Det tyske studie, Sennels refererer til, er Christian Pfeiffers Religious Muslim boys more violent.

Det arabiske kors – tilfælde eller mirakel?
af Henrik M. Jensen

På en kunstig ø i den persiske golf på kanten af den arabiske ørken har en monumental bygning rejst sig, et over tre hundrede meter højt luksushotel med over to hundrede luksussuiter i størrelsen fra 169 m2 til 780 m2. Kongesuiten koster $18.719 i døgnet.

Burj Al Arab (Det arabiske tårn) ligger i Dubai, hovedstaden i de Forenede Arabiske Emirater, og det blev indviet i december 1999 som et triumferende forvarsel om, hvad arabiske oliesheiker er i stand til at præstere i det 21. årh. for penge pumpet op af jorden (med vestlig teknologi).

Og som næsten alt hvad ‘nyrige’ rører ved, er også dette prestigebyggeri et eksempel på den dårlige smag, der ofte følger med alt for let tjente penge: Bygningen er en mastodontisk pastiche over en “dhow”, (traditionel arabisk sejlbåd) fyldt med glitter og glimmer – fra en restaurant omgivet af et akvarium til I-pads i alle suiter lavet af 24 karat guld

Og hotellet er ikke kun en tumleplads for de rige og dem, der ligner (det var her Stein Bagger boede, da hans korthus ramlede sammen), det er også tænkt som selve symbolet på byen Dubai. Og derfor kom en silhuet af bygningen til at pryde Emiraternes bilnummerplader. Men det sluttede i 2004.

På dette tidspunkt fandt nogen nemlig ud af, at et gigantisk kors prydede hotellets front!

Og derfor forbød Saudi-Arabien, der ligger lige om hjørnet, al adgang for biler med disse nummerplader. For er der noget, man ikke bryder sig om i Saudi Arabien, er det kors. I den islamiske stat er kors og kirker som bekendt forbudte, og kristne tolereres kun, hvis de ikke besudler muslimske helligsteder og i øvrigt holder sig fra åbenlyst at dyrke deres religion. Derfor er det forbudt at medbringe en bibel til Saudi Arabien.

Helt så galt står det ikke til i Emiraterne og de andre småstater i vandkanten af den arabiske halvø, men ligefrem at huse det største kors på den arabiske halvø og måske i hele verden er ikke noget, der huer det islamiske styre i Dubai.

Men hvordan er det kommet dertil?

Arkitekten bag byggeriet var englænderen Tom Wright fra WKK-Architechts, og “det siges”, at han med fuldt overlæg fik listet et kæmpemæssigt kors ind på den ene af bygningens facader.

Og “det siges”, at arkitekten ikke længere er velkommen i landet. Ja, “det siges” og “det siges”, for intet er officielt, men tilbage står, at den del af bygningen, som vender væk fra fastlandet og danner front mod havet, aldrig vises på de officielle billeder af nationalsymbolet.

Men hvorfor så ikke bare fjerne korskonstruktionen? Fordi de dele, der udgør korset, hører til de bærende elementer, og fjernes de, vil bygningen brase sammen.

Konspirationsteorier florerer, og en af dem går på, at arkitekten ville råde bod på det misforhold, der råder mellem kirker og moskeer i hhv. Mellemøsten og Vesten. Hvis kirker overhovedet tillades i muslimske lande, må de ikke skilte med kristne symboler, samtidig med at moskeer i stort tal opføres i Vesten med minareter, missionsvirksomhed og hele den tyrkiske musik. Og derfor så arkitekten sit snit til at liste et kors ind på bygningen.

Det er et faktum, at de kristne netop i disse år i stort tal forfølges og forjages fra Mellemøsten, hvor de har boet i årtusinder. Og det sker samtidig med, at Vesten invaderes af millioner af muslimer med vestlige ‘ledere’ fra Obama til Merkel og Lille Lars på sidelinjen, der klapper i deres buttede barnehænder, mens de lovpriser muslimernes fredselskende religion.

Er korset på Burj Al Arab et tilfælde eller et mirakel? Døm selv og husk, at miraklernes tid er ikke forbi. Og tænk på det kors, der viste sig på fjernsynstårnet i Berlin, når solen skinnede over det østtyske prestigebyggeri.

Der skulle ikke gå mange år, før kommunismen brød sammen!

Burj Al-Arab: The Biggest Christian Cross In the Muslim World?