Af Lars Hedegaard
Netop som man troede, at pride-folkene, abort-entusiasterne og kønskonstruktivisterne var løbet med hele butikken, viser en gallupmåling fra USA, at det går den anden vej. I undersøgelsen, der er foretaget i tidsrummet 1.-28. maj 2023, bliver der spurgt, om amerikanerne betragter sig som konservative eller liberale, når det gælder ”sociale” spørgsmål.
Begreberne kan virke forvirrende for danske læsere.
Det, man i USA forstår ved ”sociale” spørgsmål, handler bl.a. om holdningen til, hvad børn lærer i skolen, abort, kriminalitet, brug af stoffer, retten til at besidde skydevåben, kønsidentitet, seksuelle præferencer og woke-ideologi . Når amerikanerne taler om ”liberale”, mener de heller ikke det samme som i Europa. At være liberal i USA, er nærmest det samme som at være venstreorienteret i Danmark.
Gallupmålingen viser, at 38 pct. i dag betragter sig som konservative i sociale spørgsmål – en stigning fra 33 pct. i 2022 og 30 pct. i 2021. Andelen af konservative er den største siden 2012. Samtidig er andelen af ”meget liberale” eller blot ”liberale” skrumpet til 29 pct. mod 34 pct. i både 2022 og 2021.
Gruppen af ”moderate” har holdt sig uforandret på 31 pct.
Mest bemærkelsesværdig er væksten i andelen af socialt konservative blandt de 18-29-årige. Den er nærmest vokset eksplosivt fra 24 pct. i 2021, til 26 pct. i 2022 og til nu 30 pct.
Med andre ord har woke-ideologerne – trods de seneste års ihærdige bestræbelser – ikke haft rigtigt held med at underminere USA’s traditionelle værdier i den hensigt at gøre amerikanerne modne til den samfundsomvæltning, som den herskende klasse drømmer om.
Det har forvirret billedet, at woke-tilhængerne har været de mest højtråbende, samtidig med, at de har nydt opbakning fra det meste af pressen, Wall Street, Big Tech, Biden-administrationen og det demokratiske parti. Men trods venstrefløjens propaganda betegner 69 pct. af amerikanerne sig altså enten som konservative eller moderate i sociale spørgsmål.
Det ville være gavnligt for forståelsen, hvis de danske medier rapporterede om det i stedet for at skælde ud på Donald Trump.
Gallup: Social Conservatism in U.S. Highest in About a Decade
Som den populære amerikanske ‘sitcom’ TV-serie “Soap” (1977-81) altid startede sine afsnit med: “Are you confused? You Won’t Be After This Episode of Soap”.
USA er en dårlig Sitcom serie, hvor alle bliver mere forvirrede efter at have set CNN news channel hver dag.
Det samme sker, når Kretz, Steinmetz og de andre danske TV mikrofonholdere babler løs om woke fuppræsident Bidens 1-man show på meget slap line; næsten hver dag.
Bidens demente indslag i fri dressur er guld værd som ‘Sitcom’ – blot med ændring til “Are you confused? You must be after this woke episode of Biden’s”.
“liberal” betyder venstreorienteret på amerikansk-engelsk. “Libertarian” er det amerikansk-engelske udtryk for en liberalt orienteret person.