De skal nok få krammet på Trump (håber de)

Uanset hvordan amerikanerne stemmer i november 2024, kan Trump næppe vinde.

Af Lars Hedegaard

Arrestationen af Donald Trump for den forbrydelse at så tvivl om rigtigheden af præsidentvalget i 2020 har foreløbigt ikke haft den effekt, som demokraterne og deres anklager i Georgia havde regnet med. Tvært imod synes Trump at blive styrket, hver gang hans fjender opdigter en ny forbrydelse, som de håber at få ham dømt for.

Ifølge den tidligere republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrich, har mange indset, at den byge af retssager, der vælter ned over den tidligere præsident, er politisk motiverede og ikke har med ordenshåndhævelse at gøre. Det gælder tilmed vælgere, der ikke nødvendigvis sympatiserer med Trump eller hans politik. Mange har resolveret, at hvis regeringen kan behandle en tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat på den måde, kan den komme efter enhver politisk modstander og sende ham i fængsel på opdigtede anklager. Ifølge den normalt moderate Gingrich er det amerikanske establishment under Biden blevet totalt korrupt og rede til at knuse enhver, der står i vejen for det.

Udviklingen har banet vej for nye politiske alliancer. Der er således tegn på, at forfølgelsen af Trump har skaffet ham sympati hos vælgersegmenter, som normalt ikke ville stemme republikansk. Ifølge Gingrich gælder det særligt sorte mænd, der ofte føler, at politiet har forfulgt dem, og som derfor føler skæbnefællesskab med Trump.

Hvad enten folk kan lide Trump eller ej, tænker de: Skal jeg støtte en totalt korrupt regering, eller skal jeg støtte en mand, der har modet til at stå op imod den, og som er villig til at tage de tæsk, det medfører?

Ifølge en nylig artikel i Washington Post – som er et pålideligt instrument for det demokratiske parti og Joe Biden og dækker over alle nyheder, der kan skade hans genvalg – er demokraterne bekymrede ved udsigten til, at sorte vælgere ikke vil stemme demokratisk i samme omfang som i 2020.

Gingrich bemærker, at hvis Trump havde trukket sig tilbage til et komfortabelt liv som hovedrig pensionist efter valgnederlaget i 2020, ville han ikke være blevet anklaget for noget som helst. I stedet har det mod og den patriotisme, han har demonsteret ved atter at genopstille, skaffet ham sympati blandt folk, der ellers ikke ville have støttet ham.

Trumps trodsige kamp har pustet til hadet i den globalistiske donor-klasse, der har købt og betalt såvel demokratiske som republikanske politikere – naturligvis i forventning om, at de vil betale tilbage ved at føre en politik til gavn for de allerrigeste.

Donald Trump er den største trussel mod donor-klassens magt, siger hans søn, Donald Trump junior, til Breitbart News Saturday. ”De fyre vil have en, som de kan kontrollere. De vil have en, der hopper, når de siger hop, og præsidenten svarer: Hvor højt?”

Kampen står ikke mellem venstre og højre, siger Trump junior, men mellem globalister i begge partier og den almindelige befolkning, hvis interesser de gladelig tilsidesætter for at puge penge til sig.

På den baggrund skulle man måske tro, at Donald Trump har gode chancer for at vinde præsidentvalget i 2024, men det ville forudsætte, at valget gik rigtigt for sig. Det er der ingen udsigter til, for demokraterne har i mange år excelleret i forskellige måder at snyde på. For at tage en af dem: Ud af USA’s 50 stater bruger 24 stemmemaskiner i stedet for stemmesedler, og det har længe stået klart, at disse maskiner kan hackes og derfor vise et andet resultat, end det vælgerne havde ønsket. Så prominente demokrater som Hillary Clinton og Kamala Harris har klaget over, hvor nemt det er at forfalske et valg, og i lørdags kom Georgias guvernør, Brian Kemp – ingen ven af Trump – for skade at indrømme, at ”hvis du giver nogen en stemmemaskine, kan de hacke den”.

Donald Trump har slået til lyd for, at man går over til et europæisk system med stemmesedler på valgdagen og krav om legitimation, men det er han ikke kommet langt med.

Som situationen er nu, kan sofistikerede hackere beregne, hvor mange stemmer, der skal ændres for at skaffe et flertal, og det var givetvis sådan, det foregik i 2020. Da det så ud til, at Trump var ved at vinde i de afgørende svingstater, standsede man optællingen, og da den efter nogle timer blev genoptaget, havde – vupti – Biden overtaget føringen.

Brugen af de sårbare stemmemaskiner medfører, at udenlandske magter med dygtige hackere kan bestemme, hvem der skal være præsident i USA. Det giver Biden-syndikatet en enorm fordel, for i Moskva, Beijing, Teheran og Davos ved de, at The Big Guy kan købes.

Uanset hvordan amerikanerne stemmer i november 2024, kan Trump næppe vinde.