11
apr
Seneste opdatering: 12/4-08 kl. 0509
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Omar Bakri: “With a few small edits Fitna could be a film by the Mujahideen”

Fornuftens stemme: Blogverdenens indtog i danske medier
MSM, mainstream media, er for mig blot nogle levn fra en svunden tid, en tid hvor man valgte en avis der repræsenterede ens ståsted og holdninger, og så deponerede man ellers tilliden hos nogle journalister og redaktører og overlod det til dem at udvælge og bearbejde nyhederne fra virkeligheden, i mange år kun suppleret af det statslige elektroniske monopol.

Med nettets ankomst er alternativerne heldigvis blomstret op, og sætter man sig for at blive en aktiv medieforbruger, lærer man at gennemskue overfladiskheden og manipulationen i MSM. For mig personligt er det hele nu fragmenteret i et ‘flow’ som det hedder på nydansk, af artikler og videoklip der tilflyder en ad elektronisk vej, hvoraf man så udvælger det som ser interessant ud eller som andre anbefaler, og som man har tid og overskud til at fordøje. Tiden med en bestemt avis’ livssyn der afstak horisonterne for en er et lykkeligt overstået kapitel. Aldrig mere Informeren eller Systemet Politiken, eller den stærkt overvurderede Weekendavisen, for den sags skyld.

The blogosphere is where it’s happening, baby. Gode blogs som f. eks. Jihad Watch/Dhimmi Watch, Frontpagemag, Gates of Vienna, Michelle Malkin, veletablerede norske,svenske, franske  og tyske  blogs og mange andre giver én en evne til at gennemskue det ubehjælpsomme argumentationsniveau i det meste af MSM. For mig personligt også en grund til at jeg ikke opsøger nyheder på tv længere – jeg irriteres grænseløst over de spørgsmål der skriger til himlen på at blive stillet – men ikke bliver det.

Men lykken er jo ikke gjort ved at vi kan sidde og hovere i vores egen lille boble. Incitamentet må selvfølgelig være at påvirke MSM til at gå bag om de dovne klicheer, og genopdage en gammel journalistisk dyd, nu stort set afgået ved døden: De kritiske spørgsmål. Hvad angår islam drejer det sig om at få den angiveligt fjerde statsmagt til at vågne op og holde op med bevidstløst at udspy det samme pauvre udvalg af i-tiden-liggende tankefigurer: Opstilling af moralsk ækvivalens, kulturelt selvhad, dyrkelse af den ædle vilde, antisemitisme forklædt som omsorg for ‘palæstinenserne’, antagelsen af at islam er en religion som de fleste, og står for den gyldne regel og en opfattelse af alle menneskers ligeværd, samt falden på halen for offerretorik.
Jeg ved ikke om dette at Kristeligt Dagblad refererer til Robert Spencer og Jihad Watch er udtryk for den udvikling jeg efterlyser. Alt, alt for ofte har man set KD udtrykke den mest hjerteskærende naivitet og floskler om dialog og alt det der. Jeg vælger at håbe. Spencer er så eminent en skribent og pædagog, at en journalist med bare lidt sans for talent kan se hvor værdifuld en kilde hans blog må være.

[…] Redaktøren af hjemmesiden Jihad Watch, som overvåger og kommenterer islamistiske hjemmesider og nyhedsbureauer, betegner konceptet om en anti-bibelfilm som meningsløst.[…]

– Hvis der eksisterer væbnede kristne grupper, der retfærdiggør voldelige handlinger med bibelske vers, vil det befri os fra vores forpligtelse til at gøre noget ved de islamistiske grupper, der bruger Koranen til at retfærdiggøre vold? spørger hjemmesidens redaktør, Robert Spencer.

For at tydeliggøre sin holdning om, hvilken religion, der efter hans mening bruger sine hellige tekster til at retfærdiggøre vold i øjeblikket, tilføjer han:

– Hvis denne film bliver offentliggjort, forsikrer jeg jer, at ingen kristne vil deltage i voldelige demonstrationer eller vende vreden mod ytringsfriheden.

Der er endnu ikke fastsat en dato for offentliggørelsen af “Hinsides Fitna”. Ny film vil udstille Bibelen som voldelig

En anden artikel hos de kristelige gør også netop hvad blogosfæren udmærker sig ved, og som bl. a. jeg mange gange har efterlyst: Researcher hvad diverse dialogfortalere og glatte taqiyya-artister egentlig har gjort og sagt i tidens løb. Det burde være så oplagt, men hvad enten grunden er berøringsangst, angst for at blive stigmatiseret som ikke-stueren, angst for at ens stereotype opfattelser af godt og ondt ikke kan holde til virkelighedens lys, eller blot almindelig journalistisk medløberi og dovenskab, skal jeg ikke kunne sige. Tro mig, kradser man bare lidt i overfladen – og det er let i disse Google-tider – så vælter slammet op fra kisten. Det er bare at gå i gang, det er også jeres fremtid det handler om. Skriver, I karle (LFPC).  (Spencer & Bodissy, foto Snaphanen´, klik)

Islam skal dominere verden, Israel skal fjernes fra verdenskortet, og muslimerne skal gøre Hitlers arbejde færdigt.

Det er ikke den slags holdninger, man normalt møder hos fortalere for fred og religiøs sameksistens. Men gennemgår man navnene på de 138 muslimske ledere, der sidste år skrev et åbent brev til verdens kristne, finder man en række personer, som i flere omgange har udtrykt støtte til krig, konflikt og forfølgelse af jøder.

På listen finder man blandt andre Tayseer Rajab Al-Tamimi, som er dommer ved en islamisk domstol i Palæstina. Han er samtidig en mand med meget skarpe holdninger til Israel og har ifølge flere nyhedsbureauer blandt andet udtalt, at “jøderne er dømt til at blive forfulgt, ydmyget og tortureret for altid, og det er en muslimsk pligt at sørge for, at de får som fortjent (…) hvor Hitler fejlede, må vi tage over”.

Skarpe holdninger finder man også hos den tidligere pakistanske sharia-dommer Muhammad Taqi Usmani, som i den britiske avis The Times er citeret for at have sagt, at når der er muslimer nok i den vestlige verden, skal de “etablere islams overherredømme”.

Også Jerusalems mufti, Ikrima Sabri, som har underskrevet opfordringen til dialog, har i flere omgange udtalt sig truende i forhold til Israel. Ifølge den britiske avis The Telegraph har muftien blandt andet afsagt en dom, som stadfæster, at der aldrig har været et jødisk tempel på Tempelbjerget, og at Israel derfor ikke har ret til at eksistere. Muslimsk fredsdialog plettet af had mod jøder

»Nyttige idioter»
Bent Blüdnikow interviewer Helle Merete Brix:

BB: Men det kan da næppe anses for udemokratisk at invitere en mand [ Tariq Ramadan] for at høre hans synspunkter. Gør det virkelig Politiken til en alliancepartner?

HMB: »Nej, ikke kun, men det er klart, at avisen systematisk nedspiller faren fra islam og radikale muslimer. Tøger Seidenfaden omtaler dem som få desperate mænd, der ikke udgør en fare som kommunismen og nazismen i det 20. århundrede. Han sammenligner nutidens muslimer med jøderne i 1930erne og misbruger dermed historien og generaliserer om muslimer for at stemple kritik som en slags nyt jødehad. Og avisens kronikredaktør har lige sammenlignet Geert Wilders’ film med den nazistiske film »Der Ewige Jude« i samme hensigt, nemlig at misbruge den jødiske lidelse for at afskære debatten om islam og indskrænke ytringsfriheden. Nyhedsdelen og debatten i Politiken er efterhånden så ensidig, at man ikke kan bruge den som et egentligt demokratisk oplysningsblad, så det gør den til en alliancepartner.«

BB: Den analyse giver du jo ikke i bogen?

HMB: »Nej, og det kunne jeg selvfølgelig have gjort.«

BB: Når du nu angriber Politiken, så må jeg for anstændighedens skyld spørge til Berlingske Tidende?

»Det er bedre på Berlingske Tidende, men generelt er jeg ikke imponeret over avisen. Der har været slør i holdningen til Muhammed-tegningerne og dermed til ytringsfriheden i Vesten, og ikke mindst synes jeg, at avisen – som journaliststanden som helhed – accepterer de islamiske organisationers agenda. I stedet for at fokusere på de rædselsfulde forhold i den muslimske verden og føre debatten over på undertrykkelse af millioner, så er det småsager i Vesten, der optager spalter og skærmtimer.«

BB: Og Danmarks Radio?

»Det er en af hovedproblemerne herhjemme. Den gamle journaliststand i DR kan simpelthen ikke se virkeligheden i øjnene. Medierne synes ikke at forstå, at vi er i en eksistenskamp for vore grundværdier, og i stedet for at skildre jødehadet, kvindeundertrykkelsen og tyranniet så skal vi gang efter gang i TV-avisen, Deadline og kronikkerne debattere, om det nu var rigtigt at trykke de profettegninger, selv om alle normale danskere ved, at de islamiske organisationer blot udnytter hver eneste mulighed for at presse Vesten – uanset om det er profettegninger eller tilfældige kunstværker.«

BB: Så du ser de vestlige og altså også danske journalister generelt som alliancepartnere?

»Ja, ikke i kraft af en bevidst handling, men fordi deres manglende erkendelse af faren gør dem til nutidens nyttige idioter.«

Islamismen til debat

Arabisk belæring i Sveriges Riksdag: “Kriminalisér islamofobi”

Arab League Day i Stockholm d 8 april som kommenteret af Gudmundsson i Svenska Dagbladet. Ingen andre svenske medier har interesseret sig for at referere den afklapsning demokratierne her fik af sine gæster. Det forstår man på en måde godt. Video 2:26:36 download. (Egyptens ambassadør begynder min. 48:00 inde i filen)

Kejthåndet

»Jeg er vokset op i meget konservativt og religiøst hjem med ni søskende. Min bedstefar var imam, og vi fik en meget ortodoks opdragelse, hvor vi lærte Koranen gennem tvang og tæsk. Jeg er for eksempel venstrehåndet, og ifølge islam skal man gøre alt med højre hånd. Derfor slog min bedstefar mig, hvis jeg spiste med venstre hånd. Dengang var budskabet, at religionen er fuld af frygt. Men nu ved jeg, at islam er fuld af kærlighed.«

Muhsin Hendricks, homoseksuel imam fra Sydafrika, om sit forhold til religion i barndomshjemmet. I Kristeligt Dagblad. Snaphanen er selvfølgelig kejthåndet, og selv om jeg gik i “den sorte skole” med masser af “korporlige irettesættelser”, fik jeg lov at blive ved med at skrive venstre, så hvem er de sorteste ? Det var nyt for mig at rigtige kuffar en kejthåndede, men man er med i en god klub med medlemmmer som Aristoteles, Nietzsche, Mozart, Goethe…..og Jimi Hendrix. Famous Lefthanded

Brian Eno & David Byrne: Mea Culpa (… and don’t mention “Qur’an”)

Brian Eno & David Byrnes album My Life in the Bush of Ghosts fra 1981 er et af de værker man enten elsker eller hader. Jeg hører absolut til i den første kategori. Jeg har altid været fascineret af den banebrydende fusion af New Wave, ambient, “fundne stemmer” fra radioprædikanter der udfører eksorcisme, eller arabisk sang. Da LP’en udkom i 1981 var første nummer på side to kaldt Qu’ran [sic, det hedder Qur’an], og var en hypnotiserende, messende collage af recitation fra Koranen, tilsat dystre etno-beats. Kunstnerne fik imidlertid en ‘henvendelse’ fra den engelske sammenslutning af muslimer, om at de ikke brød sig om denne profanering. Nummeret blev derefter på følgende udgaver erstattet af et andet fra samme sessions, Very, Very Hungry. Ærgerligt, for Qu’ran var et af de bedste numre på pladen, men heldigvis har man stadig sin gamle LP. For to år siden blev albummet så genudgivet i remastered form, med outtakes fra indspilningerne, men i de udførlige noter i cd-hæftet glimrer Qu’ran ved sit fravær. En ubehagelig, potentielt livstruende situation præ-Rushdie skal ikke bringes frem i lyset. The Lion Sleeps Tonight, et nummer som Brian Eno forresten også har indspillet engang. Glæder De Dem ikke til Europa om få årtier har 30-40% muslimer? (Procentandele muslimer i Europæiske storbyer) (LFPC)
[Pssst: Qu’ran kan downloades som MP3 her ]

Politikerne kender ikke islamismens symboler

af Lone Nørgaard, lektor, cand.mag og Torben Hansen, historiker

Så har Folketingets Præsidium vedtaget, at et medlem kan gå på landet fornemste talerstol iført tørklæde. Tydeligvis aner fire af de fem mænd i Præsidiet ikke, hvad Europa er oppe imod, men fremturer med at underminere de frihedsrettigheder, det har taget europæerne 2500 år at tilkæmpe sig. Her følger en forståelsesramme:
For 30 år siden var der kun få tørklæder i gadebilledet i Alexandria, Damaskus og Istanbul, og de, der blev benyttet, var stort set med blomstrede mønstre. I syriske landsbyer kunne af og til et sort-hvidt antræk ses på ældre kvinder (herfra stammer i øvrigt de katolske nonners påklædning). Men med Khomeinis revolution i 1978-79 blev det pludselig mode blandt unge kvinder i Irans storbyer at gå med beige og især hvide eller sorte tørklæder – og ofte chador. Nogle af deres mødre – dog aldrig fra den moderne middelklasse – brugte blomstrede slør.
Hvide og sorte tørklæder er imidlertid ikke traditionelle. De markerer en uniformering i henhold til en ideologi. Uniformeringen handler om politik, den handler om oprør og kamp, den handler om skel mellem de rene (tørklædeklædte muslimer) og urene vantro.
Det græske ord “symbol” betyder sammenstilling af to komponenter, hvor to parter har fælles forståelse af kombinationen. Således har køber og sælger samme forståelse af mønters eller sedlers symbolværdi. I Vesten er der fortsat udbredt forståelse for hagekorsets betydning – det samme gælder for sammenstillingen af hammer og segl. Men indfødte fra fx Amazonas eller Ny Guinea medbringer ikke selv den forståelseskomponent, der skal sammenstilles med det signal, der kommer fra en afsender. De kender derfor ikke værdien af politiske symboler som hagekors og hammer & segl. Det er i udgangspunktet heller ikke indlysende for dem, at rødt lys i fodgængerovergangen har en helt anden symbolværdi end det grønne.
Vestens embedsmænd, politikere og journalister er som Amazonasindianere, der for allerførste gang står ved en fodgængerovergang i en millionby. De registrerer det røde og det grønne lys, men fatter ikke, hvad de handler om. De kender – med ganske få undtagelser – ikke betydningen af islamiseringens symboler. De ser nemlig, at der over næsten hele kloden er internetadgang, neonreklamer og motorveje. De tror øjensynligt, at der kun findes én slags mennesker med samme symboler. Diplomater mødes med andre diplomater i nogenlunde ensartede omgivelser og underskriver nogenlunde ensartede erklæringer om tolerance og samarbejde. Tilsvarende mødes akademikerne på internationale symposier, hvor de udveksler nice-to-know analyser.
På en helt anden planet gennemfører islamisterne deres uniformering – ofte med rå vold. Det er dette islamiserings- og uniformeringsprojekt, som Thor Pedersen, Svend Auken, Holger K. Nielsen og Helge Adam Møller med deres beslutning har støttet – frem for stækket. (Trykt forkortet i Berlingske Tidende 11 april 2008)


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.