Robert F. Kennedy Jr.: En tale om verdensfred

A collective death-wish for the world?

I disse dage er det 60 år siden præsident John F. Kennedy talte om verdensfred på American University (se JFK Library.) Den 20/6 talte hans nevø i New Hampshire med referencer til onklens tale i 1963. Kunne man forestille sig disse toner kommende fra det nuværende, amerikanske regime? Fra von der Leyen? Fra Stoltenberg, den gamle Nato-modstander? De har alt for travlt med at sende våben og milliarder til Ukraine for at øge presset på Rusland – “forsvarsalliancen Nato og fredsprojektet EU.”

Hvornår har vi sidst hørt nogle bare nævne ordet? Det er ord, der falder på så tørt et sted, som regnen der faldt i Danmark i går. JFK talte om de følger af atomkrig, ingen vil tænke på endsige omtale i denne tid, hvor de er mere nærværende end i nogen anden tid siden Cuba-krisen i 1962. Når vi glemmer eller fortrænger det værste, der overhovedet kan ske, bliver det for alvor farligt. JFK sagde dengang, som var det henvendt til USA -NATO-EU i 2023:

Above all, while defending our own vital interests, nuclear powers must avert those confrontations which bring an adversary to a choice of either a humiliating retreat or a nuclear war. To adopt that kind of course in the nuclear age would be evidence only of the bankruptcy of our policy, or of a collective death-wish for the world.

Amerika er til salg

Af Lars Hedegaard

For et par dage siden bemærkede Peter Schweizer, der har skrevet flere bøger om korruptionen i Washington DC, at der begynder at komme huller i den dæmning, som hidtil har tilladt Joe Biden og hans familie-klan at sælge USA til fremmede magter uden at skulle høre et ondt ord for det. Denne trafik, der har stået på i årtier, både mens Joe Biden var senator og vicepræsident, har gjort ham til en meget rig mand, mens få har tænkt på at spørge, hvordan det er gået til.

Men nu regner spørgsmålene ned over hele det bidenske forbrydersyndikat.

Det er sket, efter at højtplacerede whistleblowers fra Skattevæsenet (The Internal Revenue Service) har fortalt Tilsynsudvalget i Repræsentanternes Hus om Justitsministeriets årelange bestræbelser på at forhindre, at Joes søn, Hunter, blev holdt ansvarlig for flere års skatteunddragelser – normalt en forbrydelse, der giver lange fængselsstraffe. Men efter indgriben fra Justitsministeriet er Hunter sluppet med et rap over fingrene og ingen fængselsstraf, selvom der er tale om snyd i millionklassen. Han havde i øvrigt også anskaffet sig et skydevåben, samtidig med at han indtog stoffer i store mængder, hvilket også er strafbart.

Schweizer betragter informanternes afsløringer som ”virkelig, virkelig vigtige”. Dæmningen er ved at krakelere, siger han, fordi insidere i statsadministrationen for første gang er gået offentligt ud med, hvad de ved.

Selv de systemtro medier, som i årevis har dækket over Joe Biden, er begyndt at spørge, hvad der går for sig, efter at offentligheden har fået kendskab til en meddelelse, som Hunter Biden den 30. juli 2017 sendte til den kinesiske forretningsmand, Henry Zhao, der har forbindelser til det kinesiske kommunistparti: ”Jeg sidder her med min far [altså Joe Biden] og vi vil gerne kunne forstå, hvorfor de afgivne løfter ikke er blevet indfriet.” Hunter truede med, at han og hans far ville gøre Henrys liv surt, hvis han ikke øjeblikkeligt rystede op med den penge, som han åbenbart havde lovet.

Hvad Henry havde købt for beløbet, stod ikke umiddelbart klart.

Efter denne afsløring måtte talskvinden for Det Hvide Hus, Karine Jean-Pierre, på et pressemøde krympe sig under en byge af spørgsmål fra Biden-tro medier som NBC, CBS og ABC, der gerne ville vide, om Joe Biden faktisk havde siddet sammen med sin søn og truet Henry Zhao. Det plejer ellers kun at være Fox News, der stiller ubehagelige spørgsmål.

En del kommentatorer er nådeløse i deres karakteristik af Biden-klanen. Det gælder bl.a. juraprofessor Jonathan Turley, der bemærker, at klanen tydeligvis har udnyttet Joe offentlige position til at skaffe sig en formue ved at sælge indflydelse.

Den tidligere juraprofessor ved Harvard University, Alan Dershowitz (som stemte på Biden i 2020), lægger heller ikke fingrene imellem. Han betegner Biden-familiens omgang med retsvæsenet som typisk for, hvordan rige mennesker med de rette forbindelser kan skaffe sig særbehandling.

Afsløringerne – der blot er de seneste i en lang række, der går tilbage til før præsidentvalget i 2020 – kaster nyt lys over Donald Trumps gentagne påstande om valgsvindel. Påstanden er blevet afvist som den rene konspirationsteori i så godt som alle amerikanske medier. Det gælder endog medier, der som New York Post betegner sig som konservative. Men nu må avisen erkende, at der var noget om snakken, og at der blev snydt – omend ikke på den måde, Trump har forestillet sig.

Trump blev forhindret i en ny præsidentperiode som resultat af et inside-job, skriver avisens kommentator, Michael Goodwin, den 24. juni. Præsidentvalget blev ”rigged” ved, at aktører for Den Dybe Stat sørgede for at dække over den korruption og det udsalg af amerikanske interesser, der fremgik af Hunter Bidens computer, som narkovraget havde glemt hos en reparatør.

New York Post skrev om de opsigtsvækkende detaljer nogle uger før præsidentvalget, hvorefter 51 ”efterretningseksperter” skyndte sig at påstå, at computerens indhold efter alt at dømme var ”russisk desinformation”. Det var også, hvad Joe Biden – med henvisning til ”eksperterne” – kunne slynge i hovedet på Donald Trump under den afsluttende præsidentdebat. De fleste troede åbenbart på Biden, som vandt valget.

Kort tid efter viste en meningsmåling, at mange ville have stemt anderledes, hvis de havde vidst, at der ikke var tale om russisk desinformation. FBI havde vidst det længe inden New York Posts afsløring, men havde fortiet sandheden – tydeligvis i den hensigt at sikre Bidens valgsejr.

Det skal nu blive interessant at se, om medierne vil begynde at spørge, hvad fremmede stater som bl.a. Kina, Ukraine, Rumænien har fået for de millioner, de har ladet tilflyde Biden-syndikatet. Kun de mest naive kan vel tro, at den nuværende præsident er blevet hovedrig uden modydelser.

Hvis medierne vil rette op på deres ramponerede anseelse, skal de snart skynde sig. Fortune Magazine kunne den 15. februar fortælle, at halvdelen af amerikanerne mener, at medierne bevidst vildleder dem.

Lige så interessant bliver det, om USA’s allierede stadig vil føle sig sikre i en alliance, der ledes af en amerikansk præsident, som har stukket penge i lommen ved at sælge ud af amerikanske interesser til fremmede diktatorer og slyngelstater.

Måske vil de danske medier også begynde at rapportere om denne bekymrende situation, men det skal vi nok ikke regne med.