Kravaller under SD-möte i Malmö, Fotos: En demokratisk skandal, Foton på gripna motdemonstranter till SD. (Attack med ägg mot alliansen.)

Demokrati på svenska?

Det är val i Sverige. Innebär det att alla som är valbara också får göra sig hörda? Inte i Sverige och framför allt inte i Bagdad (förlåt: Malmö).

“Demokratins” röster fångades på film, se här och fundera på vad ett parlamentariskt val betyder numera.

Fotot från Sydsvenskan visar väl hur inbördeskriget i Sverige ser ut idag: en ensam man som försöker hävda en ståndpunkt, sönderbuad av “demokratin” och med polishjälp skyddad mot våld. Oavsett vilken politisk ideologi vi stödjer eller identifierar oss med, är det så här vi vill att vårt land ska se ut? Jag ställer frågan och hoppas på svar. Och i och med det hoppas jag att varje sosse, vänsterpartist, miljöpartist, centerpartist, kristdemokrat, moderat, folkpartist och fi-kvinna liksom varje pirat försöker identifiera sig med situationen och fundera på vad pöbelvälde är för något. Thomas Nydahl

Sverigedemokrat attackerad i sin lägenhet i Malmö

En 24-årig Sverigedemokrat blev överfallen och knivskuren i sitt hem i Malmö i går kväll. Två maskerade män tvingade sig in hans lägenhet och höll honom fången i 20 minuter.De höll honom frihetsberövad mellan klockan 20.10 och 20.30 och misshandlade honom. Han blev bland annat rispad med en kniv på halsen och huvudet. Expressen, .Kontroversiel politiker mishandlet i hjemmet

Verden på en knivsæg

Det er fuldt forståeligt at prominente islamkritikere er nødt til at tage afstand fra planer om Koranafbrænding, ikke bare en enkelt gang, men hver gang de skriver om emnet. Det skulle vist være mere end velkendt at der er driftige folk der holder skarpt udkig efter alt der kan bruges til at sværte sagen som ekstremisme i sig selv, og års opbygning af et renommé for seriøsitet kan ikke mindst i disse dages ophedede klima væltes på ingen tid, og det for en aktør som den floridanske præst man på andre områder ikke ønsker at associere sig med (f. eks. forbindelse til kredse berygtede for chikane af begravelser af amerikanske soldater).

Alligevel viser netop de sidste par dages mediemæssige rutschebanetur at denne rituelle afstandstagen fra aktører eller fra afbrænding af eksemplarer af bøger man selv ærligt har købt og betalt, i sig selv har alvorlige og længerevarende skadevirkninger. Afstandstagen vil alligevel ikke købe én sympati hos nogen, men tværtimod kun øge stadfæstelsen af muslimer som en særligt beskyttet og sensitiv gruppe. Det er som sagt forståeligt at for nogle er det en nødvendig afvejning i forhold til beskyttelse af ens legitimitet i mainstream, men i almindelighed vil det rigtigste modsvar være at påpege skævvreden proportionalitet, inkonsekvens, hykleri og fortielser af egne overgreb.

Når den muslimske afghanske gade går amok i frådende raseri over en afbrænding der formentlig slet ikke kommer til at finde sted, muligvis med en af deres egnes martyrium som konsekvens, må et af mange modsvar være: Hvis retfærdiggørelsen af 9/11 ved islam ikke berettiger afbrænding af privatejede eksemplarer af Koranen i protest, hvorfor retfærdiggør ikke stedfundet afbrænding af Koranen så afbrænding af Stars and Stripes?

Vores egen debat er gået i forudsigelig selvsving i spørgsmålet om det berettigede i afbrænding af privatejede, lovligt købte eksemplarer af bøger, når den rettelig skulle tage udgangspunkt i et andet spørgsmål: Hvordan forholder vi os til den kendsgerning at vi lever i en verden hvor den slags ikke kan forhindres i at ske igen og igen? (LFPC).

[…] Protests took place throughout the Muslim world in Pakistan, Iraq and on the Gaza Strip. But the riot in the northern Afghan province of Badakhshan was by far the most serious.

It began when several hundred young men attacked a Nato reconstruction team base that is staffed by German soldiers who are part of the international force in the country.

The mob overpowered Afghan security guards on the outer wall and, armed with sticks and rocks, tried to storm the inner wall but were forced back when the Nato troops fired into the crowd.

Claims that a protester had been killed could not be confirmed, with some reports saying no one had been killed. Other protests took place in the capital Kabul and two other towns, leaving two men injured. […] Violent backlash across Muslim world continues as Pastor Terry Jones finally calls off 9/11 Koran-burning at church

Independents tema om æresdrab

Officially, Egypt has no “honour” killings. Young women may commit suicide, yes, but they are never murdered. This is the government line – and of course, it is a lie. The files in Azza Suleiman’s Centre for Egyptian Women’s Legal Assistance office – and in those of other NGOs in Cairo – tell the truth. In May of 2007, a farmer in southern Egypt decapitated his daughter after discovering she had a boyfriend. In March of 2008, a man identified only as “Mursi” electrocuted and beat to death his 17-year-old daughter because she had received a phone call from her boyfriend. “Mursi”, a farmer from Kafr el-Sheikh in the Nile Delta, admitted he “beat her with a large stick” before finishing her off with electric shocks; the murder was only discovered when the body turned up at the local hospital.

Azza Suleiman’s work provides much bleaker material. Incest is a major problem which no one will discuss, she says. Recently, an Egyptian man admitted killing his daughter because she was pregnant. But he was the father of his daughter’s unborn child. It was a case of incest. But he killed her to protect the family’s “honour”. Four other women have recently been murdered by their families because they were raped.Robert Fisk: The lie behind mass ‘suicides’ of Egypt’s young women.

Det er en imponerende artikelserie Robert Fisk har skrevet i denne uge. Når man er trådt ud på den anden side af den afgrund af vold, død, tragedie, incest, kvindeterror og renlivet ondskab, spørger man sig selv, hvorfra Fisk får det årlige antal æresdrab til 20.000 i lande der er gennemkorrupte og nærmest uregulerede. Når tre af fire tyrkiske kvinder udsættes for vold hver måned, – og Tyrkiet virker som det mest tilregnelige af de stater, der er tale om, må antallet dræbte kvinder i virkeligheden være fuldstændig ukendt. Fisk har levet i  de lande  i 34 år, alligevel er han tydeligt rystet over sine oplevelser. Læs dem ! Svenske Riksdagmedlemmer og en dansk NATO-chef er “i Afghanistan for at sikre ligestilling til kvinderne.”  Reformatorer kan begynde her. Fisk:The truth about ‘honour’ killings, Fisk: Relatives with blood on their hands,Fisk: The crimewave that shames the world, Fisk: A place of refuge from fear and guilt, Fisk: One woman’s nightmare, and a crime against humanity,