Denmark is an unusual place.Take, for example, the newspaper Politiken. It is The New York Times of Denmark, a repository of the conventional wisdom, the place to look for a reliably politically correct opinion on anything and everything.
But not always. Recently there have been cracks in the liberal monolith that is Politiken. The feature article translated below is unusual, and rings out as a voice of sanity in the politically correct wilderness.Our Danish correspondent TB volunteered to translate the article, and has this to say about it:
Something has definitely changed among the people in charge of this paper. A year ago you would never have seen an article like that in Politiken. Actually the most insane editor in Denmark, Tøger Seidenfaden, walked out on all of us last time there was a meeting of Trykkefrihedsselskabet [the Press Freedom Society], the one in support of Lars Vilks, telling everybody in the room that they were a bunch of misusers of freedom of speech. He was especially targeting Flemming Rose, Vilks, and the creators of the Mohammed cartoons. It was hilarious…Maybe they have now seen the signs…? One can only hope.
er kort for “Marie Louise”. Min første kærlighed hed Malou. Hun var hollænder. Vi var fire år gamle. Det var intenst. Jeg tror ikke hun interesserede sig for flygtningelejre, populisme og reformer. Vi sad under borde og flygler og kyssede i mørket. Da hun rejste hjem til Holland, græd jeg. Små børn har store følelser.
“Tanken om at sidde fire år til med en VKO-regering, der på så mange områder er ude af trit med, hvad befolkningen gerne vil, og hvad samfundet har brug for, er ikke til at holde ud.”
Eftersom imamutbildningen i Sverige bedrives i statlig regi kommer den att bli könsneutral och jämlik, säger folkpartiet.Det innebär att häften av alla imamer som utbildas skall vara kvinnor.Utbildningen välkomnar också sexuella minoriteter som homosexuella och lesbiska. Genusteori och queerforskning ingår som kursmoment, framhåller fp.Den manliga imam som ej vill tjänstgöra tillsammans med kvinnliga imamer kommer ej att kunna få tjänst i en svensk moské.Moskéerna kommer också att omfattas av den nya lagstiftningen om vigsel av samkönade par. Lesbiska imamer välkomnas, sakset fra Kurt Lundgren
Swedish Migration Board Bans Freedom of Expression
Jag har nu blivit tvungen att lämna mitt jobb, i huvudsak på grund av vad jag skrivit i denna blogg. Vad jag här har tagit ställning för, är demokrati och frihet. Vad jag tagit ställning mot, är terror. Konkret har det inneburit ett ställningstagande för Israel, som är den enda demokratiska staten i Mellanöstern och den enda stat i världen som står inför hotet att utplånas.
Swedish Migration Board Bans Freedom of Expression
by Baron Bodissey
The Swedish Migration Board has demoted — and in practice fired — Asylum Assessment Manager Lennart Eriksson, 51, for voicing support for democracies such as Israel and the USA on his personal website. The Migration Board has not alleged that Eriksson’s personal beliefs have in any way affected the quality the his work, nor is it alleged that he has behaved in any way inappropriately while at work, acknowledging that he manages his website entirely in his own private time. It is for his political beliefs that he is being persecuted. Eriksson is a Conservative.
Efter flera turer står det nu klart. Till sommaren påbörjas bygget av moskén i Ålidhem, skriver Västerbottens Folkblad.
Den nya moskén i Umeå har väckt stor debatt. Grannar har protesterat och diskussionen har gått vild. Efter länsrättens godkännande är det nu fritt fram för ett bygge.
– Vi har fått den indikation som vi behövde för att gå vidare, säger Jamal Suliman, talesman för moskékommittén, till Västerbottens Folkblad. Exp
I det åpne og tolerante Sverige begynner undertrykket å bli stort. Etter at nok en såkalt ”balkongjente” døde i går, krever stadig flere at Sverige tar et kraftig oppgjør med den æresrelaterte kulturen. Det hevdes å være nok informasjon – nå kreves konsekvenser av uønskede holdninger og handlinger.
Uwe Max Jensen: »“Øh, jamen”, Politikens subtile tilsvining«
Anders Jerichow efterlyser “journalistisk integritet” i en artikel (”Her hjælper ingen kære mullah”, Politiken, 02.02.2008) om historikeren Kim Møllers bog “Vejen til Damaskus – dansk islamforskning 1885-2005″. En integritet man næppe kan beskylde Politiken for selv at lægge for dagen.
Kim Møller er blevet omtalt i flere medier de seneste dage i anledning af bogen, der er et bearbejdet historiespeciale fra Århus Universitet, hvori Kim Møller blandt andet forholder sig til islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen.Én enkelt af omtalerne af Kim Møllers bog skiller sig formmæssigt ud fra de øvrige. Det drejer sig om Politikens artikel “Hellig krig i forskerverdenen” (31. januar 2008).I artiklen er både Kim Møller og islamforsker Jørgen Bæk Simonsen citeret. Men Politikens journalist Kjeld Hybel har valgt at citere de to akademikere på to vidt forskellige måder. Og valget af metode er akkurat så bevidst, som det er manipulerende.
Tænk nu, hvis kampen mod islam er den store europæiske krig lige nu?
Tænk nu, hvis det er den nye trediveårskrig til afløsning af den gamle, der gik forud for den westfalske fred, der nu definerer Europa?
Det europæiske establishment, den europæiske debat, behandler islam, som om det var en religion.
Tænk hvis islam kun er en religion, hvis jeg ser den fra den individuelle muslim?
Tænk nu, hvis islam allerede er krig fra moskeen og opefter i hierarkiet. Og tænk, hvis den faktisk allerede er krig fra den enkelte individuelle troende.
Tænk, hvis påbuddet i Koranen om at dræbe eller underkue den ikke troende (ikke-muslimen) indgår i det korpus, som den individuelle muslim anerkender?
Tænk nu, hvis den muslimske terror kun er stormtropperne I krigen, dem, der sætter ind med nålestikshandlinger i den bredere kamp?
Tænk nu, hvis den eneste måde kampen kan vindes for det kristne Europa er ved at forbyde islam og sende alle herboende muslimer tilbage til islamiske lande? Hvilken inhuman holdning påtvinger krigen os så ikke?
Tænk, hvis alle europæiske lande får muslimske no-go zoner sådan som Storbritannien allerede har?
Hvad hvis biskoppen af Rochester har ret og problemet er det politiske establishment, som formanden for Muslim Forum, Manzoor Moghal, har repliceret. »Hvor meget hans (biskoppens) kritikere end snerrer mod hans beskyldninger, så er kendsgerningen den, at den beslutsomhed med hvilken mine muslimske frænder klynger sig til en bestemt livsstil, bestemte vaner, sprog og praksis har hjulpet med at skabe kvarterer, hvor ikke-muslimer vil føle sig dårlig tilpas, ligefrem angrebet«.
Hvad nu, hvis den stigende alvorlige vold i vores gader er ved at indføre no-go tidszoner? Vil politikerne stadig tale om religionsfrihed, tolerance over for anderledes- tænkende, om islamofobi?
Tænk, hvis de muslimske indvandrere af hvilken generation som helst i virkeligheden kommer til at fungere som besættelsestropper?
Tænk nu, hvis de positive resultater af multikulturalismen ikke findes. Hvis nu den store forbrødring, gensidige forståelse, inderlige kontakt, befrugtningen kun er visse intelligentsia-medlemmers tankespind?
Tænk nu hvis multikulturalismen opløser samfundet?
Det havde været lempligt at gøre den opdagelse i 1980. På den anden side , Søvndal -Auken- Vestager- segmentet har ikke opdaget det endnu. De kalder sig “eliten”. “Den Røde Skole” Begå gerne politisk selvmord for min skyld, jo før desto bedre. Opinions tallene er længe gået den vej hønsene skraber. Det findes der ingen kur imod, som Beckett bemærkede:
Danskerne er stærkt følelsesmæssigt knyttet til vores lille land og anser tilstedeværelsen af flere kulturer som en svaghed. Danskerne ser mere negativt på sammenblandinger af kulturer, end man gør i andre lande. Det er forskere fra Aalborg Universitet, der har gennemført undersøgelse, som er baseret på spørgeskemabesvarelser fra ca. 33.000 personer fra hele 27 lande.
Ifølge en af undersøgelsens mange konklusioner opfatter danskerne tilstedeværelsen af flere kulturer som en svaghed snarere end en styrke for et samfund.Her ligger danskerne på en første- eller sidsteplads – alt efter hvordan man anskuer det – ud af de 27 lande. Det negative syn på multikultur gør sig også gældende hos unge og højtuddannede danskere.
Kærligheden til nationalstaten En anden hovedkonklusion er, at danskerne føler sig stærkt følelsesmæssigt tilknyttet til deres nationalstat – mere end i de fleste øvrige lande. På trods af vores skepsis overfor at blande kulturer er vi gennemsnitligt mindre indvandrerfjendske end mange øvrige folkeslag. Til gengæld er vi blandt de tre mest polariserede i det spørgsmål.
Fri mig for det – det rigtige ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer folk kan drage andensteds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til…
bare rolig nu, Sverige. Det varer ikke så længe , så er det overstået altsammen. Slut med “uråldrigt Sverige”. Bunden er lagt. Malmø 270.000 indbyggere, halvdelen tilvandrede, havde to mord denne weekend (her og her….en 16 årig “balkonpige”). Vupti, vita brevis. En ny-svensk død. Meget moderne. “Imagine there´s no people“. Det er hele Danmarks frekvens på en lille måned.
Av en massa anledningar – ekonomiska, mänskliga och politiska – tycker jag att nationsgränser är förkastliga och att en värld utan gränsdragningar vore det allra bästa. Ändå vet jag precis hur jag reagerar så fort jag sätter min fot utanför Sveriges gräns. När jag pluggade i Spanien hängde jag från början med den tyska tjejen i klassen, inte med amerikanerna. Och när jag hade vandrat på Tokyos gator i två veckor utan att se några icke-asiater och plötsligt såg två afrikanska män stå lutade mot en husvägg fann jag mig själv nickande igenkännande mot dem. Vi hade något gemensamt. Vi var inte japaner, inte ens asiater…… Nationalstaten är bara hittepå, uråldrigt hittepå, men den duger som anledning till fest.
“The irony is that I had similar threats when I was a bishop in Pakistan, but I never thought I would have them here”
Police protect Nazir-Ali as he is warned that he will not live long if he criticises Islam, reports Jonathan Wynne-Jones Leading political and religious leaders have condemned death threats against the Bishop of Rochester, Dr Michael Nazir-Ali, and his family.
En højaktuel illustration af den pointe jeg fremhævede i historien i går om Jørgen Bæk Simonsen og Deadline: Den monomane betoning af islam som varieret og bestemt af muslimer selv, som han, og Rune Engelbreth Larsen i et mere skingert toneleje, repræsenterer, er aldeles uanvendelig i konflikter som denne. Tværtimod tjener litanien kun til at flytte fokus væk fra disse hyppigere og hyppigere rapporterede konflikter, og over på ‘vores’ manglende forståelse som det virkelige problem. Ikke nok så meget postuleret diversitet på det individuelle plan kan fjerne truslen mod Michael Nazir-Ali. Der er en generel udvikling i én bestemt retning: Kritik af forhold vedrørende islam er forbundet med risiko for liv og helbred. Der kan ikke fra græsrods-diversiteten mobiliseres nogen form for beskyttelse af disse kritikere; deres eksistens og deres opbakning forbliver et postulat, så længe mainstream-supremacister som al-Qaradawi nyder stor opbakning blandt Europas muslimer, de engelske inklusive. Hvad ville Bæk Simonsen et al.s apologi kunne betyde, i bedste fald? At de moderate mobiliserede deres eget voldsregime, vendt mod de supremacistiske og teksttro? Uanset hvor meget man kunne ønske en sådan modbevægelse – og den eksisterer ikke – hvad godt ville dette så medføre for os, ud over mere vold og kaos? Derfor er der kun én konklusion, og den kan ikke snakkes væk med pludder om diversitet: Islams tilstedeværelse i Europa medfører en forringelse af levevilkårene for europæerne. (LFPC)
en og anden kunne mene, at én partner er alt rigeligt, men nu har jeg heller aldrig – blandt mange – kurtiseret en muslimsk kvinde.
Husbands with multiple wives have been given the go-ahead to claim extra welfare benefits following a year-long Government review.Even though bigamy is a crime in Britain, the decision by ministers means that polygamous marriages can now be recognised formally by the state, so long as the weddings took place in countries where the arrangement is legal
The outcome will chiefly benefit Muslim men with more than one wife, as is permitted under Islamic law. Ministers estimate that up to a thousand polygamous partnerships exist in Britain, although they admit there is no exact
en politisk aktør, før end det er et bedehus. Især når saudierne financierer det. Sverige har 250 moskeér og 12 stormoskéer.
Kampanj mot moskébygget på Hisingen
Sverigedemokraterna i Göteborg är en av de organisationer som deltar aktivt i kampanjen mot det saudiska moskébygget på Hisingen i Göteborg, som inleds den 1 februari.
-En moské vid Ramberget innebär en förändring av Göteborgs stadsbild som vi inte ställer upp på. Många göteborgare vill inte se stora moskéer i stadsbilden, i synnerhet en som finansieras av den saudiarabiska staten, och det är helt i sin ordning att tycka så. Byggnadslov behöver inte beviljas något som blir ett alltför främmande inslag i stadsbilden, säger Sverigedemokraternas representant i Göteborgs kommunfullmäktige Mikael Jansson.
Vi har været onde mod DR ind imellem, fuldt fortjent. Men her skal det noteres: Adam Holm gjorde DR og det svære, artificielle TV medie ære. Og jeg blev mindet om, hvorfor jeg sjældent ser tv. Der blev sagt, at der var fotoforud i hele DR byen, men da det ikke blev begrundet fornuftigt, tog jeg 120 billeder. Jeg har fotograferet siden jeg var syv år gammel, og jeg stikker ikke op for bollemælk. Man får ingen billeder med hjem, ved at være lydig .
LFPC:
Dækningen af Kim Møllers Vejen til Damaskushar i kompakt form opsummeret positionerne i islamdebatten herhjemme, i flere af artiklerne implicit i journalistens eller anmelderens tilgang til de forskellige aktører, som således bliver illustrative eksempler på misèren i den standende debat. Således trækkes Lars Hedegaard gerne frem som eksempel på en radikal, uforsonlig holdning, men som altid, uden så meget som en antydning af noget faktuelt ukorrekt i hans skrivearbejde:
Møller falder dermed i den grøft, som Lars Hedegaard har gravet, og derfra er det erfaringsmæssigt vanskeligt at finde op. (Og grøfterne graves …, Politiken 2.2.2008)
Jeg er selv en ydmyg part i denne debat, og heller ikke nogen objektivt, udenforstående iagttager, men debatten er ikke mellem to parter som ikke forstår at tale sammen – sådan kan man prøve at udtrykke det i et distanceret fugleperspektiv, men det er ikke mere sandt af den grund. Faktum er, at de forhold som Hedegaard og ligesindede drager frem, kun bliver fremført af dem. Apologeterne svarer i allerbedste fald på dem, men beskæftiger sig aldrig med dem på eget initiativ. Forhold som taqiyya, dhimmitude, ønske om sharia i europæiske enklaver og mange andre ignoreres konsistent af andre end Hedegaards part. Jeg kan anbefale tvivlere at prøve at lave søgninger på Infomedia om disse ting. Resultatet er slående. Man kan som Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet, se tingene så meget fra oven, at fødderne slipper jorden:
Til sidst har parterne diskuteret så længe, kastet så meget med mudder, at det er umuligt at sige tak for kampen eller lytte til, om der kunne være et gran af fornuft i modpartens argumentation. Mellemvejen findes ikke. […] Men man skal ikke tro, at man bliver klogere på verden af at læse debatten om islam (Skyttegravskrig om islam og videnskab, KD 2.2.2008)
Dette er billigt, og ligner berøringsangst. Jeg oplever igen og igen i denne debat de samme undvigemanøvrer fra vores modparter, og det uanset hvor højt i fødekæden de befinder sig, professor Bæk Simonsen eller den virkelighedsresistente og/eller venstreekstreme blogdebattør: Det drejer sig om en manglende evne eller vilje til at tage udgangspunkt i det faktum, at jihadisterne (mediernes ‘terrorister’) bruger Koranen og hadith til at legitimere deres ugerninger, og at muslimske onlinefora og satellitkanaler uophørligt sender det budskab som apologeterne postulerer er vores ‘islamofobi’ – islams supremacisme, dvs. målet om at erobre den vantro verden, enten det er ved demografien eller ved vold. I stedet drejes perspektivet hen på hvad islamkritikerne opfatter som udgangspunkt, de ‘hellige’ tekster, hvor apologeter som Bæk Simonsen ser islam som formet af de enkelte muslimer.
Jeg har skrevet om det statslige/kommunale frisind før. Porno med dyr er det “mest naturlige”, siger kristdemokratinden. Sex med heste er godkendt, indvandringskritik ikke, skåret ud i pap. Her er vi ovre i nuancer af vanvid. Man glædes over vi ikke skal trækkes med sådan et parti i danske Folketinget længere. “Svenska tabun” befinder sig stadig på de forventede steder. Fotograf Serrano i Allingsås:
“Nä, men det är ju en av det mest naturliga bilderna. Det sker ju inte heller bakom stängda dörrar, det sker ju ute i naturen..”
Alingsåskristdemokraten Gunilla Gomér om bilden på en kvinna som runkar av en häst. Kanske har det blivit lite för mycket media de senaste dagarna för Gunilla för det är väl inte det som Kristdemokraterna avser när de pratar om naturligt och onaturligt.
Hovrätten slår fast att Göteborgs stad inte lyckats bevisa att tillsägelserna att byta kläder helt saknade samband med kvinnornas religion. Därför blir kommunen skadeståndsskyldigt.
Den kurdisk-irakiske forfatteren Mariwan Halabjaee lever i skjul i Norge etter å ha kritisert islamstifteren Muhammed. I 2005 utga han boken ”Sex, sharia og kvinner i islams historie”, der han kritiserer Muhammed for å ha vært en kvinneundertrykkende draps- og voldtektsmann. Dette første til at Islamic League of Kurdistan utstedte en fatwa der Halabjaee beskyldes for blasfemi og idømmes dødsstraff, med mindre han ville trekke tilbake og beklage uttalelsene i boken. Halabjaee flyktet dermed Kurdistan sammen med sin gravide kone og tre barn, og fikk asyl i Norge. Nå bor han bor på hemmelig adresse, frykter for sitt liv og sin families sikkerhet, og føler seg intellektuelt isolert. HRS har snakket med ham. (english subtitles)
httpv://www.youtube.com/watch?v=G2cGKp7pY9Q
HRS. NO . “Islam er mandens religon og kvindens lidelse”, siger Halabjaee. Her er sandt jihad- barbari. Kvinderne havde Downs Syndrom:
Two mentally disabled women were strapped with explosives Friday and sent into busy Baghdad markets, where they were blown up by remote control, a top Iraqi government official said.The bombs killed at least 98 people and wounded more than 200 at two popular pet markets on the holiest day of the week for Muslims, authorities said.In both bombings, the attackers were mentally disabled women whose explosive belts were remotely detonated.
“Fredagens första sprängladdning detonerades av en kvinnlig självmördare på den välbesökta djurmarknaden Ghazil, en plats som tidigare har utsatts för blodiga bombdåd. En knapp halvtimme senare exploderade en fjärrutlöst bomb som burits in av två kvinnor till marknaden Jadia i den östra delen av Bagdad. “
(An Iraqi soldier (L) and a patrol member hold a sack containing the remains of a suicide bomber, collected from the site of bomb attack in Baghdad, february 1.)
Dette var titlen på en sang af venstreorienterede Henrik Strube engang i 1970’erne, om uhyggelige, fascistoide private vagtværn. Guderne skal vide, at det ikke er ønskværdigt for et samfund at måtte supplere ordenshåndhævelsen med private securityfirmaer. Men hvad er mest uhyggeligt: Vagtværnene selv, eller de behov de åbenbart opfylder? Markedet er åbenbart i vækst herhjemme, hvorfor siges ikke rigtigt i JPs artikel, men jeg er uanstændig, med et rystende menneskesyn, så jeg indrømmer gerne at jeg ‘tænker mit’. Bemærk nemlig det floromvundne sprog:
Det seneste års voldelige røverier i private hjem har fået tre beboerforeninger til at kontakte private vagtværn for at få dem til at patruljere i gaden. […]
Ifølge vagtselskaberne skyldes de mange opgaver og nye kunder, at danskere flere steder i landet oplever, at politiet efter politireformen ikke længere kan garantere deres sikkerhed og tryghed. I den seneste tid har der været bud efter de private vagter fra både uroplagede boligforeninger og private, og kort før jul blev der midlertidigt indsat private vagter i bybusser på udvalgte ruter i Århus.
De private selskaber står også vagt i velhavende danskeres baghaver og ved teenage- og virksomhedsfester for at holde ubudne gæster væk. »Vi kan mærke, at den rå vold er stigende. Det er der ingen tvivl om. Politiet har så travlt, at det ikke kan nå det hele. Det ved borgerne, og derfor kontakter de os,« siger Christian Hansen, Danguard. […]
De interviewede fagfolk bryder sig slet ikke om trenden – vel at mærke trenden med at lade private stå for sikkerheden:
Professor i politi ved Københavns Universitet Henrik Stevnsborg finder de private vagtværns indtog på de danske villaveje og i festlokaler problematisk. »Vagtselskaberne fisker i rørte vande, og de udfordrer den grundlæggende forståelse i samfundet af, at statens politi skal opretholde lov og orden,« siger Henrik Stevnsborg. […] Henrik Stevnsborg peger desuden på, at det strider mod retsstaten og demokratiet, at kun de velstående kan købe sig til en sikkerhed. Det er Politiforbundets formand, Peter Ibsen, enig i. Han betegner udviklingen som uhyggelig. Privat vagtværn på gadepatrulje
Nu ligger overbærenhed og sarkasme slet ikke til mig, så jeg vil gerne komme med nogle konstruktive forslag – ikke til løsninger, men på en tilgang som i det mindste tackler problemerne ved rødderne: Start med at identificere de overordnede problemer åbent, selv om det svier. Stop floromvunden snak, som denne artikel er et eksempel på. Lad ikke hysteriske reaktioner forhindre åbenhed. Prøv at få alle politiske partier til at forholde sig til hvilken udvikling Danmark og Europa kan forvente i de kommende årtier. Drag erfaringer fra andre lande, hvor sikkerheden er yderligere forringet end her. Vurdér hvilke faktorer der kan tænkes at forhindre en dybtgående indsats – EU, internationale konventioner. Drag de nødvendige konsekvenser, iværksæt de nødvendige modforholdsregler ud fra dette overordnede paradigme: Danskernes egen sikkerhed kommer før alt andet. Politikerne er valgt til at varetage befolkningens tarv, ikke til at være folkeopdragere. Især dette sidste frygter jeg er den største hurdle. (LFPC)
“Vi sidder på en krudttønde”. Unge tyske overfaldes af indvandrere. Forsvarer sig med kniv, ender i drab. Der dømmes “nødværge”. Familien: “Min søn var ikke kriminel” . En gnist i et eksplosivt samfund.
Following the violent death of a Moroccan teenager in Cologne, hundreds of immigrants have taken to the streets in nightly demonstrations to protest what they see as evidence of their second-class status in Germany.
For the police, the case is clear cut. According to their version of events, Salih allegedly wanted to mug a 20-year-old German man, who tried to defend himself. But he panicked and pulled out a pocketknife that he plunged into Salih’s heart with an unlucky stab. Prosecutors said it was a clear case of self-defense, and there are witnesses. But none of that matters any longer.
Dengang, rød men kvalificeret. Nu…………………Samuel Rachlin:
Danmarks Radios krise har udviklet sig til en af de soap operaer, som man selv har sendt alt for mange af. Den er pinlig for alle de involverede fra skiftende ledere til de ansvarlige politikere og pinefuld for os, der sætter pris på DR som brugere eller ansatte som mig, der tilbragte over ti år i DR, da institutionen nød sin ukrænkelige suverænitet i det licensfinansierede monopolreservat. Og nu, da den opera nærmer sig kvalmepunktet, er det på tide at erkende, at man må sige: Farvel, DR! Tak for denne gang! Pak sammen og begynd på en frisk!
Jeg tænker for det meste med glæde tilbage på mine år i DR, 1974-1986, men allerede dengang led institutionen under den politiske og bureaukratiske skævvridning, der udgjorde DRs virkelighed. DR var på mange måder en samspilsramt familie med alvorlige problemer. Det var en organisation, der konstant var i splid med sig selv på grund af politiske krav, ledernes magtambitioner, en politiseret medarbejderstab og den altdominerende public service-ideologi, der blev brugt af alle lejre til at slå modstandere i hovedet med og trække institutionenen i alle mulige retninger…….Men kendsgerningen er, at de røde lejesvende og de borgerlige håndlangere trods alt fik produceret radio- og TV-programmer, der ofte var af høj kvalitet.
Først her på falderebet er det for alvor gået op for nationen, hvor mange berømtheder, der var med i Ny Alliance. Tilmed en masse, som man slet ikke havde hørt om. Således kan Berlingske Tidende i en stort opsat artikel i går meddele, at ingen ringere end en hidtil ukendt vicedirektør fra Dansk Ejendomsmæglerforening nu har besluttet at forlade Alliancen for at hellige sig sin karriere og familien. Men inden vi helt glemmer det nye bekendtskab, har den driftige afhopper fået sit billede i avisen. Og mange andre er gået til Gitte Seebergs brigade. Dagen i forvejen var det således en kendis, hvis navn Groft sagt opfattede som da Silva, men hvad han ellers har bedrevet, nåede vi ikke at opfange.
Hvis der er andre undereksponerede VIPs, der gerne vil i avisen, må de hellere skynde sig at ringe til en journalist og meddele deres afgang fra NA. Tænk hvis de sad og brændte inde med en udmeldelse indtil den dag, der ikke længere var noget at melde sig ud af.
”Om man får tro opinionsmätningarna kan denna period i dansk politik nu vara på väg mot sitt slut. Dansk folkeparti tycks ha förlorat sitt grepp över den breda massan. Istället stormar ett nytt parti, Ny Alliance, fram.
Det nya partiet leds av en invandrare vid namn Naser Khader och han har tagit sig fram med hjälp av två krav…..Mycket talar för att Ny Alliances försök kan lyckas……Mitt tips blir att tisdagens val ändå blir ett nederlag för Kjærsgaard. Det grundar jag framförallt på att danskt näringsliv förefaller hjärtligt trött på den invandrarfientliga politik som hon har dikterat.”
»Spørgsmålet er, om man overhovedet kan gå ud om natten om 10 år«
S og R ´s drømmesamfund er ved at tage form. Det er endnu i sin vorden, men det er grundlagt. Jeg ville have foreslået en S,R, SF studietur til Malmø. Men dels er det for sent og dels det nyttede ikke meget. Bondam og co. kom euforisk tilbage : » Det var skønt at se en traditionel moské midt i Ikea-land. «
De knivdrab, skudopgør og overfald, som præger landet, er ingenting i forhold til det, som er i vente. De store årgange af børn, der er vokset i traumatiserede flygtningefamilier, er ved at blive gamle nok til at udskifte slåskampe i skolegården ud med hård kriminalitet. [..]
…… 70 procent af etniske unge på sikrede institutioner for kriminelle har en flygtningebaggrund. 99 procent af børn af flygtninge fra krigslande som Libanon, Somalia og Irak er lige nu under 19 år og dermed ved at nå alderen, hvor kriminaliteten er størst.
I 2005 fik 22 procent af alle efterkommere i 20’erne en dom……. Lars Olsen, der står bag bogen Det Delte Danmark om udlændinge.
»Vi står foran nogle meget store problemer, når de børn bliver voksne. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan gå ud om natten om 10 år,« siger Lars Olsen.
Man kan selvfølgelig se det som et positivt skridt, at folk fra godhedsindustrien nu begynder at fremkomme med de samme advarsler som har lydt på denne og andre ikke-stuerene blogs i årevis. Der er dog lang, lang vej før man begynder at vinkle det ud fra at danskernes sikkerhed overtrumfer alle andre hensyn. Lige nu er det stadig offerparadigmet som hersker, og ‘krigstraumer’ det sidste skrig inden for bortforklaringer.
Jeg får vanskeligere og vanskeligere ved at adskille plusords- og feelgood-retorikken som den former sig hos hhv. industriens ledere, og hos, må man formode, en ungdommelig stud.dhimmi med ‘diversitet-er-godt’ hardwired på hjernebarken af Bæk Simonsen- og Rothsteinskolen. At de pludrer i deres egen selvbekræftende boble ser man i brugen af vendinger som i andre kredse ses som skamredne til det pinlige og det parodiske. Først repræsentanterne fra det man engang ville antage var den solide, nationalt sindede borgerlighed, men i dag udgøres af halleluja-liberale kræmmere. Thorkild E. Jensen, formand for CO-industri og Hans Skov Christensen, adm. direktør i Dansk Industri:
Den økonomiske verdensorden er under hastig forandring. Og verden venter ikke på Europa […] Udviklingen er på én gang fascinerende og udfordrende, men ikke nødvendigvis skræmmende. Hvis EU i tide formår at omstille sig til de nye markedsvilkår, kan vi drage fordel af væksten uden for EU […] EU skal løse udfordringerne ved at åbne sig mod omverdenen […] en massiv satsning på energi- og miljøteknologi. […] Det er en investering i fremtidens velfærd. Det er en forståelig reaktion at gå i defensiven, når man føler sig truet af resten af verden. Men hvis EU lukker sig mod omverdenen, opstår den virkelige trussel […] Stats- og regeringscheferne vedtog en “Globaliseringserklæring” under topmødet i december sidste år. Erklæringen anlægger en åben europæisk tilgang til omverdenen. En nødvendig tilgang, hvor EU er aktiv deltager i den globale udvikling i stedet for at beskytte sig mod den. En tilgang, hvor EU åbner sig i stedet for at isolere sig. Sæt gang i Europa
Nyhedsavisen har opsøgt en undrende forsker, som kan berette at “videnskaben ved utrolig lidt om islamistisk terrorisme”. Men fortvivl ikke, videnskaben er måske på sporet, og Nyhedsavisen kan således afsløre, at terroristen i virkeligheden er et offer:
…. ingeniør og læge er de mest prestigefyldte job i mange muslimske lande, og det gør, at netop mennesker i disse job føler den største skuffelse over, at korruption og undertrykkelse i deres hjemland har frataget dem de muligheder, som folk i toppen af rige, demokratiske lande har.
Den konklusion overrasker ikke Martin Harrow, ekspert i islamistisk terrorisme ved Dansk Institut for Internationale Studier.
»Man ved generelt, at dem, som går ind i sådanne bevægelser, sjældent er ressourcesvage mennesker. Forskning har tidligere vist, at folk, der bliver terrorister, ofte har haft høje forventninger til deres eget liv, men er blevet skuffet. Det passer godt med, at hvis man er en ung læge i Egypten og dårligt har råd til at flytte hjemmefra, så bliver man skuffet og forbitret, når man ser på lægers muligheder i Europa,« siger Martin Harrow, om rapportens konklusioner. Terrorister går med stetoskop eller lommeregner
Her på Snaphanen vil vi gerne hjælpe videnskaben på vej med lidt namedropping, som måske kan sætte fut i de stagnerede forskere: Læs værker af Raymond Ibrahim, Walid Phares, Tina Magaard, Mehdi Mozzafari, Patrick Sookhdeo, Ayaan Hirsi Ali, Ali Sina, Ibn Warraq, Andrew Bostom … Der er faktisk en omfattende litteratur om emnet, meget af den endda af en karat der af de fleste ville blive betegnet videnskabelig. Men humlen er jo nok spørgsmålet om villigheden og modet til at stille spørgsmål der ikke nødvendigvis har stuerene svar – hvordan legitimerer terroristerne/jihadisterne sig selv? Må man foreslå Raymond Ibrahims bog The Al Qaeda reader, som gengiver interne dokumenter fra terroristernes hånd, og påviser, at de uden omsvøb mener at motivationen stammer fra islam selv. Internt er der ikke udenomssnak om Irak, Palæstina og Afghanistan, men derimod henvisninger til de ‘hellige’ bøger, Koranen, hadith og sira. Lur mig, om ikke Martin Harrow vil afvise en tilgang der tager udgangspunkt i jihadisternes egen legitimering. Emnet er ‘sprængfarligt’. (LFPC)
På kort tid har antalet kriminella grupperingar i Sverige exploderat. Det som på 1990-talet begränsades till en handfull mc-gäng i storstäderna har på lite mer än 10 år utvecklats till ett nationellt samhällshot.Bokens kartläggning är skrämmande. Vid 90-talets mitt fanns en handfull kriminella gäng i de största svenska städerna. I dag finns mer än 50 tunga organisationer på minst 25 orter.
Journalisterna Lasse Wierup och Matti Larsson har kartlagt gängen med den mycket läsvärda boken Svensk maffia. Med intervjuer av både kriminella och brottsoffer, däribland många som aldrig tidigare låtit sig intervjuas, har en unik bild tecknats av dessa kriminella grupperingar. […]
Min viktigaste slutsats kan låta sig sammanfattas av den erfarne polismannen Ingemar Krusell, idag pensionär, som inte hyser något tvivel i sin uppfattning om kriminellas syn på Sverige: “Du kan i stort sett göra vad du vill, det händer ändå ingenting.” (sid. 321). Det är roten till problemet.
»Islam og fejhed« og »Retten til at blive klogere«
Af Mikael Jalving, Berl. og Bent Jensen, JP
Så er den her, Kim Møllers bog om dansk islamforskning med særligt henblik på Jørgen Bæk Simonsen, professor på Københavns Universitet og tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus. Og lad det være sagt med det samme: Det er en perle af en bog. Klar, pædagogisk og kildemæssigt velfunderet. En bog, der dels viser, hvor utroværdig Danmarks mest citerede islamforsker er, dels indikerer, at historiefaget på Aarhus Universitet er en dybt politisk institution.
Få saker berör så starkt som barn som behandlas illa och orättvist. Detta är UltraV:s historia om hur hennes barn misshandlades och rånades av invandrarbarn, och om hur politiskt korrekta lärare inte tog tag i problemen p g a “rasismfrågan”.
“En fråga som jag burit med mig under de år mina barn växte upp, är frågan varför barn ska vara rustade att kunna förstå och hantera invandringen från Mellanöstern.
Jag talade med en barnpsykolog -95, då mina tvillinggrabbar gick i första klass, om varför skolorna såg ut som de gjorde med rånen, mordhoten och saboterandet av lektioner. Då jag som barn i början av sjuttiotalet bodde i Stockholm mötte jag många utländska studenter, gästforskare och deras barn – då pappa hade anknytning till universitetet – men dessa barn var lugna och vi kunde vara vänner. Mina barn mötte en helt annan miljö i sin skola och på fritiden. Barnpsykologen menade att det berodde på att det nu kom krigsskadade barn och att dessa barns föräldrar mötte rasism.”
Kommentar til artiklen af antropolog Britta Mogensen:
-” I 1899 rejste min oldemor fra Sverige til Danmark med min 5-årige mormor. Jeg har altid været lidt stolt over at have ét ben i Sverige. For 20 år siden overvejede jeg at flytte til Sverige. Jeg mente, at det ligesom også var mit land.
– Det, der siden er sket med Sverige med den fuldstændigt ukontrollable indvandring, der har undertrykt svenskernes rettigheder, har gjort mig meget taknemlig over, at min oldemor forlod Sverige, så jeg i stedet blev dansker. Alle forlydender fra Sverige om svigt af gamle og syge mennesker, fordi der ikke er råd til at give dem en værdig tilværelse, om det paradis for islamister, som Sverige er blevet, fordi regeringen undertrykker enhver kritik og kalder den racistisk, om overfald, mishandling og mord udøvet af kriminelle indvandrere på svenskere, fordi de er svenskere, om et fuldstændigt sindssygt højt antal voldtægter, forøvet af indvandrere, om svenske børn, der mishandles af indvandrerbørn, uden at skole, politi eller de sociale myndigheder gør noget ved det, og måske værst af alt: At svenskerne ikke kan udtrykke deres frygt i aviserne, men må skrive på blogs for at få deres frustrationer og frygt for deres egen og deres børns fremtid ud.
– Det er næsten umuligt at forestille sig, at et nordisk land, der tidligere var et foregangsland for overholdelse af menneskerettighederne, i dag lader kriminelle indvandrere terrorisere den svenske befolkning og kalder dem racister, når de beder om hjælp fra myndighederne. Svenskerne kender sikkert også til den svenske kvinde, der fik asyl i USA, fordi de svenske myndigheder ikke kunne (ville) beskytte hende mod en libanesisk muslim, hans brødre og venner.
– Jeg ved godt, at de nordiske folk er utroligt langmodige, men der må være en grænse, og jeg undrer mig over, hvor svenskernes grænse er. De overfaldes af udlændinge i deres eget land, og disse udlændinge beskyttes af myndighederne, mens de selv kaldes racister og kan blive udsat for berufsverbot.
Hvornår har svenskerne fået nok?”
»Tired of American global dominance? Just consider the alternatives«
The fragmentation of Islamic civilization. With birthrates in Muslim societies more than double the European average, the Islamic countries of northern Africa and the Middle East are bound to put pressure on Europe and the United States in the years ahead. If, to give just one example, the population of Yemen will exceed that of Russia by 2050 (as the United Nations forecasts, assuming constant fertility), there must be either dramatic improvements in the Middle East’s economic performance or substantial emigration from the Arab world to aging Europe.
Svenske journalister har nok haft for travlt med at højtideligholde “Förintelsen” den 27. 1 til at fortælle denne historie. Kun en lille DN notits er det blevet til. Emil Nolde, født i tysk besat Danmark ved Tønder, senere bosat i Berlin og Seebüll, med maleforbud i nazitiden. (Se “Ungemalte Bilder“). Han var med på Hitlers udstilling “Entartete Kunst” i München i 1937 – “Sjuk och degenererad konst” ,som svenske nationaldemokrater Gud hjælpe mig endnu kalder det i deres partiprogram anno 2008. Den sidste analfabet er ikke født endnu. Men efter 40 år kan arvingerne vel vente lidt endnu.
The heirs of a Jewish businessman forced to flee Germany before World War II appealed to the Swedish government to hasten the return of a looted painting by Emil Nolde that now hangs in Stockholm’s Moderna Museet art museum.
“We are still waiting for Sweden to return this looted art,” Rowland said in a telephone interview from New York. “What they are doing is not correct, and we are fed up.”
En artikel der falder på et tørt sted. Er Bawer den næste der får asyl i USA?
“Sharia law may still be an alien concept to some Westerners,” writes Bruce Bawer. “But it’s staring gay Europeans right in the face — and pointing toward a chilling future for all free people.”
– One day last month, I gave a talk in Rome about how the supposedly liberal ideology of multiculturalism has made possible the spread in Europe of the highly illiberal ideology of fundamentalist Islam, with all its brutality and – among other things – violent homophobia. When I returned to my hotel, I phoned my partner back home in Oslo only to learn that moments earlier he had been confronted at a bus stop by two Muslim youths, one of whom had asked if he was gay, started to pull out a knife, then kicked him as he got on the bus, which had pulled up at just the right moment. If the bus hadn’t come when it did, the encounter could have been much worse.
Not very long ago, Oslo was an icy Shangri-la of Scandinavian self-discipline, governability, and respect for the law. But in recent years, there have been grim changes, including a rise in gay-bashings. The summer of 2006 saw an unprecedented wave of them. The culprits, very disproportionately, are young Muslim men.
Englands “kanariefugl i guldminen” giver lyd fra sig. Hvis nogen synes det virker langt ude med amerikansk asyl, så var der en svensk kvinde, der fik asyl i USA, fordi den svenske stat ikke kunne beskytte hende mod hendes muslimsk-libanesiske ex-mand og hans familie. “Jeg har først fred når de alle er døde”.
Now that the information is publicly available, I can reveal what Dymphna and I have known for a while: Lionheart is currently here in the USA.
He’s in good hands. People are looking after him, and he’s considering the possibility of asking for asylum in this country, since he faces arrest for political reasons (i.e. for “stirring up racial hatred”) if he returns to England. It’s possible that a legal fund will be set up to help him, but I don’t have any definite word on that yet.
»An Open Letter to Expo and the Expressen Newspaper«
Ingen svensk “gravende journalistik” er iværksat overfor NGO erne på Expo, der driver deres eget private detektivbureau mod politiske modstanderes mobil og bank forretninger. Fjordman formidler det derimod på engelsk, som de bedste internationale skribenter på området, Bruce Bawer “While Sweden Slept” og Caldwell´s “Islam on the Outskirts of the Welfare State”
The newspaper Expressen in Sweden recently published an article claiming that two members of the Sweden Democrats party have ties to neo-Nazi organizations. First of all: If these people really do have neo-Nazi connections, they do not belong in a civilized party and should in my view be expelled immediately. The SD will never be taken seriously if they have people like this in their party and they do not deserve to.
Statistikk er ikke alltid er like lett å tolke, og det blir ikke lettere når Statistisk sentralbyrå (SSB) har et ønske om å tone ned ett eller annet funn. Så synes det å være med årets navnestatistikk. For her fremkommer det at navnet Mohammad, i alle dens skrivevarianter, er det mest brukte guttenavnet i Oslo. Men navnet figurer knapt på SSBs tabeller, og i SSB presentasjoner er dette et funn som er alt annet enn enkelt å få øye på. Det påpekes heller at ”På landsbasis kommer Mohammad likevel ikke lengre opp enn en 53. plass”.
Først et par disclaimers: Jeg er medlem af Trykkefrihedsselskabet, og er i øvrigt i de fleste henseender på linje med Lars Hedegaard, som jeg betragter som en af vores største og mest klartseende kapaciteter på området islam. Dernæst må jeg sige, at det er mig umuligt at forholde mig strengt sagligt til Rune Engelbreth, fordi jeg har en stærk, men udokumenterbar, opfattelse af at han taler ud fra nogle ikke åbent fremlagte hensigter, som bl. a. for hans lyttere og læsere har den konsekvens, at ord i hans vokabularium ikke nødvendigvis betyder det samme som i almindeligt dansk; dernæst, at hans argumentation bygger på nogle få, monomant gentagede virkemidler: Opløsning af alle sandheder i meningsløs, postuleret pluralisme og bortrelativisering (pindehuggeri og fluekopulation som kunstart), ekstremt populistiske opstillinger af moralsk ækvivalens, og usædvanligt skingre, hadefulde ad-hominem-angreb som står i besynderlig kontrast til den “humanisme” han ynder at smykke sig med. Med Engelbreth får jeg altid en oplevelse af at emnets substans glider væk i det uendelige, og – dette er så min udokumenterbare fornemmelse – at dette netop er meningen.
Eksempelvis tror jeg, men kan ikke dokumentere, at de vulgærpopulistiske argumenter han bruger til at postulere islams pluralitet ligger adskillige niveauer under hans intelligens. Jeg, som ikke på nogen måde har nogen dybtgående viden om emnet, kender fra diverse debatter på nettet og i aviserne det pauvre arsenal af dårlige klicheer som apologeterne benytter sig af. Jeg må sige, at Engelbreth ikke hævede sig over den generelle standard for disse debatter. At hævde, stik imod alle kendsgerninger, at muslimer selv skaber islam (hvorved skellet mellem ‘islam’ og ‘muslimer’ udviskes, en manglende skelnen som Hedegaard også gjorde opmærksom på) gør enhver diskussion om islam meningsløs. I tilgift skøjter dette postulat hen over fænomener som fiqh, lovskoler, af hvilke sunni-islam har fire, og som alle har nogle ufravigelige dogmer som den enkelte ikke sådan lige kan vælge og vrage fra.
[Billedet (sakset fra Uriasposten): Den tv-transmitterede julegudstjeneste 1997 afbrydes af bl. a. Rune Engelbreth Larsen. Nogle minoriteter er mere lige end andre]
Jeg ved ikke hvilken lovskole Asmaa Abdol-Hamid tilhører, kun at der ikke er frit valg på alle hylder mht. tolerance over for f. eks. homoseksuelle, eller om hvorvidt sharia er endemålet. Dette sidste fastholder alle fire fiqh. Problemet med Abdol-Hamid er nok mediernes manglende lyst til at stille kritiske spørgsmål nu om dage – hun kommer med nogle kønne bedyringer om tolerance, men hvordan harmonerer dette med hendes opbakning til den rabiate al-Qaradawi, manden som fastholder aflivning af homoseksuelle? Mener hun at målet ikke på sigt er sharia i Danmark? Skal pluralisme og sekulært demokrati fastholdes, selv hvis muslimerne ved livmødrenes hjælp skulle komme i flertal? Hvordan harmonerer hendes tolerance med hendes deltagelse i en antijødisk demonstration i 2006 i selskab med Hizbollah-sympatisører? Engelbreth valgte i programmet her at forlade sig på en aktion mod Saudi-Arabiens dom på 200 piskeslag til en kvinde, som Abdol-Hamid havde deltaget i, at se hende som repræsentant for en moderat islam (hver kvinde sin fiqh, Engelbreth?).
Denne afgrundsdybe naivitet, og den besynderlige påstand om en mild, godartet, yndefuld (humanistisk?) sharia som skulle eksistere et eller andet ukendt sted i verden – Cloud Cuckoo Land? – tvinger mig til at afrunde kommentaren for denne deltagers vedkommende. Beklager, jeg kan ikke sige mere, når jeg, uden at kunne dokumentere det, så må konkludere at Engelbreth, med Hedegaards ord, “manipulerer”.
Hedegaard havde selvfølgelig al den saglighed som hans modpart savnede, men virkede desværre lettere groggy og usikker. Måske Engelbreth udsendte nogle særlige stråler fra frontallappen som satte ham i stand til at kontrollere situationen bedre, eller måske var Hedegaard bare bange for at Rune ville trække det berømte “sværd” op fra tasken. Jeg synes også at Hedegaard har en tendens til at distancere sig lidt vel rigeligt fra fremlægning af kristen teologi – nu ved vi vist alle godt at han er ateist. Mere villighed til at kontrastere islam til kristendommen kunne gøre underværker, når nu håbløse forsøg på at opstille moralsk ækvivalens (den deskriptive, ikke efterlevede vold i Gamle Testamente, kontra den præskriptive, forbilledlige samme i Koranen, f. eks.) er så sikre som had mod vantro i moskeen. Jeg må tilstå at jeg ikke er nogen speciel ynder af dette debatmedium, fordi der er så mange variable som spiller ind, netop omkring radiokarisma, hvem der afbryder hvem, og hvordan værten interagerer, samt tidsbegrænsningen. (LFPC)
Svensk symbolik
Sedan de religiösa symbolerna tagits bort från altaret gick gudstjänstbesökarna ut och stängde dörren bakom sig. I samma stund upphörde Metodistkyrkan att vara en kyrka. Gävle islamiska center har köpt fastigheten på Söder med kyrkosal, lägenheter och kontor för 5 miljoner kronor.
Invigning till ramadan
Innan den före detta kyrkan kan börja användas som moskÈ ska lokalerna renoveras och byggas om. Islamiska centret hoppas att moskÈn ska kunna invigas lagom till den muslimska fastemånaden ramadan i september.
Bloggeren Kim Møller skrev et universitetsspeciale, som sætter kritisk lys på islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen. Det gav en dårlig karakter – men nu slår han igen og udgiver specialet som bog.
Det er Danmarks mest læste politiske blog, og med udgangspunkt i kras nationalkonservatisme kritiserer han multikulturalister, islamister og ikke mindst udsendelser i Danmarks Radio.
Det er nu ikke i hans egenskab af blogger, at Berlingske Tidende har opsøgt Kim Møller i Århus, men fordi han netop har udgivet en bog om islamforskning i Danmark, »Vejen til Damaskus. Dansk islamforskning 1885-2005«. Internationalt er der opbrud i udforskningen af islam, og senest har islamforskere i to bøger debatteret islamforskningen. Det er Robert Irwin i bogen »Af begær efter viden« (2008) og Ibn Warraqs netop udgivne »Defending The West: A Critique of Edward Said’s Orientalism«.
