et godt udtryk. Men vi må jo vente og se. Der er selvfølgelig en risiko for, at det eksploderer, for der ligger meget eksplosivt materiale. Men jeg tror det ikke. Det bør slutte som en farce. Så er der sket fremskridt.«

Fra “De  Blinde Pletter” WA septb. 2007