Freddie Wadling og Helen Sjöholm  “I Den Stora Sorgens Famn” af Ted Gärdestad og John Dowland fra CD en med hans sange.  Af en eller anden grund, vi er vel for lykkelige, fostrer Danmark ikke sådanne  kunstnere, som de i Sverige er beskedne nok til at kalde “artister.” Hør også Wadling synge svenske folkesange. Og lån Kirsi Nevantis kongeniale portrætfilm Freddie Wadling – en släkting till älvorna på biblioteket. Et knækket menneske der rejste sig.

Kasper Støvring: En eksistenskamp

Meget høreværdig samtale: “Det fortrængte vender tilbage i dæmonisk skikkelse. Det skal handle om politik, ikke om moralsk overhøjhed,  om at være et godt eller et dårligt menneske. Vi har fjender, ikke fjendebilleder.”

Han så gerne, at der kom mere liv i kulturkampen, som han mener i virkeligheden burde kaldes for en eksistenskamp.Jeg vil driste mig til at kalde det en eksistenskamp, fordi den vil ændre den eksisterende samfundsmodel. Forfatter Kasper Støvring er den anden gæst i en række af fire Krause på tværs-programmer, der hele august sætter fokus på værdikampen. Hør DR P 1 min 1:31:00,  Støvring, Kulturkritik.dk., Støvring: Det giver god mening at tale om “danske værdier”.

»Vi vil bare væk«

Thorning, Vestager og Søvndal fordriver deres egne vælgere.  Lidt af en bedrift og en fortælling om trofasthed udover det rimeliges grænser:

Stemningen ulmer omkring Vollsmose, fortæller nabo til den uroplagede forstad til Odense. Hun og flere af hendes naboer vil væk, men ingen vil købe husene. Jeg skal så langt væk fra Vollsmose som overhovedet muligt, hvis bare jeg kunne sælge huset til en fornuftig pris. Men der er ingen, der vil bo her. Vollsmose-naboer vil væk

OIC intimiderer dansk galleri

Den hvislende mafiøse stil fra fredens religion er efterhånden velkendt – “… der skulle jo nødigt ske noget ubehageligt”.

A spokesman of the OIC Islamophobia Observatory in Jeddah today expressed concern over reports of an exhibition of blasphemous cartoon of Prophet Muhammad (PBUH) by caricaturist Kurt Westergaard at the Galleri Drauppner in Skanderborg, Denmark, beginning August 29, 2009.

The spokesman said that the exhibition of the cartoon could incite hatred and intolerance and hurt the sentiments of Muslims worldwide. He urged the authorities of “Galleri Draupner” to show their responsibility and good judgment by removing the controversial cartoon from the exhibition. OIC Islamophobia Observatory Urges Danish Galleri Drauppner to Cancel Exhibition of Blasphemous Cartoon

Rystende

Jeg tror godt vi kan etablere en gennemgående konsensus ovre hos de andre:

Amnesty rystet over aktion mod irakere

»Men jeg er rystet over, at vi måtte tage så mange tæv af politimyndigheden i en sag, der ikke har været præget af voldelige konfrontationer«, siger [venstreradikale Bolette Larsen] Demonstranter: »Politiet advarede ikke før de slog«

Præst i Brorsons Kirke: Jeg er rystet

Det drejer sig om Poul Nyrup Rasmussen, der erklærer sig ”rystet” over en aktion, der skal sikre, at de afviste irakere kan hjemsendes. Irakerne og Nyrups svigt

“Det er rystende, at regeringens åbenbart sætter ønsket om at kapre stemmer i Danmark over hensynet til menneskeliv blandt irakerne i Brorson-kirken. […]” udtaler Johanne Schmidt Nielsen Enhedslisten: Rystende aktion

Andre kunne så erklære sig rystet over de barbariske handlinger i adskillige verdensdele der ikke ryster de pæne og anstændige (LFPC).

For at fremstå faste på udlændingeområdet er S og SFs reaktion på politiets rydning af Brorsons Kirke afdæmpet. Men partiernes politik er uændret, for ifølge deres fælles integrationsudspil, “Plads til alle der vil”, ville samtlige afviste irakere få lov til at blive i Danmark. Michael Sandfort, Nordjyske Stiftstidende | 14.08.2009

Ny bog forklarer Vollsmose-skyderier

Borgmester Boye på bar bund efter Vollsmose-skyderier

Vi anbefaler bogen til Odenses konservative borgmester Jan Boye. Det var nemlig ikke meget, borgmesteren havde at sige, da han fredag blev interviewet på Radioavisen om den foregående nats voldsomme begivenheder. Efter et færdselsuheld havde beboere i Odenses muslimske bydel Vollsmose prøvet at forhindre ambulancen i et køre en forulykket på hospitalet, hvorefter der blev skudt mod de tilkaldte politibetjente.

“Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt,” udtalte Boye, der også lovede, at han ville prøve at finde ud af baggrunden. I øvrigt kunne han ikke forstå, at det var kommet dertil, for nu gik det ifølge Odenses førstemand lige så godt i den tidligere så urolige bydel.

Men altså ikke bedre, end at muslimske oprørere på få minutter kunne mønstre 100 kampberedte unge, der forhindrede ambulancefolkene i at udføre deres opgave og overdængede udrykningskøretøjerne med kasteskyts, hvorefter de beskød politiet med automatvåben.

Måske skulle borgmesteren læse den bog, som Trykkefrihedsselskabets Bibliotek udsender den 1. oktober. Bogen forklarer, hvordan den slags episoder passer ind i islams almindelige erobringsstrategi:

Lars Hedegaard og Mogens Camre: 1400 års krigen. Islams strategi, EU og frihedens endeligt

Fra bogen:

“De fleste steder i den vestlige verden har islam endnu ikke opbygget tilstrækkelig talmæssig eller materiel styrke til, at det er hensigtsmæssigt at føre jihad med voldelige midler. Forskellige byopstande i en del nordengelske byer, i 700 franske lokaliteter i 2006, i Oslo og i København antyder imidlertid, at overgangen fra kulturel til mere kontant krigsførelse allerede er indledt. Det afgørende for den kommende udvikling er akkumulationen af demografisk masse samt imamers og ulemas ideologiske indflydelse på den lokale umma.

Som grundlæggeren af Storbritanniens Muslimske Parlament (The Muslim Parliament of Great Britain), Kalim Siddiqui (1931-1996), forklarede: “Den islamiske bevægelse anerkender ingen grænser inden for ummaen. Kampen for befrielsen af enhver del af ummaen kan føres fra en hvilken som helst anden del. Enhver del af ummaen er et potentielt aktiv for alle andre dele [af ummaen]. … Enhver muslim, der deltager i kampen i nogen del af verden, uanset hvor afsides og isoleret den er, deltager i den globale kamp. Enhver gruppe, der deltager i kampen, uanset hvor lille eller fjernt beliggende den er, er også en del af den globale kamp mellem islam og kufr [de vantro]. Målsætningen om ummaens totale transformation kræver global kamp. En vigtig del af profeten Muhammeds metode … var at skaffe sig kontrol med sit nærområde.”

Et vigtigt element i metoden er at “sakralisere” det område, muslimer ønsker at fravriste de vantro. Det sker bl.a. ved opførelse af moskeer, afholdelse af muslimske ceremonier og demonstrationer midt i ikke-muslimsk område – som f.eks. fredagsbøn på Københavns Rådhusplads – og paradering af muslimsk signalpåklædning på gader og stræder og i officielle sammenhænge. Næste trin er væbnet kamp for at forsvare det nyvundne område mod ikke-muslimske myndigheders forsøg på at hævde statens autoritet. Der er derfor, man mange steder ser tilsyneladende uforståelige angreb på f.eks. brandfolk og redningsmandskab, der prøver at trænge ind på et territorium, som muslimer betragter som deres. Har ummaen én gang bemægtiget sig et område, er det ikke tilladt at opgive det igen. Skulle det gå tabt, er det en pligt for muslimer at generobre det, selv om det skulle vare indtil verdens ende – som Jusuf al-Qaradawi har udtrykt det.

Af samme grund er det også meningsløst, når f.eks. den danske stat investerer milliarder for at komme ghettoiseringen til livs, så længe den lader den islamiske ideologi være uantastet og tilmed udtaler sin respekt for den. Koncentrationen af muslimer inden for visse afgrænsede områder er netop forudsætningen for, at ummaen kan erobre og beherske dem, og skulle det lykkes at sprede den muslimske befolkning, betyder det blot, at nye ghettoer opstår.” Sappho.dk