11
dec
Seneste opdatering: 11/12-21 kl. 0923
29 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det nye Testamente er Buddhas Testamente. En tese om Kristendommen som kopi af Buddhismen af Christian Lindtner, mag.art, dr.phil.

En bogomtale
af Bitten-Kirsti Nielsen

Kristendommen er en tro kopi af Buddhismen, og Det Nye Testamente, som Kristendommen jo bygger på, har sit udspring i buddhistiske tekster, som buddhistiske munke udbredte. Det er det tema, som religionsforskeren Christian Lindtner her forsvarer.

Jamen er Jesus da kun en myte? Det mener bogens forfatter, ja selv eksistensen af den historiske Jesus afvises.

Hvad s√• med Kristendommen, som hele den vestlige kultur hviler p√• og n√¶rmere Det Nye Testamente, hvis tekster der pr√¶dikes over i Folkekirken, sp√łrger jeg undrende, mens jeg l√¶ser videre. Sorry, er svaret fra bogen. Det Nye Testamente er hentet direkte fra de buddhistiske originalskrifter og er en efterligning af Buddhas testamente. Det betyder dermed, at Jesu livsforl√łb er en kopi af legenden om Buddha, f√łdt 500 √•r f.Kr., der var en “ksatriyas” (p√• gr√¶sk khristos), en adelmand, en kronprins, hvis opv√•gning til Dharma (retf√¶rdighed) bliver oversat til Jesu d√•b, som ogs√• her finder retf√¶rdigheden.

Buddha-barnet, der f√łdtes i en lotus, blev sendt til jorden i et vindpust (l√¶s Hellig√•nden) fra Brahmas himmel. Buddha, der omtaler sig selv som profet, indtager et sidste m√•ltid med sine munke og d√łr mellem to tr√¶er og indg√•r i Nirvana. Jesus d√łr p√• et kors mellem to andre personer og stiger derefter til himmels.
At der er tale om kopiarbejde, underst√łttes af de utallige navne p√• personer og steder, som g√•r igen og genkendes let med en lille omskrivning. Ja selv kalkmalerierne i de √¶ldste kirker har motiver, som oprindeligt er buddhistiske, skriver forfatteren.

Et af Mah√Ęy√Ęna buddhismens mest kendte evangelier er Sad-harma-pundarika-s√Ľtra, der n√¶vnes som hovedkilden til Matth√¶usevangeliet. Den siges at skulle v√¶re en yngre, mere folkelig udgave af Buddhismen henvendt til j√łderne. I denne sutra er der mange sm√• lotus-s√łnner eller pundarikaer, der flyver omkring. Ogs√• Jesus var en pundarika (= s√łn af), og Lindtner forklarer her, hvordan han ved brug af buddhistisk-kristen geometri n√•r frem til. at Buddha og Jesus var sol-s√łnner og delte livsforl√łb.

Saddharma-pundarika-s√Ľtraen beskrives som en slags skuespil, et eventyr med mange fort√¶llinger, hvor den store helt i skuespillet er Tath√Ęgatas. Det er en k√¶rlig far, og hans b√łrn er disciplene, som han spreder Dharma dr√•ber ud over. Troen p√• ham kan helbrede for sygdom og frelse fra al elendighed, og s√• lever han evigt

Buddha, der har mange navne, omtaler ofte sig selv som Tath√Ęgatas. Men ogs√• Jesus er en tanth√Ęg√Ętas, og begge har de en ufattelig visdom, som ingen kan fatte, og som derfor er hemmelig.

Lotusevangeliet handler is√¶r omTath√Ęgatas. Han optr√¶der i utallige roller p√• utallige steder og i flere forkl√¶dninger. Om Tath√Ętagatas skal det siges, at sutraen, som han sad i, da han ankom i et vindpust, er vigtig for den, som b√¶rer den, for han b√¶rer Tath√Ęgatas legeme, den evige ud√łdelige.

For Buddha er livet en lidelse ud fra den dobbelte erfaring, at alt er forg√¶ngeligt, men at der samtidig findes en uforg√¶ngelig virkelighed eller bevidsthedstilstand. Sj√¶len eller jeg’et er en midlertidig kombination af karma og de elementer, som alt i verden er opbygget af. Hos begge religioner er der derfor en form for liv efter d√łden. s√• mens Jesus farer til himmels for senere at komme igen, tror Buddha p√• karma og genf√łdsel.

En interessant historie at dykke ned i, men for at forst√• Kristendommen m√• vi kende Buddhismen. Man forst√•r nemlig f√łrst kopien, n√•r man kender originalen, skriver Lindtner.

Nu kom Christian Lindtner jo ikke sovende til den erkendelse, idet han som religionsforsker i mere end 30 √•r havde studeret de buddhistiske skrifter og med denne bog √łnskede at fremstille sine resultater i deres logiske sammenh√¶ng.

Der er fire evangelier, og fire evangelister, som har v√¶ret involveret i omtalte kopiering, hvor Matth√¶us menes at v√¶re den f√łrste med at hente stof fra Buddhismen. Markus og Johannes tog ogs√• del, men sammenligner man de fire evengelier med den buddhistiske original, er Matth√¶us den, som kommer t√¶ttest p√• originalen, f√•r vi her at vide.

Matth√¶us, der har st√•et bag en stor del – m√•ske den st√łrste – af arbejdet med at sammenligne og kopiere fra de buddhistiske skrifter til Det Nye Testamente, har anvendt en h√łjst snedig og fascinerende teknik, som Lindtner bruger en stor del af bogen p√• at forklare. For at n√¶rme os de buddhistiske r√łdder m√• vi g√łre brug af begrebet matria, som rigtigt nok er besl√¶gtet med ordet geometri. Her bliver bogen for alvor sp√¶ndende b√•de for matematikere og for en sprogn√łrd som mig. Der handler om en fantasifuld fortolkningsmetode, som vandt udbredelse ca 200 √•r e.Kr.

Teknikken gik ud p√• at benytte sig af lyd- og talv√¶rdier ved sammenligningen mellem gr√¶sk og sanskrit, og der gives talrige eksempler i bogen. Men det handler ogs√• om geometriske tegninger, ved hvis hj√¶lp forfatteren n√•r frem til figurer, der kan l√łse g√•der f.eks. om korset eller om den mere sp√łjse, der handler om hvordan Maria foruden at v√¶re moder ogs√• kunne v√¶re jomfru p√• samme tid. Problemet l√łser matematikken.

Det er ikke helt let læsning, men underholdningsværdien mangler ikke. Lad os tage nogle eksempler på tal- og lydværdier.

I Det Nye Testamente m√• ophavsm√¶ndene have tillagt Buddha nogle bestemte grundtal, og efter lidt br√łkregning og samment√¶lling n√•r vi frem til Buddhas tal, som er 2-400-9-1-200 = 612 (dd t√¶ller en dental konsonant). Alt har talv√¶rdier, og de er meget vigtige for forst√•elsen af baggrunden for Lindtners tese.

Personer tr√¶kkes direkte ud af Buddha teksterne og over i Det Nye Testamente. Som Buddha gjorde det, helbredte og v√¶kkede Jesus ogs√• folk op fra d√łden. Sanskrit for d√łd er narakas = n-k-r-s, og p√• gr√¶sk er det nekros = n-k-r-s. At de passer tal- og lydm√¶ssigt er afg√łrende for studiet af de mange efterligninger, som bogen vrimler med.

I Matth√¶us 8:2 helbreder Jesus hele fire grupper af vanf√łre, lamme, blinde, stumme. Man ser, at sanskrit kula-putras er blevet til gr√¶sk paralutikos (at v√¶re besat). B√•de i lyd- og talv√¶rdi passer de to ord: k-l-p-t-r-s = p-r-l-t-k-s.

Om de d√łde og om helvede siges i √łvrigt intet i evangelierne, som ikke er sagt i de buddhistiske skrifter.

Men ud over at fordybe os i lyd- og talv√¶rdier er der ogs√• adskillige andre sammenfald p√• navnene. Jesus kaldes Davis s√łn, p√• sanskrit devas putras. Jesus er ogs√• s√łn af Abraham. Buddhabarnet, Bodhisattvas, som kom ned fra himlen, var s√łn af Brahma. Kopieringen er igen tydelig.
Og så var der kvinden i Jesu liv.

Hun hed √āmra-P√Ęli og ville bes√łge Tath√Ęgatas, og hun var meget dejlig. Derfor blev munkene usikre p√•, om de ville blive fristet, og de bad en b√łn, som skulle komme til at danne grundlag for b√łnnen “Fader vor … led os ikke i fristelse ..”. Hun indb√łd alts√• Tath√Ęgatas til middag, shinede sig omhyggeligt op og gjorde sig stor umage med arrangementet. (Hvordan mon det endte?)

Lidt anderledes med sk√łgen, der ops√łgte Jesus. Hun var vist mere beskeden, men h√¶ldte dr√•ber af kostbar olie ud over hans hoved. Begge anbragte de sig derefter ved mesterens f√łdder.

Lukas omtaler hende, der kom til Jesus, som kvinden, gunaika p√• gr√¶sk og kvinden hos Tath√Ęgatas p√• sanskrit hed ganik√Ę. g-n-k og g-n-k. (k√Ę i ganik√Ę er et sp√łrgende stedord og skal ikke med). Og vi gl√¶des endnu en gang over at det hele passer.

Bogen er rig p√• paraller i beskrivelsen af Buddha og Jesus, deres gang p√• jorden og deres handlinger, hvis sl√•ende lighed ikke er til at overse. Det m√•tte selvf√łlgelig v√¶kke til eftertanke hos nogle og til stor fortrydelse hos andre ikke mindst teologerne, der m√• f√łle sig truet p√• deres br√łd. Det kom der ogs√• en del sk√¶nderier ud af, for i sine kommentarer til diverse meningsmodstandere tr√¶kker Lindtner overtroen skarpt op.

Her st√•r vi s√• og ser p√• alt det fantastiske, Kristendommen har lagt navn til. De smukke historier, kunsten, den storsl√•ede musik, salmerne og den tr√łstende Gud. Nogle vil m√•ske sige, lad g√•, Jesus var en Buddha, mens andre vil tr√łste sig med, at intet fjerner den guddommelige kraft og energi, som findes i livet – eller bagom livet. Kristendommen kan ses som en gave – en juvel. S√• Matth√¶us var nok ikke helt dum.

Lindtners sensationelle afsl√łring skete i tavshed, skriver han √¶rgerligt, og han tilf√łjer, at “H√łsten er stor, men arbejderne f√•”. Tja, men m√•ske er tiden ikke inde. Er det ikke s√•dan, at tingene sker, n√•r tiden er til det?

Lindtner anlagde en dristig vinkel her, og i bogens sidste tredjedel gengiver forfatteren en r√¶kke kommentarer i form af l√¶serbreve og kritik af den sovende folkekirke, der ikke √łnsker at se det absurde i jomfruf√łdsel og himmelfart. N√• ikke? Men sig os s√• lige, hvor i himlen Jesus sidder ved sin faders h√łjre h√•nd. Har nogen v√¶ret ude i rummet for at se efter?

Naturligvis blev der rabalder med både universitet og præsteskab. Og dog var Lindtner ikke i tvivl om, at hans tese måtte vinde indpas en dag.

Problemet for mig, der skriver dette her, er, om tidspunktet er det bedste lige nu til at g√łre Kristendommen til en smuk fort√¶lling og m√•ske derved lade pladsen vige for Islam. Det f√•r mig til at gyse, og det ville jeg gerne have talt med Christian Lindtner om, men det n√•ede jeg ikke.

Christian Lindtner d√łde i november 2020.

Bogen er netop udkommet på Rostras Forlag

2.5 8 votes
Article Rating


Don√©r engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

29 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Den Nerv√łse
Den Nerv√łse
11 months ago

Hmm. Jeg k√łber den ikke helt, for skal vi lede efter ligheder, er det nok snarere med den noget mere n√¶rliggende √¶gyptiske mytologi, hvor Horus barnet, s√łn af Isis og Osiris, p√• mange m√•der minder om historien om Jesusbarnet! Men de tidlige religioner stj√¶ler hinandens historier med arme og ben. F.eks er historien om syndfloden og Noas Ark en f√łrkristen fort√¶lling fra Mesopotamien! I virkeligheden viser det bare at folk rejste mere tidligere, end vi hidtil har v√¶ret klar over. Og at religion er noget der er opst√•et i menneskenes hjerner. Noget som ikke er andet end en samling af… Read more »

Tim Pallis
Tim Pallis
11 months ago

I min optik er det her helt bimmelim. Jeg undrer mig over, at en sanskrit ekspert i det format, som lavede en fremragende dansk overs√¶ttelse af Nargarjunas Madhyamika-karika, der er det ypperste om buddhistisk non-dualisme, at han kan misforst√• buddhismen og kristendommen p√• den m√•de.   P√• et tidspunkt s√• hoppede k√¶den af og vr√łvlet tog over. Det sker n√•r ideologi fortr√¶nger sund fornuft og almen logik. Desv√¶rre kom Lindtner for langt ud p√• overdrevet og tabte orienteringen. Han var en skarp sanskrit filolog, men var blind p√• flere punkter med holocaust ben√¶gtelse og antisemitisme i stil med David Irving.… Read more »

- Torben Snarup Hansen.
- Torben Snarup Hansen.
11 months ago

Lindtner var ikke den eneste, der mener at finde stor lighed mellem Buddha-dharma og kristendom. Et eksempel skulle v√¶re titlen “ksatriya”, som var den indiske krigerkaste. Men Lindtner mener at ordet betyder “kristus”. Her skal det dog huskes, at denne betegnelse var det hebraiske “konge” – ca. 500 √•r f√łr Jesus. Der er andre tvivlsomme hypoteser. For undertegnede er der en afgrundsdyb forskel mellem Buddha-dharma og den religion, mission√¶ren Paulus lancerede.

Marina
Marina
11 months ago

Der er intet m√¶rkeligt i, at religoner kan have meget tilf√¶lles, for de skal opfylde de samme behov: give h√•b, tr√łst, hj√¶lp, forklaringer og fungere som fader og moderfigurer, d√¶mpe eksistentiel angst og virke stabilisereende i stort og sm√•t. P√• den m√•de bliver de ogs√• et magt- og lovinstrument for andre, og det er fx tydeligt, at islam har stj√•let med arme og ben fra b√•de j√łdedommen, kristendommen og √¶ldre arabiske stammereligioner. Berlingske havde for et stykke tid siden en artikel om, at buddhismen egner sig fint for narcissister og derfor i vor tid. Skillelinjen mellem religioner og ideologier kan… Read more »

Klodshans
Klodshans
11 months ago

Man skal h√łre p√• meget f√łr √łrene falde af.
Hvis Christian Lindtner havde v√¶ret afbildet med en s√łlvpapirshat, kunne jeg forst√• hans udl√¶gning!
Evolutionsteorien er ikke andet end en teori. Ingen beviser, er ikke fakta!
Religion er langsomt ved at blive afskaffet! Præcis som det er skildret åbenbaringen bog!

Niels Henriksen
Niels Henriksen
11 months ago
Reply to  Klodshans

Du misforst√•r desv√¶rre bare lige ordet “teori” anvendt i en videnskabelig sammenh√¶ng – der er faktisk masser af beviser i form af fossiler og fakta og m√•linger fra flere videnskabelige grene, som uafh√¶ngigt af hinanden underbygger evolutionsl√¶rens forklaringsmodel (teori) – biologi, biokemi, pal√¶ontologi, l√¶gevidenskab, geologi og geografi etc.

Klodshans
Klodshans
11 months ago

jeg misforst√•r ingenting! Man kan ikke bevise noget som ikke er sandt, uanset hvad man p√•st√•r! ‚ÄúForskere‚ÄĚ!
H√•ber blot vi er enige ang flygtninge og migranter fra MENAP landene! Ut a min butik ūüėė

Niels Henriksen
Niels Henriksen
11 months ago
Reply to  Klodshans

” … som ikke er sandt ….”?!?

Bare fordi du har vedtaget det med dig selv, at det ikke er sandt – eller det ikke m√• v√¶re sandt? ūüôĄūüėā

L√¶s dog nogle seri√łse b√łger om emnet og om videnskabelige dateringsmetoder mv., og s√• kan vi tales ved igen p√• et fornuftigt plan i stedet for ud fra fikse ideer og virkelighedsfjerne fantasier om verdens sande indretning.

Pallas Athene
Pallas Athene
11 months ago

PS: Kristendommen er under alle omst√¶ndigheder langt bedre, og langt mere civiliseret og menneskevenlig end kommunismen og islamismen, som begge er ideologier som f√łrer til barbari.

Hansen
Hansen
11 months ago

Magen til vr√łvl! N√¶h, h√łr nu her, b√łrnlille. Det var min oldemors moster, som i en tidligere inkarnation som mand grundlagde b√•de buddhismen og kristendommen samtidig √•r 7747 f√łr Freuds ulvemand blev f√łdt. L√¶ser man kilderne rigtigt, er der ingen tvivl. Og de er let tilg√¶ngelige. De findes i en kloak i Karachi s√•dan ca. en halv mil √łsten for Solen og vesten for M√•nen. De er nemmest at finde en torsdag eftermiddag efter kl. 3. Snaphane dog! Nok er du tolerant, men der skal v√¶re gr√¶nser for galskaben. S√• hellere noget mere Arne Rud fra Esbjerg. – I √łvrigt… Read more »

Hansen
Hansen
11 months ago
Reply to  Hansen

Ja, jeg er lettere chokeret. Og jeg har hverken kristne eller buddhistiske kager at mele. Du har bragt artikler af fornuftige folk som Karl-Olov Arnstberg, Bent Jensen, Asger Aamund med flere. Jeg synes, du skulle melde dig ind i Cancelkulturen for et √łjeblik og se at f√• det slettet. S√• taler vi ikke mere om det. Det er for pinligt. Det er ogs√• chokerende, at flere i kommentarfeltet tager det lidt eller meget alvorligt. Der er noget, der hedder selvuddannelse. Der er noget, der er s√• dumt, at ingen med bare en lille smule indsigt i sagen gider spilde tid… Read more »

Klodshans
Klodshans
11 months ago
Reply to  Hansen

Rolig nu!

Hansen
Hansen
11 months ago
Reply to  Hansen

Jeg ville selv slette sidste sætning, men det kan jeg ikke. Lukket for edit. Hvorfor?

Roland Salomonsson
Roland Salomonsson
11 months ago

Det √§r sedan gammalt k√§nt att enligt en traditionslinje vistas Jesus hos sl√§ktingar i det d√• Budistiska och Hinduiska Kashmir. D√§r finns ocks√• en “helig man” “Issa”, som √§r dokumenterad till r√§tt tid f√∂r att vara Jesus. Man m√•ste f√∂rst√• hur handel bedrevs vid tiden. D v s handelssl√§kterna uppr√§ttade system av “handelsstationer” vid valda orter f√∂r att k√∂pa in passande varor, samla dem och sedan skicka st√∂rre partier till hemorten. De varor som var √•tr√•v√§rda, kom oregelbundet och i s√• pass sm√• volymer att annan metod inte fungerade. Bemanningen hos en handelsstation var sl√§ktingar. I ytterligare traditioner tillh√∂rde Jesus… Read more »

trackback

[…] om Kristus er blevet anmeldt af Bitten-Kirsti Nielsen. Hendes anmeldelse kan l√¶ses her.¬†Bogen kan k√łbes hos bl.a. saxo.com eller direkte hos forl√¶ggeren. Se ogs√• fars […]

Ham der også har studeret religion
Ham der også har studeret religion
11 months ago

Sj√¶ldent har jeg l√¶st s√•dan en gang vr√łvl fra en klog mand. Hvordan forklarer man at Jesus er beskrevet p√• 3 kontinenter samtidig med at Buddha og buddhismen allerede var en ideologi? Hvordan forklarer man hans diciples valfart til de omkringliggende lande og deres fort√¶llinger om Jesus, som ogs√• er bekr√¶ftet gennem romerne? Det her var bare de f√łrste sp√łrgsm√•l jeg kunne finde p√• ūüôā Jeg tror du skal kigge mere p√• hvad Jesus lavede fra han blev f√łdt til hans d√łd, da han sikkert kan have studeret buddhisme selv og derfra kan man tr√¶kke tr√•de mellem disse religioner, men… Read more »

Bitten-Kirsti Nielsen
Bitten-Kirsti Nielsen
11 months ago

Og som altid i dette land skyder man budbringeren frem for at kontrollere tingene selv i det omfang, det lader sig g√łre og ud derfra diskutere sagligt. Jeg tager hverken stilling for eller imod Lindtners tese, men at religionerne kopierede hinanden, kommer vi n√¶ppe uden om.

Pallas Athene
Pallas Athene
11 months ago

N√•r nu ateisten Den Nerv√łse er s√• klog at han kan fastsl√• at Gud ikke er til, og at universet og naturlovene er opst√•et helt af sig selv, synes jeg at han skal tage at forklare os dummernikker hvad tyngdekraften er for noget, hvor den enorme energi i atomerne kommer fra, hvad tiden er for noget, og hvad der ellers er af g√•der, n√•r man dykker ned i den moderne astronomi og videnskab. P√•standen om at al tale om en guddommelig styrelse er det rene sludder, er ikke noget argument. Det er OK at v√¶re ateist i de tilf√¶lde hvor… Read more »

Pallas Athene
Pallas Athene
11 months ago

Nå, man skal lige lære hvordan den her debat fungerer. Venligst se den kommentar der er placeret under Nielsens to linjer.

Nielsen
Nielsen
11 months ago
Reply to  Pallas Athene

Tre linier.

Nielsen
Nielsen
11 months ago

Nordens Gr√¶nse nordensgraense pnktm com har et udm√¶rket interview med Christian Lindtner,som desv√¶rre ikke er blandt os l√¶ngere. Der er ogs√• √©t med hans s√łn,hvis jeg ikke husker forkert.

Nielsen
Nielsen
11 months ago
Reply to  Nielsen

@Roland Salomonsson
F√łr under og efter blev guldm√łnterne iblandet bl.a. kobber,hvilket gjorde at pengeudl√•nerne med hj√¶lp fra guldsmedene kunne begynde den udvikling som f√łrer os til inflation,alts√• at varerne bliver mindre v√¶rd,fordi pengenes trov√¶rdighed falder. Det siges at mordet p√• Caesar havde forbindelse til dette falskm√łntneri.
√Örsag til rettelse er at navn og mail fejlagtigt kom i teksten.

Last edited 11 months ago by Nielsen
Nielsen
Nielsen
11 months ago
Reply to  Nielsen

@Pallas Athene
Han var sprogkyndig. -Havde kendskab til indiske sprog og filosofier. Asger Aamund er kemiker/k√łbmand,som har frembragt pilletrillerier blandt andet.
Jeg er ofte enig med Aamund,men mere med Lindtner.
Om gud eksisterer er ganske trivielt. For selvf√łlgelig g√łr de det.

Pallas Athene
Pallas Athene
11 months ago
Reply to  Nielsen

Det er muligt at Lindtner var en √¶rlig mand. Det er ogs√• muligt at han var kommunist eller nihilist. I EU er de nu ude p√• at afskaffe b√•de den kristne kultur, julen, ytringsfriheden og nationerne. Se Asger Aamunds blog. Kommunisterne har l√¶nge p√•st√•et at videnskaben har bevist at Gud ikke findes. Det er s√• deres fortolkning. Men andre mener at den moderne videnskab er meget t√¶t p√• at have bevist at uden en guddommelig styrelse og intelligens ville der ikke have v√¶ret naturlove og universet ville have v√¶ret eet stort kaos eller eet stort m√łrke, hvor der hverken var… Read more »

Den Nerv√łse
Den Nerv√łse
11 months ago
Reply to  Pallas Athene

Ah mon dog. Det er vist kun videnskaben i det amerikanske bibelbælte, der hævder at have bevist det! Det er vel omtrent ligeså videnskabeligt, som at Kommunismen hævder at være videnskabelig!
undskyld mig, men det rene sludder!

Ole Larsen
Ole Larsen
11 months ago

Det er en temmelig udbredt opfattelse blandt historikere at folk ikke kan finde p√• noget sp√¶ndende selv. F.eks.skulle historierne om Skjoldungerne foreg√• hos hunnerne og goterne p√• grund af navneligheder. Adils-Attila, Halvdan-Huldin, Roar-Ruas osv. Og det er en meget udbredt opfattelse hos de h√łjl√¶rde at sandheden kun findes i de b√łger som de er blevet undervist i. Derfor er der mange virkelig sp√¶ndende ting som ikke kommer med i den officielle historieskrivning.

Pallas Athene
Pallas Athene
11 months ago

Er debatten her ikke lidt hulter til bulter? En kronologisk r√¶kkef√łlge ville nok v√¶re bedre. Vil man svare nogen kan man jo blot starte med deres navn og evt. klokkeslet.

Pallas Athene
Pallas Athene
11 months ago

Var det ikke bedre med en opdeling s√• nyeste kommentar blev sat p√• √łverst eller nederst? Og hvorfor en meget tynd skrift til svar?

ino
ino
11 months ago

Det er da en teori der giver god mening, særdeles interessant.

29
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x