Normandiet burde være kendt af enhver skandinav, ikke blot for invasionskysten, men for den lange, rige historie fra Julius Caesar, over vikingekongen Hrolf Ragnvaldsson, Rollo, korstogskongerne, Vilhelm Erobrerens sejr over England og alle de mange ting, der er at se. Bayeux-tapetet og endda en kopi af Jelling-stenen i Rouen. Vikinger føler sig hjemme. Drik cider og Calvados til, kun 12 timer fra København i bil.

I dag kan man mindes de modige mænd der landsteg for 71 år ved at høre Ronald Reagans tale i 1984 på den høje, befæstede klippe Pointe du Hoc i den ene ende af Omaha Beach. Den befæstning var med til at koste 10.000 amerikanere livet inden de næppe havde løsnet et skud selv. Jeg var der som dreng, stedet var centralt for min forældregeneration, og igen på 50 års dagen i 1994, hvor mange af veteranerne endnu levede og var kommet den lange vej for at gense stedet og deres kammerater, levende som døde. Selvi dag er der endnu 150 levende veteraner, der er i Normandiet. Også 71 Years since My Normandy Landing, The Nazis were defeated – Islamists are next og The Atlantic: First Wave at Omaha Beach.

Jarlov: Vi skal have et opgør med FN’s Flygtningekonvention

De Konservative har forspildt alle de chancer de havde i årtier, til at være konservativt, og nu er det ved at være for sent.  De naturligt konservative befinder sig nu alle andre steder. Jarlov var den bedste formand, de aldrig fik:

”Man havde Anden Verdenskrig i baghovedet, da man udformede den. I dag er situationen en anden. Flygtningene vender ikke længere hjem. Derfor bliver det en alt for stor og vidtrækkende udfordring, at tage imod dem. Opgøret med FN’s flygtningekonvention er således helt nødvendigt.” Sådan siger spidskandidat for de Konservative Rasmus Jarlov til RÆSON

BAGGRUND. Det Konservative Folkeparti er inde i en historisk dyb krise og står midt i den vigtigste valgkamp nogensinde. Går partiet tilbage vil konsekvenserne være uoverstigelige. Erfaringerne fra valgkampen i 2011 bringer ingen trøst. Her gik partiet hele 2 procentpoint tilbage undervejs i valgkampen og fik det dårligste valg i partiets historie. Samtidig har den ønskede Søren Pape effekt aldrig rigtigt fundet sted og medierne er fyldt med dårlige meningsmålinger. I det konservative bagland gyser man ved tanken, hvor galt det mon kan gå? Ræson.