Af Realisten
Politik er en finurlig størrelse; et følelsernes emne, og et fænomen der ofte gør os fokuserede på det der sker i dag, i stedet for det der burde ske over de næste tyve eller tredive år. Men det er jo netop på den lange bane at kampen om Danmarks skæbne står. På samme måde er det formentlig med nye metoder at den skal kæmpes. Tillad mig at forklare nærmere:
”Demokratiet” kan ikke stoppe befolkningsudskiftningen
Jeg vil starte dette indlæg med at slå sagens kerne fast; nemlig at udlændingedebatten grundlæggende handler om at danskerne – de etniske danskere – har en ret til vedblive at udgøre majoriteten i deres eget land. Indvandringen som vi kender den, var og er derfor en fejl, og massive udvisninger er formentlig den eneste løsning nu. Personligt ser jeg i hvert fald ingen anden løsning på problemet, og jeg gætter på at de fleste læsere nok er enige.
Vil ”demokratiet” – eller folkestyret som vi kender det – nogensinde stå for sådan en politik? Mit bedste bud er efterhånden et ”nej”: Demokratiet indeholder simpelthen ikke de elementer der skal til for at stoppe befolkningsudskiftningen. Politikerne har efterhånden haft tyve år til at skabe de nødvendige ændringer siden paradigme-skiftet i 2001, og ikke engang familie-sammenføringerne er blevet stoppet endnu. ”Arbejdskraft-indvandringen” fortsætter i øvrigt stadig på fuld kraft.
I sådan en grad, faktisk, at rumænere nu er den tredje-største mødregruppe her i landet. Og som enhver ved er fertiliteten for etniske danskere på nu halvtredsindstyvende år stadig under genbefolkningsniveauet. At konstatere at ”demokratiet” derfor næppe vil standse befolkningsudskiftningen er derfor næppe en pessimistisk tanke. Formentlig er det et realistisk fremtidsbud.
Et system der ikke virker
Der er mange årsager til at demokratiet ikke vil lykkes med denne opgave: De fleste mennesker stemmer af vane – på partier som de ikke ved hvad står for. Aviserne kan ikke lide den patriotiske højrefløj eller vores narrativer, og gør derfor alt for enten at ignorere eller dæmonisere os. De moderne danske partier kom til verden i en tid hvor indvandringsproblemerne ikke fandtes, og hvor etnisk realisme derfor ikke var nødvendig; hvorfor de fleste mennesker der besætter og rekrutteres til de partier ej står for denne tankegang.
Flere systemiske fejl i demokratiet kunne sikkert påpeges, men konklusionenen er altid den samme: ”Demokratiet”, hvis vi virkelig skal kalde det det; evner simpelthen ikke den her slags løsninger. Bevares, det ville være fantastisk hvis det gjorde. Men de sidste tyve år, og ikke mindst sidste folketingsvalg, har efterhånden demonstreret at det modsatte er tilfældet.
Formentlig er det vel nærmest blevet umuligt for Folketinget at tage de nødvendige konsekvenser nu, da de nødvendige lovændringer vil kræve at de diskriminerer på basis af etnicitet.
Kan du, kære læser, nogensinde forestille dig de forskellige partier i Folketinget diskriminere officielt på basis af etnicitet? Jeg kan ikke. De har trods alt haft tyve år til det, og familie-sammenførslerne har de ikke engang fået stoppet. Vi er formentlig ”fucked”, for nu at bruge et godt ”nydansk” ord, så længe vi stoler på at karriere-segmentet inde på Christiansborg vil gøre det der skal til.
En løsning der virker
Jeg tror de fleste læsere efterhånden tænker det samme som mig: Nemlig at der skal noget helt andet til hvis situationen skal vendes. En ny slags idé der ikke er prøvet tidligere.
Det er derfor på tide at vi samler os i en central gruppe, der kan samarbejde strategisk bag linjerne for at få vendt landets situation. Vi læser trods alt om emnet næsten hver dag; mange af os. Det er på tide at vi samler os, og skaber en gruppe som kan være samlingspunkt for alle de andre patriotiske grupper.
Hvor mange er vi mon derude; os der er sorgfulde og vrede på vores lands bekostning? Omkring en million mennesker har efterhånden stemt på nationale partier, så et godt bud er at vi cirka er en million. Måske flere.
Hvis blot een procent af os patriotiske mennesker samlede sig i en central gruppe kunne vi udgøre 10.000 stærke og strategisk arbejdende mennesker. To til tre procent svarer til tyve til tredive tusinde. Prøv blot at forestil dig hvad så mange mennesker kunne udrette hvis de alle var fokuserede på det samme mål.
Personligt har jeg en stærk lyst til at danne en sådan gruppe: Jeg har lyst til at møde de gode mennesker der læser denne blog; jeg har lyst til at brainstorme med dem; jeg har lyst at udarbejde strategier til hvordan vi får dette land på den rette kurs.
For der findes mange ting vi kan gøre: Vi kan skabe landets største alternativ-medie, hvor vores budskab kommunikeres. Vi kan afholde landets største demonstrationer. Vi kunne sågar blokere hele Christiansborg Slotsplads hvis vi ville. Måske vigtigst af alt kunne vi danne en central gruppe, som kan lede landet den dag politikerne ikke længere kan.
Folketingsmæssigt vil der ikke ske noget de næste fem, ti eller femten år
Vi har sværmet om emnet længe, og jeg fornemmer at mange derude også har tænkt på netop dette tiltag, eller varianter af det. I næste indlæg vil jeg derfor præsentere ideen foroven, og indbyde dem der er villige til at samarbejde om den.
Så.. en prognose for de næste fem år? Tja, folketingsmæssigt vil der ikke ske noget. Ikke de næste fem, ti eller femten år.. Formentlig vil der ”aldrig” ske noget i det spil – for et spil er det.
Men hvis vi danner en central gruppe, og begynder at arbejde strategisk bag de etablerede linjer, så har vi måske en chance den dag at der ingen tillid findes til systemet længere. For den dag kommer.
Til vi ”ses” næste gang.
Realisten
Danmark passerede en milepæl for 3 år siden, da et flertal fremover ville kunne stemme sig til at leve på ryggen af et mindretal. Sådan er demokrati, som jo “kun” er en styreform. Vi lever nu i det spændende slutspil – de sidste gode tider. Ham Realisten er ikke den første,som ønsker sig et slagkraftigt alternativ til DR – en TV station uafhængig af statsmidler og bemandet med vidende kulturfolk, som kan få fat i danskerne og fortælle dem, hvad de er rundet af, og hvilket helvede deres børn har udsigt til. Jeg melder mig fluks til de kommende 1… Read more »
Asylsøgere, der stadig venter på en beslutning, bliver nødt til at vende tilbage, fordi de kom her ulovligt.
Det samme gælder for asylansøgere, der allerede har modtaget en opholdstilladelse, fordi Danmark ikke har været deres første sikre land.
Helt enig i dine tanker og støtter gerne op, dog ikke fysisk.
Vad hjälper det med “demokrati” så länge medborgarna ger politiker rätt att plundra oss på LIV och EGENDOM med hjälp av en så kallad “RÖSTSEDEL”?
Egendomsrätten gjorde socialisterna slut på för länge sedan, i Sverige den 10 Juni 1932.
Det famösa VULGÄRSOCIALISTISKA ordet ALLEMANSRÄTT, utan specifikationer skrivs in i svensk lag 1974!!!
Räddas det som räddas kan i Danmark, som jag håller kärt!!!
We`re allready lose our country
Men hr. Realist var det ikke Paludan der skulle redde os? Det synes jeg engang du skrev. Godt du er kommet bort fra den ide. Det handler vel i grunden ikke så meget om styreform, som det gør om magtklasse. Og den vestlige borgerlige magtklasse, altså “borgerskabet” (aristokratiets afløsere ved samfundsroret), er 100% forbundet med globalismen. Det er deres system, deres drøm og ideal. Men at forene verden kan som bekendt ikke lade sig gøre. Altså knækker borgerskabet nakken på deres neo-kolonialisme, som aristokratiet før dem knækkede nakken på den gamle imperialisme. En bevægelse der ikke forstår denne dimension griber… Read more »
Til “Realisten!” Ingen kan vel v ære uenige med dig, men løbet er kørt-beklager! Har man først fået bagdelen over grænsen, så er løbet kørt. Der er åbnet for pengeposen, og uanset hvad man laver af kriminalitet, så får man en symbolisk straf, og måske efterfølgende udvisning, der aldrig bliver effektureret. Den hvide mand er en parodi, der bare lader sig nedtromle. Danmark skal ikke være et hjemsted for etniske danskere, men et rod sammen, hvor de indfødte skal brødføde bærmen fra fejlslagne lande i Mellemøsten (muslimer). Danskerne er nogle skvat, og DDF har oplyst om meget, men denne forening… Read more »
“Danskerne er nogle skvat, og DDF har oplyst om meget, men denne forening er ikke løsningen.”
Hvad er så løsningen, skvatmås?
Defaitisme og obstruerende navlepilleri, fra din hånd…?
Tiden vil vise hvem der var nogle skvat i det kommende opgør med politikerne og deres importerede slavehær. Og hvem der blot kæftede op, til irritation og skade for sine landsmænd.
Slut op om GI.
Er enig i situationsbeskrivelsen, men ikke i ideen om at danne patriotiske grupper. Hvad det så end måtte være. Det lyder næsten som begyndelsen til små militser. Ændringer i systemet er absolut påkrævet, men det skal være inden for demokratiets rammer. Statens financiering og medfinanciering af stort set alle danske medier har en stor del af skylden for, at vi de facto lever i et et-parti system. Alle partier, med NB som en mulig undtagelse, har de samme varer på hylderne, og alle landets medier understøtter ukritisk partiernes socialistiske og indvandrervenlige dagsorden. Og propagandaen virker, så vælgerne sætter deres kryds… Read more »
Dagen er forlængst oprunden hvor nogle ikke har tillid til systemet. Fra vugge til grav og fra jord til bord finder jeg kunne være udgangspunkterne, der ikke alene dækker det tidsmæssige perspektiv men tillige hvad der alt andet lige munder ud i at menneskene også skal leve af andet end tanker om velmente projekter. I praksis, og efter en indledende afgrænsning og definering af mål og midler- hvad er da de bedste ideer at satse på, og hvilke handlinger bør først prioriteres? For at undgå smågrupper, med specifikke dagsordner sætter linjen må apellen være bred, noget mange egentlig synes lyder… Read more »
Vi kan jo ikke være en million mennesker til Den Danske Forenings sommerfest. Så forslaget til dig Realisten må være: Meld dig ind i DDF trods kontingentforhøjelsen. Og find sammen med os andre.
Og til andre nationalister,ka’ jeg kun si’e: SEJR