Vestens politikere er i færd med at føre os i krig. Vores ledere har kapituleret til islam

Vestlige politikere udfører Det Muslimske Broderskabs arbejde for dem, nemlig at “eliminere og ødelægge Vestens civillisation indefra, og sabotere dets elendige hus,” (MB 1981) siger Robert Spencer, der ligesom jeg mener, at Vestens politikere er i færd med at føre os i krig i vore børn eller børnebørns tid, hvis man da ikke allerede tolker dagens voldtægter og terrorhandlinger som krigshandlinger. Jeg mener, at advarslen er på sin plads.

“I see civil war, I see blood in the streets”

Jeg mener også, at de i flere europæiske lande allerede er plantet, men Frankrig og Sverige som spidskandidaterne. Ingen kan naturligvis sige hvornår. En svensk officer mente, betingelserne allerede er lagt til rette. En svensk-libaneser mener, Sverige har en libanesisk borgerkrigssituation på plads om tyve år.

Politikerne skal have deres seismograf slået til, hvis de har en

Hvor længe EU og nationale politikere er om deligitimere sig at skabe en revolutionær tilstand, er helt umuligt at vide, men jeg ville have seismografen ude, hvis jeg var i deres branche. De har haft travlt med et cover-up af deres handlinger længe, men tror mig, det holder kun så længe. Der er en sandhed på gadeplan, og I vil tabe til den.

Det er svært at se Sverige i nærbillede, og ikke føle, den er som en vulkan der udsender småadvarsler hele tiden længe inden den store eksplosion. Krakatau små-advarede i to måneder, inden den eksploderede med et brag, der kunne høres 4.700 km væk, og en trykbølge der nåede syv gange rundt om jorden.

Jeg har set Krakatau på få kilometers afstand, og jeg tager varsler når det drejer sig om så stærke kræfter. Sverige har absolut nul erfaring med vulkaner.

Snak om et virkeligt kollaps: Mad til en uge

En sådan eksplosion sker hvert 200 år, altså igen om 70 år. Den kan medføre flere års vinter og misvækst. Sverige har ikke noget reservelager af fødevarer, der er kun til en uge. I løbet af en måned ville folk være vanvittige af sult, de ville ligge og dø på gaden, og epedemier ville udbryde. Snak om et højst virkelig kollaps, og ikke det svenske journalister og politikere fabler om ovenfor.

Dette klarer vi ikke (“Wir schaffen es nicht”)

Jeg har sagt det i årevis, men næsten ingen i besluttende stillinger i Europa taler om det. Den afrikanske befolkningseksplosion i dette århundrede er så massiv, at bare at begynde at aftage den, som vi gør nu, er halsløs gerning. Vi taler om cirka fire milliarder flere afrikanere til år 2100. (!)

Det er farligt, uinformeret og inkompetent. Norske Morgenbladet – den stedlige Weekendavis – har oversat et interview fra Die Zeit: “Wir schaffen es nicht” (log in)

Flyktningstrømmen mot Europa i 2015 er ingenting mot det vi har i vente, tror Afrika-ekspert Stephen Smith.

Den tyske politikken handler innenfor en svært begrenset tidsramme. I kjølvannet av flyktningkrisen i 2015 sliter den fortsatt med å finne en løsning for asylsøkerne, som skubbes frem og tilbake mellom de europeiske landene. Tyskland har store problemer med å ta seg av innvandrerne som allerede er her, i Frankrike ser det ikke stort annerledes ut. Og overalt i Europa er det de populistiske politikerne som vinner på det. Ingen interesserer seg for det vi har i vente.

ZEIT: Og i dag flykter menneskene fra elendigheten i Afrika.

Smith: Det er nettopp det de ikke gjør. Det er bare de bedrestilte som våger å begi seg ut på reisen til Europa. De er de modigste i en stor afrikansk vandring. Vandringen begynner i landsbyene og fortsetter til nærmeste by, derfra videre til hovedstaden og så til nærmeste metropol og først deretter til Europa. Se for deg en fontene av flyktninger.

ZEIT: Du fornekter altså det afrikanske kaoset?

Smith: Overhodet ikke. Jeg har bare forstått den viktigste årsaken til det. Stilt overfor en befolkningseksplosjon som dette, ville selv den ærligste og redeligste afrikanske regjering ikke klart å bygge så mange veier, skoler og sykehus som befolkningsveksten krever. Å skape balanse i det postkoloniale Afrika er en uløselig oppgave. Som journalist har jeg skildret problemene med korrupsjon, vanstyre og autoritarisme. […]

ZEIT: Hvorfor er det ingen som regner med millioner av nye afrikanske innvandrere hos oss?

Smith: En av årsakene er det Hannah Arendt kaller medlidenhetens politikk. Den tilslører synet vårt. Da mer enn én million mennesker reiste over Middelhavet på vei til Europa i 2015, druknet 3771 av dem. Altså 0,37 prosent. Den dag i dag er det fortsatt de døde i Middelhavet som dominerer flyktningdebatten. Men sett med afrikanske øyne er faren slett ikke så overhengende. Risikoen i den afrikanske hverdagen er langt større. Det er ergerlig at man i Europa ikke kan lage fornufts- og faktabaserte reportasjer, men straks må spille på følelser.

ZEIT: Var flyktningene i 2015 bare en liten forsmak på det som kommer?

Smith: Ja. Derfor mener jeg at vi ikke kommer til å klare det, om vi fortsetter som vi har gjort hittil. Merkels «Wir schaffen das!» (det klarer vi) hadde sitt utspring i en altfor begrenset oppfatning av problemet, og skapte en stor illusjon. Dette klarer vi ikke.