“A window into systems of mass killing”
Den 2 oktober havde jeg Lone Nørgaards anmeldelse af dokumentarfilmen NAZA, der i mellemtiden har gået i over 30 biografer i Danmark, hvilket er meget for en film af denne type. Nu er den endelig som lovet kommet online – sådan da. Der er en version på Rumble uden engelske undertekster, og så perfekt version på denne russiske kanal, hvor man dog skal oprette sig som bruger. Er der andre, tager jeg gerne imod tip, så skifter jeg den ovenfor ud.
“Less is more” synes at være filmens motto. Den giver et svar på spørgsmålet: “Hvordan laver man en film om et så voldsomt og blodigt emne, med israelske soldater hvis ansigter man ikke kan vise, og udpenslet massevold, der findes på video, men som man gerne vil undgå fordi ingen kan holde ud at se på det.
Man har forsigtigt skønnet, at Israel har myrdet 77.000 civile, men det står klar at artiklen i the Lancet, der skønner 250.000 dræbte må være langt nærmere sandheden. IDF soldaterne indrømmer, at de har dræbt 80-100 civile i femetagers bygninger, blot for at få ram på en enkelt. De døde ligger overalt under betonen, og de vilde hunde æder af ligene. Det er sådan noget, ikke engang denne film vil vise.
“Less is more”
De to filmfolk har valgt underdrivelsen. Man ser instruktør Yuval Abraham sidde overfor en soldat, hvis ansigt henligger i mørke, og i baggrunden ser man Tel Aviv’s højhusmareridt og et lydbillede af jagerfly og luftalarmer, der antyder at det i vidt omfang er filmet efter dels 7 oktober 2023 og dels efter USA og Israels overfald på Iran 28 februar 2026.
Det skaber en fælles klaustrofobisk stemning, der minder mig om Alfred Hitchcock filmen Rear Window – (Skjulte Øjne, 1954) Det er de samme etagehuse i baggrunden, man kigger ind i som var det akvarier, og man er selv fotografen James Stewart, der bliver vidne til et mord mens man sidder med et brækket ben og ikke kan bevæge sig ud af stedet.
Man ser lejlighederne fungere som regibemærkninger til filmens egentlige emne, TV skærme der viser den evigt talende Netanyahu eller brudstykker af Claude Lanzmanns SHOA, som en kommentar til zioniststatens aktuelle nazianalogi.
Kan det virkelig passe, at jøder er sunket så dybt på bare to generationer? 3/4 del af verden har forstået, at de er, hvis vi skal tro PEW’s seneste undersøgelse. Zioniststaten kommer aldrig over, hvad den gør i disse år. Den har taget skade på sin sjæl, ligesom de soldater vi hører, og verden kommer ikke til at glemme eller tilgive.
Kommer der en perfekt tekstet version på You Tube, Rumble, Vimeo eller andet sted, så tip mig endelig. Den må være lige på trapperne, hvis den ikke allerede er der
NAZA is a 2026 British documentary film written and directed by Yuval Abraham and Rachel Szor. Produced by The Guardian and JW Films, it investigates the integration of artificial intelligence and automated surveillance in military targeting systems used by the Israel Defense Forces (IDF) during the ongoing Gaza war and genocide. Its title is derived from Nezek Agavi (Hebrew: נזק אגבי), the Hebrew military term for collateral damage.