Jeg har fotograferet siden den mere billedfattige tid i 1958 før TV, og jeg er vant til at tænke i billeder, men selv som fotograf er jeg nødt til at synke en ekst ra gang for at fordøje dette syn, jeg finder sært foruroligende. Ingen der skåler, kysser, danser, synger. Kun det kolde lys fra mobiltelefonernes skærme. “Den Fremmedes” hjemland. “Killroy was here” – men han var ikke tilstede. Jeg har altid syntes, det var problematisk at fotografere, i al fald for at få de billeder, jeg gerne ville have, men mere nu end nogensinde.
Smukt men skræmmende billede. Jeg husker en historiker på et middelaldermarked, som sagde, at hvis vi skulle prøve at forstå, hvor integreret gud var i alt, hvad middelaldermennesket foretog sig, kunne vi sammenligne med, hvor meget en smartphone fylder og. er med i alt, hvad det moderne menneske foretager sig. Ak ja. Hvilken form for sindelagskontrol fra magthavernes side er og var så værst?
Så sandt.
Er det i øvrigt palæstinensiske flag, der viftes med inde på midten?
Jeg har ikke tænkt migat se den. Om det er palæstinensiske flag eller andre krigsærkæringer fra nabolaget, aner jeg ikke.
Jeg får tanker til nedbrændingen af Notre Dame.
Fra de optagelser kan du se de grinende palæstinensere løbe fra skueplladsen. Gad vide, om de blev afslørede?
-Fotomaterialet blev set på AFA-lukkede Uriasposten