Corona har været god for lyset. Det gjalder mellem husmurene som et ekko

Det var noget særligt at træde ud på gaden i morges. Det var ikke bare det, at solen skinnede egentlig for første gang siden jeg var i Vedersø og Kerteminde i slutningen af juni.

Det var, at atmosfæren var så klar, så lyset stod og gjaldede mellem husmurene – det der hedder “byrummet” på P1 og Politiken, fordi “gade” og “plads” ikke ikke vidner nok om deres selvindbildte, kulturelle niveau – som et skarpt ekko, som om man var på det norske eller schweiziske fjeld. Lyset gjorde mig ydmyg, hele scenariet virkede som en teaterbelysning, og film og teater ved godt, hvordan man sætter lys.

Sådan ser byen ud, når luftforureningen er reduceret med to tredjedele. Det stak sådan i øjnene, at jeg måtte fotografere lyset, reflekserne og skyggerne. Intet andet som motiv, for der skete ikke noget. Alle folk er væk, Gud ske lov. Der er kun murene og lyset. Lyset er lige nu, murene har stået der i 3-400 år og set meget mere lys, end jeg kommer til i mit korte liv. © Snaphanen.dk, klik for helskærm. Se også Berlinerluft, 2015