“Der er noget stort igang i Sverige, men uden repatriering kan landet ikke reddes”

I Sverige er nu 28 procent af befolkningen af fremmed herkomst, 19 procent er ‘udenrigsfødte.’ Jeg er enig med AfS, at mange må forlade landet for at genskabe et fungerende Sverige, jeg ser blot mørkere på det. Hvis der en dag skulle være parlamentarisk flertal for det, vil det vare så længe, at der er yderligere mange hundredetusinder fremmede i landet ved fødsel eller indvandring.

Vil Sverige overleve Fredrik Reinfeldt?

De gamle partier – og navnlig Reinfeldt, som Kasselstrand gør en del ud af – har stillet svenskerne over for et bomstærkt fait accompli. Der kan gå generationer inden vi ved, om og i hvilken forfatning Sverige overlever. Der er grund til den yderste pessimisme, og jeg kan forstå de unge svenskere med små børn, der ser situationen i øjnene og emigrerer.

Jeg er enig med Kasselstrand i, at de hovedskyldige i Sveriges ødelæggelse, burde retsforfølges, men at den eneste straf de formentlig får, er historiens dom. Den kollektive erkendelse ankommer for sent, til at få fat i dem. Den er – også i den politiske klasse – tilsyneladende permanent tyve år bag efter virkeligheden. Det er det samme i Danmark og Norge, blot fra et mindre katastrofalt udgangspunkt.

Skovbrandene er et potentielt katastrofescenarie

Han foreslår at halvere antallet medlemmer i Riksdagen, det er sund fornuft. Hvorfor skal Sverige have dobbelt så mange parlamentarikere som Norge, Danmark og Finland? Som man ser nu under skovbrandene, der trækker op til et katastrofescenarie, har det kun fordoblet mængden af inkompetence.

Nu vågner Sverige, og det vågner – som jeg har forudset i tyve år – op til et mareridt. Opvågnen er en flertrinsraket, der vil strække sig over adskillige valg, der kan udslette både Moderater og Socialdemokratier som partier. Masseindvandringen var revolutionær i sit sigte og sit omfang i 40 år, modrevolutionen er i gang, og antager raketfart den 9 september. Gammelpolitikerne skal ikke klynke, det er deres skaberværk.

Bruce Bawer: Arctic Jihad

Bruce Bawer skriver om en afghaners mord på den 18-årige nordmand Håvard Pedersen i Vadsø allerlængst oppe i Norge. Man kan også høre artiklen læst op:

Boy, was I wrong

As I have said before, there’s one big development about which I was gravely mistaken. If you had told me in 1999 that in 2018, in the small town in the mountains of Telemark in which I now live, I would get on a crowded bus and be surrounded exclusively by women in hijab and their small children, I would have expressed surprise. I expected the Muslim quarters in European cities to grow, but I didn’t foresee the expansion of Islam into the continent’s remote corners. Boy, was I wrong.

I live only two hours west of Oslo. In Norway’s far north, a twenty-four-hour drive from Oslo, is the municipality of Vadsø. It is in the county of Finnmark, on the coast of the Barents Sea, and has a population of about six thousand. It is the sort of place that, even in a continent supersaturated with Islam, you might expect to be an oasis of natives — most of whom, in this case, are not ethnic Norwegians but Sami folk, formerly known as Lapps or Laplanders, whose lives are centered largely on reindeer, which they herd, ride, eat, and have as pets. The kind of place, in short, where you might expect to die of boredom or frostbite (or severe depression during the long, dark winter), but not of cold-blooded murder in the middle of the sunshiny summer. Arctic Jihad: Refugee Violence Now Strikes Remote Corners of Europe