min :19:27 via gudmundsson
Hør også: Robert Putnam :Forum speaks with Harvard Professor, Robert Putnam. ( 8/20/07.)
Flygtningekonventionen´s Sancho Pancha´er
Den nyeste offensiv fra de nordiske do-gooders ser helt bort fra effekterne af årtiers misbrug, og alle alarmerende tegn på den samfundsopløsende effekt. De ser bort fra at konventionen er skrevet i en helt anden tid. De betragter den som Moseloven eller tyngdeloven, den skal adlydes for enhver pris. De røde lamper blinker, men almenvellet er ikke disse folks ærinde. Da jeg overfor en svensk debattør påpegede følgen af de kommende 40 års flygtningestrøm (UN World Population Prospects for 2050) , skrev hun tilbage “at hun ikke havde noget imod at Sverige “ændrede sig“, konventionen gik foran alt. Jeg skrev at det kendte Sverige ville forsvinde under presset. Min hypotese er at Sverige, allerede har fået en torpedo under vandlinjen, og at det vil blive pinligt klart for alle, inden der er gået 25 år. Det er selvfølgelig kun et kvalificeret skøn, men jeg er ubeskeden nok til at mene, at mit skøn måske ikke er det dårligste man kan opdrive i Danmark. Vor tids Jesusér vil dø for at andre kan leve, hverken mere eller mindre. Og de vil trække resten af os med i faldet. Politikere synes efterhånden at være mindre enige i den strategi. I Sverige tør de bare ikke sige det højt. Der er et voldsomt pres på politikerene for ikke at bryde ud af ledet og følge deres overbevisning. Og så frygter de også at blive hængt ud af vogterne ved anstændigheds- gærdet: “Journalisterna har makten över politikens dagordning“.
I strid med FNs riktlinjer och rekommendationer skickar de nordiska länderna varje år tillbaka människor till våld och konflikter. I åratal har asylsökande tvingats leva i en meningslös och orolig väntan på att myndigheterna ska besluta om deras öde och om var de ska bo.
Enligt konventionen om flyktingars rättsliga ställning anses en person som flykting om han/hon flytt från sitt hemland av ”välgrundad fruktan att utsättas för förföljelse på grund av sin ras, religion, nationalitet, tillhörighet till viss samhällsgrupp eller politisk åskådning”.
Under årens lopp har emellertid myndigheterna i praktiken utvecklat en snäv tolkning, eller snarare vantolkning av konventionen, och allt ihärdigare hävdat att för att asylsökande ska erkännas som flyktingar måste de ha konkreta bevis för att de personligen utsatts för förföljelse.
De flesta konflikter är en följd av stridigheter som förorsakats av frågor som rör ras, religion, nationalitet, tillhörighet till viss samhällsgrupp eller politisk åskådning – faktorer som alla kan vara asylgrundande enligt Flyktingkonventionen. Humanitära organisationer: ”Norden vantolkar FN:s flyktingkonvention”
(det sidste er i al fald løgn – kun en brøkdel svenske asylsøgere har egtl. asylgrund. Hvorfor skulle 95 % ellers smide deres papirer væk? Det er dog dem der ikke lader sig skræmme af fremtidsudsigterne, der endnu sidder på flæsket: Irakier med uppenbara asylskäl ska få uppehållstillstånd inom två veckor, i stället för att som idag vänta i cirka ett halvår. Migrationsverket bildar nu en särskild grupp som ska snabbehandla asylansökningar från Irak. )
Nordiskt upprop till stöd för flyktingar
Denne mand har en månedsløn på 7000,- Euro (53.111,80 kr.) skattefrit
– Han er svensk repræsentant i Europa-parlamentet…
Per Baun : Muslimer måste förstå sekulär åsiktsfrihet
REPLIK TILL SVANTE NYCANDER OCH PIERRE SCHORI
Ulighed passer venstrefløjen
Nu er der dannet et anti-religiøst netværk, som har til formål at holde
Asmaa Abdol-Hamid ude af Folketinget ved at forhindre hende i at kandidere
for Enhedslisten. Hvis netværket var stiftet af borgerlige politikere, ville
de blive kaldt for islamofober og racister uden sans for rummelighed,
tolerance og dialog over for en ung velintegreret muslimsk kvinde, som
ønsker at gøre sine synspunkter gældende ad demokratisk vej. Bag det
anti-religiøse netværk står imidlertid enhedlistefolk, som bl.a. tæller Keld
Albrechtsen, så derfor lyder der ingen racismeanklager. Denne form for
ulighed passer åbenbart venstrefløjen udmærket.Michael Sandfort, Berlingske Tidende
