EU lægger nu universel censur ud i entreprise. Computerfiltre skal overvåge “copyrightbrud, ekstremisme” eller “hatespeech.” Hvis EU havde haft dette redskab inden Brexit, var afstemningen aldrig endt som den gjorde. Sverigedemokraterna var aldrig kommet i Riksdagen, de italienske og østrigske valg var ikke endt, som de gjorde. EU Kommissionen er jo ikke dummere end alle andre, de ved godt, at information er magt, og de vil have magten over nettet tilbage. Den 20.6 stemmer Parlamentet om loven. Om ti dage (!). Den danske regering har allerede godkendt artikel 13. Den svenske har naturligvis også: Nu indkasserer Sverige et jordskredsvalg alene på grund af frie ytringer online. Det skulle nødig gentage sig.

Nu ved vi ikke hvordan de nye “upload filtre” vil fungere i praksis, men de har potentiale for den hidtil mest altomfattende censur, der ville have gjort Stalin, Ulbricht og Honecker grønne af misundelse. Der findes ganske få avisartikler om loven, men en hel del i fagtidsskrifter og på You Tube. Berlingske, der ikke har levnet artikel 13 ét kvæk, fejrer dagen med en artikel om “falske nyheder,” der som enhver ved, blot betyder de nyheder den røde, globalistiske magt mener er for nationale og borgerlige. Det vigtige er, hvordan EU nu skaffer sig et politisk censurredskab uden sidestykke under påskud af copyright-beskyttelse.

Et dræberslag mod den demokratiske samtale

BBC har lige skrevet en mindre artikel om artikel 13. Jeg har endnu ikke set nogen dansk, hvilket er ejendommeligt, når man tænker på hvilken revolution vi i praksis står lige foran. Ej heller store svenske, tyske og amerikanske blogs ser i øjnene, at de kan være historie om lidt over en uge. Blandt dem, der kender loven, synes ræsonnementet at være: “Ganske  vist anskaffer EU sig det mest perfekte censursystem, men de vil da ikke være så ondsindede, at bruge det.” Facit er, at europæerne vågner den 21.6, og har ladet sig tage på sengen.

Mediekritik uden links?

Venner jeg har er enten ganske uvidende eller ubekymrede, og tror i ramme alvor deres blogs kan sejle under radaren. Prøv at snyde en computer, der er sat til at ramme dig, og prøv at forestille dig denne blog uden links og videoes, udelukkende med lange smører af min egen opinion hver dag. Og mine egne fotos. Det frister mig ikke. Hvis jeg skal skrive langt, skal det ikke være om politik og nationens beståen. Uriaspostens situation er om muligt endnu værre. Den lever af citater og hyperlinks.

Snaphanen er dokumentation og detektivarbejde

Jeg har levet af min evne til at finde prægnante historier på syv forskellige sprog, den seneste om det nærmest hemmeligholdte Marakesh møde. Før det, var det EUs løgn om sin superstat i 30 år, intet af dette refereret i dansk MSM. Det er detektivarbejde, ikke eringdringsjournalistik. Den ser sådan ud.

Mediekritik uden links og citater efter ‘fair use’, Kim Møller? Er der så en Uriaspost? For énmandsblogs er det værst, der er naturlige grænser for hvor meget en person kan skrive selv hver dag. Jeg vil ryge ned på at blogge en gang om måneden eller to.

Snaphanen og hundredetusinder af mindre sites og virksomheder som Sound Cloud og Vimeo andre kan ‘gå ud af business.’ Det bliver de links, de teksuddrag eller videoer, millioner af mennesker vil lægge på Facebook og Twitter. Et dræberslag mod den demokratiske samtale under dække af beskyttelse af copyright. Mit gæt er, at loven vil blive anvednt selektivt mod dem, der er magten særligt modbydelige. Jeg håber., de vil bruge den på millioner af Facebook brugere, men så dumme er de næppe.

Alt hvad du anbringer på internettet skal nu filtreres af computere

Det gælder alt, så Facebook og Twitterbruger skal nok vågne – når det er for sent. BBC artiklen er sikkert forsætligt ganske smal i sit sigte: Copyright law could put end to net memes. I princippet bliver alt hvad du anbringer på internettet filtreres af computere, der også vil fjerne tekster og billeder, som EU til enhver tid mener, er “ekstremisme” eller “hatespeech.”

Aldrig før har man kunnet målrette censur så præcist og individuelt, til dem magten ikke kan lide. Det er som udviklingen af den personlige medicin, blot til tankerne. Spørgsmålet er blot, om artikel 13 ikke er i strid med Grundlovens paragraf 77. Spørgsmålet er også, om loven overhovedet lader sig administrere, og endelig: Om europæerne overhovedet vil finde sig i den. Det ved vi ikke.

Du kan se mine tre tidligere poster om artikel 13 her, her og her. Her er fire nye videoer om emnet. Det er bedre at se deres korte indføring i emnet, end at læse loven, der er 34 siders kompliceret jura og IT teknik. Men hvis nogen har appetit, er den her på mange sprog: DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on copyright in the Digital Single Market.