“Jamen, man overfalder da sin læge”
Det feminine samfund besidder en særlig tonedøvhed overfor verdens vold og brutalitet. Jeg havde engang i kirkelige kredse en kvinde til bords, der mente at “Saddam Hussein bare trængte til lidt mere kærlighed,” hvilket når man kendte hans særlig ondartede barndom, ikke var helt ved siden af. Desværre mente hun som politisk idé, at alle aggressorer bare skulle have lidt flere kys og kram. Det har ikke været et vindende koncept for Sverige, man kunne filosofere lidt over det feminines egnethed i politik, hvis det var det, man ville, jeg vil nøjes med at sige, at Sverige er bragt i en situation, hvor dets overlevelse afhænger af, hvor hurtigt det kan genlære sig selv brutalitet og voldsomhed.
Ligesom hundredetusinder af indvandrere aldrig vil komme til at forstå det land, de ved en politisk brøler er havnet i, kommer de svenske ‘kosmopolitter’ til at indse, at de aldrig kommer til at forstå den verden, deres politikere har masseimporteret uden at spørge dem. I fremtidens knaphulsbrosche kan der stå: “Først snakker vi forbi hinanden, så får du en på bærret og laver ikke mere ballade.”
Polisens hånade tafsarmband får nu en uppföljare. Förhoppningen är att patienterna och anhöriga ska bli snällare mot sjukhuspersonalen. Pins och föreläsningar mot hot och våld, BROSCHEN., ”Tillsammans mot hot och våld” – ny pin ska stoppa sjukhusvåldet
Hver 3 svenske læge overfaldes eller trues – hvert år (!) Hot och våld mot läkare ökar – en av tre drabbade.Man kan supplere med Patrik Engellaus artikel i dag om ondskab.
