det kommer måske lidt an på, hvem man kaster sig ned under. Hitler, Stalin, L. Ron Hubbard, Pol Pot, Guru Maharaji, Amdi Petersen, Aksel Larsen, Knud Jespersen, Mogens Fog, Lars Werner, LarsOhly, Gudrun Schyman, den amoralske ørkenbeduin, som Atatürk så ligefremt sagde. – Fint nok med mig. Espersen er ikke ansat i diplomatiet. Han er i slagsmålsbranchen. Vi må tåle det, selvom det synes at være hele problemet. Tålsomheden. Der er åbenbart et menneskeligt behov, for at vælte sig plat i den nærmeste rendesten, at underkaste sig  den nærmeste despot. Men renholderne, mimoserne breder sig og kræver deres ret, særligt i Politiken, parketgulvenes boneklud. De får den først den dag, demokratiet ikke længere måtte eksistere. Pax islam – Hudna.

Søren Espersen sammenligner muslimer med prostituerede
I et debatprogram på DR’s P1 sammenligner folketingspolitiker Søren Espersen (DF) tørklædeklædte muslimsker kvinder med prostituerede. Muslimske kvinder, som går med tørklæde, og siger de gør det frivilligt, kan sammenlignes med prostiturede, som siger, at de elsker deres dag og er frie kvinder, som gør hvad de vil.Det mener Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, som ikke tror kvinderne over en dørtærskel. [..]

– Jamen hør engang, der er også prostiturede, uden sammenligning, der siger, at de elsker deres fag, og at de er frie kvinder, som gør hvad de vil. Jeg accepterer det ikke, sagde Dansk Folkepartis udenrigsordfører, som dog med det samme ombestemte sig med hensyn til sammenligningen: – Jeg vil i og for sig godt drage sammenligningen, sagde han. Avisen.dk (foto Snaphanen, klik) og Regeringen griber ind over for tørklæder

I Sverige er det omvendt. Dér er en muslimsk kvinde en fribåren, selvforvaltende Madonna, mens en luder er et fortabt, misbrugt offer. Islamkritikken kan ha en snert af misogyni, som Lone Nørgaard har bemærket. Det er ikke kun retfærdigt. Det er sandt nok, at hvis kun kvinder stemte, ville Danmark aldrig have skiftet regering i 2001, fra defaitisme til modstand. Men det er uretfærdigt overfor de stærke, kloge kvinder vi er velsignet med. Jeg kendte en fra modstandskampen, Ina Rohde, oprindeligt svensk jøde. Hun fortalte at hun aldrig havde følt sig så rolig, som under ildkamp med tyskerne. Ikke et øjeblik frygtede hun døden. Hun kurerede resten af mit liv for summarisk kvindeforagt. Det må have været hendes rene samvittighed, der gav hende den ro. Islam har et samvittighedsproblem, ellers ville de ikke lyve så stærkt som heste kan rende, i europæiske retssale og gøre tilståelsessager til en sjældenhed. Lidt venligere udtrykt, et loyalitetsproblem, men det har den danske venstrefløj og omegn, naturligvis gennemtænkt allerede for 30 år siden.

Muslimer “frygter” flere forbud – kom nu ud af den ulidelige offerrolle, vi køber den ikke længere

Opfordringen hertil er selvfølgelig forgæves, uanset om den kommer fra en principløs statsminister eller en menig blogger. Gid en vestlig leder ville tale så rene ord, selv om konsekvensen ville blive omfattende optøjer. Men vi tør sige det en statsminister aldrig ville turde sige: Offerrollen udspringer af konflikten mellem islams Allahbestemte krav på at herske over verden, og så den noget mere ydmyge virkelighed, hvor kun bomber og børnefødsler kan bringe målet i land. Når det hidtil ikke er nået, må det i det verdensbillede Butt Hussain er rundet i skyldes nedrige rænker – jøders skjulte virke, ondsindede ‘højreorienterede’, kristne korsfarere og fundamentalister, eller Paven i Rom. Dette er den dogmatiske side af offerrollen. Den anden er selvfølgelig, at denne teatralske iscenesættelse går rent ind i store dele af det selvhadende Vesten. Alt for mange falder på halen over en påstand om at være offer, og kommer aldrig så langt som til at overveje det rimelige heri. Islam udspringer af en megaloman krigsherres ambitioner; kristendommen af identifikation med offeret. Imellem de to er der en katastrofalt destruktiv dynamik.

Regeringen blander sig i dommernes personalepolitik, mener Muslimernes Fællesråd og frygter flere forbud mod tørklæder. […]

– Regeringens drastiske indgriben i Domstolsstyrelsens ret til at føre en personalepolitik, der er tidssvarende og inkluderende over for alle i dette samfund, betyder, at der nu endegyldigt gives et signal om, at alle ikke er lige i dette samfund, udtaler rådets talsmand, Zubair Butt Hussain. […]

– Det er en særdeles farlig glidebane, der ikke går mod et åbent og inkluderende samfund, som det danske forhåbentlig skal blive med at være, siger talsmanden. […] Muslimer frygter flere forbud

Nu er et lille assertivt skridt i den rigtige retning en kendsgerning. Men dermed skabes også en anstødssten der vil blive udfordret i fremtiden. Skeptikere henvises til at kigge på eksemplet Tyrkiet (LFPC).

Zubair Butt Hussains blakkede generalieblad

Butt Hussains brug af glatte plusord om ‘dialog’ og “åbent og inkluderende samfund” skal ikke få lov til at stå uden modsigelse her (LFPC):

[…] Muslimer i Dialog med Zubair Butt Hussain i spidsen var også værter for den britiske journalist Yvonne Ridley, da hun i september sidste år besøgte København for at tale ved et debatmøde. Yvonne Ridley blev kendt, da hun for nogle år siden som udsendt reporter i 10 dage var fange hos en gruppe Taleban-krigere i Afghanistan. Senere konverterede hun til islam og udviklede fundamentalistiske synspunkter. På mødet i København talte hun således positivt om Taleban-regimet i Afghanistan. Hun ville ikke tage afstand fra terrorismen, som hun ene og alene så som et resultat af Vestens ondskab. På mødet blev Yvonne Ridley spurgt om sin holdning til de videooptagelser af gidsler, der bliver slagtet, som islamister har optaget i rekrutteringsøjemed. Hun svarede, at det var nødvendigt for muslimer at have disse videoer hjemme som alternativ nyhedsformidling til Vestens propaganda. Et synspunkt der fremkaldte klapsalver fra de 500 fremmødte, der fortrinsvis var unge muslimer.[…] Karen Jespersen: Dialog er godt – men med realismen i behold (foto: Ridley i fuld  partisan udstyr og lipgloss – foto © Snaphanen)