Lars Løkke på knæ for profeten

Protesters storm Swedish embassy in Baghdad over Quran burning

Apologeten Løkke og “den hellige bog”

Af Lars Hedegaard

Studievært Allan Silberbrandt fra TV2 mener, at Koranen er en hellig bog. Det udtalte han to gange i løbet af 15-nyhederne i forbindelse med de seneste optøjer i Irak, der nu har udvist den svenske ambassadør som reaktion på planen om en afbrænding af den muhamedanske manual. Hvis nogen afbrændte en Bibel, ville Silberbrandt trække på skulderen – som jo også ville være en passende reaktion – og under ingen omstændigheder kalde jødernes og de kristnes bog hellig.

Lars Løkke kritiserer den irakiske regering for ikke at have beskyttet svenske diplomater mod rasende ballademager, men benytter lejligheden til at fordømme Koran-afbrændinger. Hvad vedkommer det udenrigsministeren, hvad en privatperson gør med sin egen bog? Hvorfor optræder han som apologet for mellemøstlige barbarer?

Det skyldes ganske enkelt, at den politiske spekulant har accepteret den tilstand, der har hersket i Vesten siden ayatollah Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie i 1989. Fatwaen var udtryk for en ny muslimsk doktrin, der går ud på, at shariaen, Muhammeds lov, allerede er indført som Vestens retsorden og har erstattet de gamle demokratiske forfatninger. Følgeligt har såvel udenlandske som hjemlige muhamedanere ret til at håndhæve den, og det foregår med trusler og voldshandlinger – som det altid har været tilfældet, hvor profetens mænd hersker.

Når danske journalister og politikere beklager Koran-afbrændinger og taler om denne ”hellige bog”, er det udtryk for, at de grundlæggende er enige med islams tæskehold.

Sveriges Muhammedkriser

Svensk skinhellighed og danske svin

Nogle husker måske så langt tilbage som til Danmarks i 2005-2006. Dengang var enhver debat om islam og dens dogmer stemplet som ‘racisme’ i Sverige, og derfor er svenskernes viden om islam i dag mindst tyve år bagefter danskernes. Øvrighedens spredte den tanke, at noget så ‘racistisk’, som det der foregik i Danmark med Muhammedkrisen, aldrig ville kunne forekomme i Sverige.

Nu har Sverige sine Muhammedkriser på en perlerække, for der er mellem en og to millioner muslimer i Sverige, og “krise” er nu engang islams væsen. Det vil Sverige have i al fremtid, og værre og værre efterhånden som islams andel af befolkningen vokser. I øjeblikket er den som Frankrigs, men analyseinstituttet PEW har vist, at Sverige i disse år overhaler Frankrig. Importen af vold og uvidenhed har været ekstraordinær i Sverige, derfor er konsekvenserne også ved at blive det.

De danske svin

En god, svensk ven sendste mig dengang i 2006 nogle fotos af tegninger, som Dagens Nyheter (Sveriges Politiken) havde bragt, og jeg gemte dem da jeg syntes, at de var meget sigende for den svenske nomenklaturas antagelse, at danskerne af natur var mere ‘racistiske’ end svenskerne nogensinde  kunne blive. Måske troede de ikke selv på det, måske ville de bare advare svenskerne imod at reagere som danskerne, hvilket kan forstås sådan, at de ville beskytte deres arbejdsgivere – politikerne – imod ubehageligheder for at have givet landet væk.

Se nøje på dem og fornøj dig over nogle menneskers latterlighed. Se et halv minut mere end du ville have set på alle andre billeder. Symbolikken i den øverste tegning er lige ud af landevejen, men den nederste er mere udspekulret end som så – om infam. Den kuppelformede figur er islamisk symbolik, og grisen med rumpen til spiller på noget homoerotisk. Grisen må være danskerne, som vi også tit hører muslimerne kalde svenskere for “grisar”, og det er ikke venligt ment. Herfra bliver tolkningen mere dunkel.

Personligt synes jeg hadet i de to tegninger er helt uforholdmæssigt til anledningen, er danskerne virkelig sådan nogle svin på det ‘anstændige’ Dagens Nyheter? Uanset hvad er det altså nu svenskerne, hvis ytringsfrihed er oppe imod islam. Rigtignok sat igang af et ‘dansk svin’, Rasmus Paludan.