I det svenske teaterdemokrati er løgnen institutionaliseret og korruptionen subtil

Dette er så godt, så det ikke kommer i noget statsligt sanktioneret TV apparat, du kommer i nærheden af. Bern bemærker, hvad jeg selv har gjort: Hele den etablerede teaterforargelse imod SD, har intet med principper eller faktisk politik at gøre, det handler om det fede levebrød, de troede var øremærket for dem selv til evig tid: SD stjæler simpelthen de bestikkelseslønninger, deres klubmedlemmer skulle have haft.

Politik er blevet en snylterklasses levebrød. Svenske valg har i over 80 år været skåret til af politikere og medier, så de ikke ændrede noget afgørende. Højst skulle de involverede bytte rolle i en kortere tid. Derfor hader hele etablissementet SD, der dog risikerer at blive som alle de andre, og sådan får en land en ledelse, der er fuldkommen afkoblet og inkompetent. En “politisk adel,” som Anders Isaksson døbte den.

Jeg kommer kort sagt ikke til at gå voldsomt højt op i valget til september. Jeg vil tro, den svenske presses pressens benspænd for ægte demokrati, bliver det mest interessante så sandt som den er magtens traditionelle megafon.  Se endelig de to første afsnit af Bern-interviewet. Lars Berns hjemmeside er en af dem, jeg har i mine feed.

Trébes terroristen Redouane Lakdim

Henrik Jensen skrev forleden, at 68 erne var middelklassens nu højt uddannede, forkælede børn, der kedede sig og ville ha lidt barrikader og ramasjang i gaden. Det fik de så. Nutidens unge er om muligt endnu mere forkælede og feminiserede, så man ikke helt kan befri sig fra den tanke, at den krig politikere nu omhyggeligt har anlagt i Europa gennem 40 år, måske kommer meget tilpas tidsmæssigt, til at give dem en vis mening med livet. Især hvis de går hen og taber til islams patriarker.

Man ser de der Henrik Marstal-typer for sig likvidere stikkere og sprænge jernbaner og moskéer og være i en rivende åndelig, menneskelig og kunstnerisk udvikling, de ellers aldrig ville have oplevet. Dette gælder i endnu højere i Sverige, der gennem 200 års fred har lullet sig ind i en rent infantil forestilling om den virkelige verden.

Christian, 49 år. Arbejdede i Super U i Trèbes. Endnu et offer for islam og europæiske politikere