Af: Hans Rustad
Det var en ren symbolsk handling. Videoen var for lĂŠngst spredt
Louisa Vesterager og Maren Ueland var martyrer i kraft af at vÊre nordiske, glade piger ude i den store verden pÄ egen hÄnd.
Da IS lĂŠgger videoen op griber danske myndigheder ind med pĂ„gribelse af to kendte islam-kritikere, som de mener, har bidraget til at sprede videoen: Steen Raaschou og Jeppe Juhl. De pĂ„gribes, som om de var farlige kriminelle: Fem betjente, der kommer op ad hoved- og bagtrappe og ringer pĂ„ kl.06.30. Jeppe Juhl troede han skulle besvime: – “Det her er ikke Danmark.”
Snaphanen linkede til videoen via to mellemled. Dette er “at dele” i dansk jura. Hvor mange IT folk ville kalde det det? Ingen af disse, der i sagens natur var fĂžr, har haft besĂžg af politiet.
Jeppe stod som kandidat til Folketinget for Nye Borgerlige bare nogle uger senere. Det gav ingen beskyttelse eller tilsagde nogen form for hensyn. For en videos skyld var man villig til at trĂŠde folk alvorligt over tĂŠerne. Selv om det var en ren symbolsk handling. Videoen var for lĂŠngst spredt.
Nogle ville sende et budskab. Som i en mafiafilm
Steen lever fortsat i det uvisse og har ikke fÄet sine beslaglagte maskiner tilbage. Han er i stedet indkaldt til psykologisk undersÞgelse i august.
Den samme totale ufĂžlsomhed oplevede Javeh Tavakoli, der blev truet med at miste retten til at vĂŠre plejeforĂŠlder, fordi hun havde blandet sig i Marokko-sagen.
Ved at slÄ til mod mennesker, der ene og alene Þnsker opmÊrksomhed omkring pigernes grufulde dÞd og Þnsker at sandheden skal komme frem, har danske myndigheder valgt side. Den forkerte side.
Islam-kritikerne bliver stillet overfor et valg: Underkastelse eller en vej, der fĂžrer frem til martyriet.
Det er et resultat af de valg, som danske og vestlige myndigheder trÊffer i mÞdet med islamisk jihad. For myndighederne er det borgere, der laver ballade, som er problemet, ikke islamisterne. Vi har set en drejning: Jo tÊttere islam kommer pÄ vore samfund, jo svÊrere har myndighederne det med mennesker, der afkrÊver dem svar pÄ hvorfor islam fÄr sÄ stort et spillerum.
Der findes ingen grĂŠnsesĂŠtning overfor islam, men man sĂŠtter grĂŠnser for egne borgere, der er alarmeret over udviklingen og sender politiet efter dem. Det er en meget alvorlig udvikling.
Vi ser det samme pÄ nettet: Konservative netsteder lukkes ned, mens islamiske mÄ sige hvad de vil. Det er ikke mÊrkeligt at folk tror at myndighederne, har som hensigt at islam skal overtage Europa.
Myndighederne polariserer og eskalerer
Vi tror ikke pÄ vold, men pÄ at sandheden mÄ og skal frem.
NÄr vi angribes af ondskab er sandheden vores stÊrkeste vÄben. Er det ikke det for myndighederne? Tror de ikke pÄ noget lÊngere? Hvis de har mistet troen vil de blive rendt over ende af islam.
Ved at ville fratage os dette vÄben, har myndighederne i virkeligheden valgt den forkerte side. Jeg tror ikke myndighederne helt forstÄr implikationerne af dette valg. De vikler sig ind i selvmodsigelser og tappes for handlekraft og moral.
Myndighederne mÄ gerne sige de handler som de gÞr for at beskytte samfundet. Mod hvad? Sandheden?
Islam er et spÞrgsmÄl om liv og dÞd. Man kan ikke bare tage det som en spÞg.
Vi lever pÄ et kontinent, der bliver mere og mere prÊget af bestialitet, og myndighederne vil ikke at vi skal fÄ at vide, hvad der skete med de to nordiske piger i Atlasbjergene. De vil skÄne os. Virkelig? Mod virkeligheden? Men vi ser den samme brutalitet i vores gader og parker. Det kommer ikke som noget chok for os. Men det er selvsagt en pÄmindelse om hvad vi stÄr overfor og det er denne pÄmindelse myndighederne frygter. Det er for at beskytte sig selv, at de sender politiet efter Snaphanen og Jeppe Juhl.
Det er uredeligt.
Jeg tror ikke myndighederne helt forstÄr: De har foretaget et skÊbnesvangert valg. De, der stÄr pÄ den anden side, har ikke noget valg. Sandheden binder os til sig og vi mÄ fÞlge den. Om det sÄ leder os frem til martyriet.
