Kultorvet, august 2020. © Snaphanen.dk, klik for helskÊrm.
Slut prut!
Jeg husker det, som var det i gÄr. Det var kort efter, at Lisbeth Knudsen var blevet chefredaktÞr pÄ Berlingske. Mange havde spÄet, at det ville blive enden pÄ min tid som skribent pÄ Groft sagt.
Og ganske rigtigt. Den 15. september 2008 blev jeg indkaldt til samtale med senere chefredaktÞr Tom Jensen og bladets senere storpolitiske guru, Kristian Mouritzen. Havde jeg ikke fÄet adskillige advarsler om ikke at skrive om islam og indvandring? Og hvad havde jeg gjort? Jeg var blevet ved, og nu faldt hammeren. Slut prut!
Det er den rene kedsomhed at beskĂŠftige sig med islam
En redaktionssekretÊr havde beregnet, at 10 pct. af mine bidrag til klummen handlede om profeten og hans herboende fÞlgere. Fru Knudsens hÄndgangne mÊnd omtalte dog ikke denne optÊlling, men kunne til gengÊld oplyse, at mine skriverier var for kedelige.
Det er jeg enig i. Det er den rene kedsomhed at beskÊftige sig med islam. Denne bedÞmmelse deles af alle de andre dagblade, som ikke vil trykke et ord af mig. Nu kan Jensen og Mouritzen ogsÄ glÊde sig over, at jeg er blevet udraderet pÄ Facebook. Indtil videre er jeg dog fortsat pÄ fri fod.
Det er klart, at min skĂŠbne har stor interesse â isĂŠr for mig selv og den nĂŠrmeste familie â men jeg omtaler den mest for at kaste lys over debatklimaet i 2008. Det var dengang, vi hver dag mĂ„tte hĂžre om âtonen i debattenâ, om âmenneskesynetâ og om alt det, der var âpĂ„ kant med konventionerneâ. Magthaverne vandt â og jeg tabte â og siden har islam bredt sig til alle pĂŠne menneskers tilfredshed.
Men Tom Jensen er alligevel ikke helt glad. Den 16. august skriver han i “Hvis vi skal bĂŠre mundbind pĂ„ grund af et somalisk bandedrab, sĂ„ mĂ„ det frem,” at
âdet ikke krĂŠver nogen sĂŠrlig fantasi at se dramaet: Hvad der begyndte som et bandeopgĂžr i den Ă„rhusianske underverden og et drab pĂ„ en lokal rapmusiker, kulminerede for en uge siden med statsministerielle formaninger om, at det kan blive nĂždvendigt med landsdĂŠkkende krav om brug af mundbind?â
Omkring 500, heriblandt en del somaliere og andre af ikke-etnisk dansk herkomst, deltog, og nu mener Jensen tydeligvis, at der kan vÊre en sammenhÊng mellem det etniske optog og coronaens opblussen i omegnen af Aarhus. Tom Jensen gÄr videre:
âSkulle myndighederne helt have undladt at meddele, at isĂŠr det somaliske miljĂž i Aarhus var ramt af coronasmitte? At 70 procent af alle, der blev konstateret smittet i hele Danmark i uge 32, var af anden etnisk herkomst end dansk? At en bestemt begravelse mĂ„ske var en del af Ă„rsagen til smittespredningen?â
Nej, skriver chefredaktĂžren:
âDer kommer ikke noget godt samfund ud af at skjule de reelle problemer, der er. Det gĂŠlder for coronaepidemien, det gĂŠlder pĂ„ andre omrĂ„der. Lad os blive pĂ„ indvandreromrĂ„det: Det er nĂždvendigt pĂ„ baggrund af konkrete fakta at kunne have en Ă„ben samfundsdiskussion om, at kriminalitet er betydeligt mere udbredt blandt indvandrere og efterkommere, sĂŠrligt fra en bestemt gruppe lande i verden, end den er blandt etniske danskere og indvandrere fra andre lande.â
Der kommer heller ikke noget godt ud af at udtale sig klart, for Berlingskes abonniner i NordsjĂŠlland kunne jo tro, at Jensen var blevet indvandringskritiker, og det kan hurtigt blive vejen til en fyreseddel. SĂ„ han skynder sig at trĂŠkke i land:
âDen oplysning, at kriminalitetsraten er hĂžj i en bestemt befolkningsgruppe, kan muligvis fĂžles som en stigmatisering; for det betyder jo ikke, at alle i denne gruppe er kriminelle, lige sĂ„ lidt som den kendsgerning, at seks ud af syv indsatte i danske fĂŠngsler er mĂŠnd, er ensbetydende med, at alle mĂŠnd er potentielt kriminelle.â
Det er der ganske vist aldrig nogen, der har pĂ„stĂ„et. Men en rĂŠv skal have flere udgange, og en meningsakrobat mĂ„ sĂžrge for en helgardering, hvis meningspolitiet en dag skulle banke pĂ„ â eller hvis han ikke lĂŠngere kunne komme pĂ„ fjernsynet.
Af Lars Hedegaard
