Få saker berör så starkt som barn som behandlas illa och orättvist. Detta är UltraV:s historia om hur hennes barn misshandlades och rånades av invandrarbarn, och om hur politiskt korrekta lärare inte tog tag i problemen p g a “rasismfrågan”.

“En fråga som jag burit med mig under de år mina barn växte upp, är frågan varför barn ska vara rustade att kunna förstå och hantera invandringen från Mellanöstern.

Jag talade med en barnpsykolog -95, då mina tvillinggrabbar gick i första klass, om varför skolorna såg ut som de gjorde med rånen, mordhoten och saboterandet av lektioner. Då jag som barn i början av sjuttiotalet bodde i Stockholm mötte jag många utländska studenter, gästforskare och deras barn – då pappa hade anknytning till universitetet – men dessa barn var lugna och vi kunde vara vänner. Mina barn mötte en helt annan miljö i sin skola och på fritiden. Barnpsykologen menade att det berodde på att det nu kom krigsskadade barn och att dessa barns föräldrar mötte rasism.”

Falkblick.nu 

Kommentar til artiklen af antropolog Britta Mogensen:

-” I 1899 rejste min oldemor fra Sverige til Danmark med min 5-årige mormor. Jeg har altid været lidt stolt over at have ét ben i Sverige. For 20 år siden overvejede jeg at flytte til Sverige. Jeg mente, at det ligesom også var mit land.
–    Det, der siden er sket med Sverige med den fuldstændigt ukontrollable indvandring, der har undertrykt svenskernes rettigheder, har gjort mig meget taknemlig over, at min oldemor forlod Sverige, så jeg i stedet blev dansker. Alle forlydender fra Sverige om svigt af gamle og syge mennesker, fordi der ikke er råd til at give dem en værdig tilværelse, om det paradis for islamister, som Sverige er blevet, fordi regeringen undertrykker enhver kritik og kalder den racistisk, om overfald, mishandling og mord udøvet af kriminelle indvandrere på svenskere, fordi de er svenskere, om et fuldstændigt sindssygt højt antal voldtægter, forøvet af indvandrere, om svenske børn, der mishandles af indvandrerbørn, uden at skole, politi eller de sociale myndigheder gør noget ved det, og måske værst af alt: At svenskerne ikke kan udtrykke deres frygt i aviserne, men må skrive på blogs for at få deres frustrationer og frygt for deres egen og deres børns fremtid ud.
–   Det er næsten umuligt at forestille sig, at et nordisk land, der tidligere var et foregangsland for overholdelse af menneskerettighederne, i dag lader kriminelle indvandrere terrorisere den svenske befolkning og kalder dem racister, når de beder om hjælp fra myndighederne. Svenskerne kender sikkert også til den svenske kvinde, der fik asyl i USA, fordi de svenske myndigheder ikke kunne (ville) beskytte hende mod en libanesisk muslim, hans brødre og venner.
–    Jeg ved godt, at de nordiske folk er utroligt langmodige, men der må være en grænse, og jeg undrer mig over, hvor svenskernes grænse er. De overfaldes af udlændinge i deres eget land, og disse udlændinge beskyttes af myndighederne, mens de selv kaldes racister og kan blive udsat for berufsverbot.
Hvornår har svenskerne fået nok?”

»Tired of American global dominance? Just consider the alternatives«

The fragmentation of Islamic civilization. With birthrates in Muslim societies more than double the European average, the Islamic countries of northern Africa and the Middle East are bound to put pressure on Europe and the United States in the years ahead. If, to give just one example, the population of Yemen will exceed that of Russia by 2050 (as the United Nations forecasts, assuming constant fertility), there must be either dramatic improvements in the Middle East’s economic performance or substantial emigration from the Arab world to aging Europe.

Niall Ferguson

Forsinkelsesdag  ?

Svenske  journalister  har nok haft for travlt med at højtideligholde “Förintelsen” den 27. 1 til at fortælle denne historie. Kun en lille DN notits er det blevet til. Emil Nolde,  født i tysk  besat Danmark ved  Tønder, senere  bosat i Berlin og Seebüll, med  maleforbud  i nazitiden. (Se “Ungemalte Bilder“). Han var med  på Hitlers  udstilling  “Entartete Kunst” i München  i 1937  – “Sjuk och degenererad konst” ,som svenske  nationaldemokrater  Gud hjælpe mig endnu kalder det i deres  partiprogram anno 2008. Den sidste analfabet er ikke  født endnu. Men efter  40 år kan arvingerne  vel vente lidt endnu.

  The heirs of a Jewish businessman forced to flee Germany before World War II appealed to the Swedish government to hasten the return of a looted painting by Emil Nolde that now hangs in Stockholm’s Moderna Museet art museum.

“We are still waiting for Sweden to return this looted art,” Rowland said in a telephone interview from New York. “What they are doing is not correct, and we are fed up.”

Nazi Victim’s Heirs Lose Patience With Sweden on Art

»If your photographs aren’t good enough, you’re not close enough«

Thousands of negatives of photographs taken by Robert Capa during the Spanish Civil War, long thought to be lost forever, have resurfaced.

(Omaha Beach)

N.Y.T. :  Capa – the lost negatives 

»NATO´s humanitære bombning af ex-Jugoslavien«
“In Kosovo there is only hate”An interview with Peter Handke, translated from Italian

Bruce Bawer : »First They Came for the Gays«

En artikel der falder på et tørt sted. Er  Bawer den næste der får asyl i USA?

“Sharia law may still be an alien concept to some Westerners,” writes Bruce Bawer. “But it’s staring gay Europeans right in the face — and pointing toward a chilling future for all free people.”

– One day last month, I gave a talk in Rome about how the supposedly liberal ideology of multiculturalism has made possible the spread in Europe of the highly illiberal ideology of fundamentalist Islam, with all its brutality and – among other things – violent homophobia. When I returned to my hotel, I phoned my partner back home in Oslo only to learn that moments earlier he had been confronted at a bus stop by two Muslim youths, one of whom had asked if he was gay, started to pull out a knife, then kicked him as he got on the bus, which had pulled up at just the right moment. If the bus hadn’t come when it did, the encounter could have been much worse.

Not very long ago, Oslo was an icy Shangri-la of Scandinavian self-discipline, governability, and respect for the law. But in recent years, there have been grim changes, including a rise in gay-bashings. The summer of 2006 saw an unprecedented wave of them. The culprits, very disproportionately, are young Muslim men.

Fortsæt med at læse “»Är det rasism att skydda sina barn från klasskamrater?«”

Englands  “kanariefugl i guldminen” giver lyd fra sig. Hvis nogen synes det virker  langt  ude med  amerikansk asyl, så var der en svensk kvinde, der fik asyl i USA, fordi den svenske stat ikke kunne  beskytte  hende mod hendes muslimsk-libanesiske ex-mand og hans familie. “Jeg har først fred  når de  alle er døde”.

Now that the information is publicly available, I can reveal what Dymphna and I have known for a while: Lionheart is currently here in the USA.

He’s in good hands. People are looking after him, and he’s considering the possibility of asking for asylum in this country, since he faces arrest for political reasons (i.e. for “stirring up racial hatred”) if he returns to England. It’s possible that a legal fund will be set up to help him, but I don’t have any definite word on that yet.

There’s an article today about Lionheart, and an interview with him, in Savannah Now – min. 2:25.

Baron Bodissey, Gates of Vienna

»Ralph Giordano og  Hans Peter Raddatz«

Dagens video er et par måneder gammel. Islamologen  Raddatz har efter dødstrusler i Tyskland i 2006, valgt at forlægge sit otium til Schweiz.

 Torben Hansen, Anmeldelse af Hans-Peter Raddatz: Allahs Frauen – Djihad zwischen Scharia und Demokratie

»An Open Letter to Expo and the Expressen Newspaper«

Ingen  svensk “gravende  journalistik” er iværksat overfor  NGO erne på Expo, der  driver deres eget  private detektivbureau mod  politiske modstanderes mobil og bank forretninger. Fjordman  formidler det derimod  på engelsk, som de  bedste internationale  skribenter  på  området, Bruce Bawer “While Sweden Slept” og Caldwell´s  “Islam on the Outskirts of the Welfare State”

The newspaper Expressen in Sweden recently published an article claiming that two members of the Sweden Democrats party have ties to neo-Nazi organizations. First of all: If these people really do have neo-Nazi connections, they do not belong in a civilized party and should in my view be expelled immediately. The SD will never be taken seriously if they have people like this in their party and they do not deserve to.

Fortsæt med at læse “»Asylum in the USA for Lionheart?«”

Statistikk er ikke alltid er like lett å tolke, og det blir ikke lettere når Statistisk sentralbyrå (SSB) har et ønske om å tone ned ett eller annet funn. Så synes det å være med årets navnestatistikk. For her fremkommer det at navnet Mohammad, i alle dens skrivevarianter, er det mest brukte guttenavnet i Oslo. Men navnet figurer knapt på SSBs tabeller, og i SSB presentasjoner er dette et funn som er alt annet enn enkelt å få øye på. Det påpekes heller at ”På landsbasis kommer Mohammad likevel ikke lengre opp enn en 53. plass”.

HRS: Det mest populære navnet i Oslo er Mohammad

Robert Spencer : »Kvindesag og utildækket kød «

en anden spritny Spencer: CBN, The Truth About Muhammad- Quran is a Fraud!

Hedegaard vs. Engelbreth på P1

Lyt til programmet

Først et par disclaimers: Jeg er medlem af Trykkefrihedsselskabet, og er i øvrigt i de fleste henseender på linje med Lars Hedegaard, som jeg betragter som en af vores største og mest klartseende kapaciteter på området islam. Dernæst må jeg sige, at det er mig umuligt at forholde mig strengt sagligt til Rune Engelbreth, fordi jeg har en stærk, men udokumenterbar, opfattelse af at han taler ud fra nogle ikke åbent fremlagte hensigter, som bl. a. for hans lyttere og læsere har den konsekvens, at ord i hans vokabularium ikke nødvendigvis betyder det samme som i almindeligt dansk; dernæst, at hans argumentation bygger på nogle få, monomant gentagede virkemidler: Opløsning af alle sandheder i meningsløs, postuleret pluralisme og bortrelativisering (pindehuggeri og fluekopulation som kunstart), ekstremt populistiske opstillinger af moralsk ækvivalens, og usædvanligt skingre, hadefulde ad-hominem-angreb som står i besynderlig kontrast til den “humanisme” han ynder at smykke sig med. Med Engelbreth får jeg altid en oplevelse af at emnets substans glider væk i det uendelige, og – dette er så min udokumenterbare fornemmelse – at dette netop er meningen.

Eksempelvis tror jeg, men kan ikke dokumentere, at de vulgærpopulistiske argumenter han bruger til at postulere islams pluralitet ligger adskillige niveauer under hans intelligens. Jeg, som ikke på nogen måde har nogen dybtgående viden om emnet, kender fra diverse debatter på nettet og i aviserne det pauvre arsenal af dårlige klicheer som apologeterne benytter sig af. Jeg må sige, at Engelbreth ikke hævede sig over den generelle standard for disse debatter. At hævde, stik imod alle kendsgerninger, at muslimer selv skaber islam (hvorved skellet mellem ‘islam’ og ‘muslimer’ udviskes, en manglende skelnen som Hedegaard også gjorde opmærksom på) gør enhver diskussion om islam meningsløs. I tilgift skøjter dette postulat hen over fænomener som fiqh, lovskoler, af hvilke sunni-islam har fire, og som alle har nogle ufravigelige dogmer som den enkelte ikke sådan lige kan vælge og vrage fra.

[Billedet (sakset fra Uriasposten): Den tv-transmitterede julegudstjeneste 1997 afbrydes af bl. a. Rune Engelbreth Larsen. Nogle minoriteter er mere lige end andre]

Jeg ved ikke hvilken lovskole Asmaa Abdol-Hamid tilhører, kun at der ikke er frit valg på alle hylder mht. tolerance over for f. eks. homoseksuelle, eller om hvorvidt sharia er endemålet. Dette sidste fastholder alle fire fiqh. Problemet med Abdol-Hamid er nok mediernes manglende lyst til at stille kritiske spørgsmål nu om dage – hun kommer med nogle kønne bedyringer om tolerance, men hvordan harmonerer dette med hendes opbakning til den rabiate al-Qaradawi, manden som fastholder aflivning af homoseksuelle? Mener hun at målet ikke på sigt er sharia i Danmark? Skal pluralisme og sekulært demokrati fastholdes, selv hvis muslimerne ved livmødrenes hjælp skulle komme i flertal? Hvordan harmonerer hendes tolerance med hendes deltagelse i en antijødisk demonstration i 2006 i selskab med Hizbollah-sympatisører? Engelbreth valgte i programmet her at forlade sig på en aktion mod Saudi-Arabiens dom på 200 piskeslag til en kvinde, som Abdol-Hamid havde deltaget i, at se hende som repræsentant for en moderat islam (hver kvinde sin fiqh, Engelbreth?).

Denne afgrundsdybe naivitet, og den besynderlige påstand om en mild, godartet, yndefuld (humanistisk?) sharia som skulle eksistere et eller andet ukendt sted i verden – Cloud Cuckoo Land? – tvinger mig til at afrunde kommentaren for denne deltagers vedkommende. Beklager, jeg kan ikke sige mere, når jeg, uden at kunne dokumentere det, så må konkludere at Engelbreth, med Hedegaards ord, “manipulerer”.

Hedegaard havde selvfølgelig al den saglighed som hans modpart savnede, men virkede desværre lettere groggy og usikker. Måske Engelbreth udsendte nogle særlige stråler fra frontallappen som satte ham i stand til at kontrollere situationen bedre, eller måske var Hedegaard bare bange for at Rune ville trække det berømte “sværd” op fra tasken. Jeg synes også at Hedegaard har en tendens til at distancere sig lidt vel rigeligt fra fremlægning af kristen teologi – nu ved vi vist alle godt at han er ateist. Mere villighed til at kontrastere islam til kristendommen kunne gøre underværker, når nu håbløse forsøg på at opstille moralsk ækvivalens (den deskriptive, ikke efterlevede vold i Gamle Testamente, kontra den præskriptive, forbilledlige samme i Koranen, f. eks.) er så sikre som had mod vantro i moskeen. Jeg må tilstå at jeg ikke er nogen speciel ynder af dette debatmedium, fordi der er så mange variable som spiller ind, netop omkring radiokarisma, hvem der afbryder hvem, og hvordan værten interagerer, samt tidsbegrænsningen. (LFPC)

Svensk symbolik

Sedan de religiösa symbolerna tagits bort från altaret gick gudstjänstbesökarna ut och stängde dörren bakom sig. I samma stund upphörde Metodistkyrkan att vara en kyrka. Gävle islamiska center har köpt fastigheten på Söder med kyrkosal, lägenheter och kontor för 5 miljoner kronor. 
Invigning till ramadan
Innan den före detta kyrkan kan börja användas som moskÈ ska lokalerna renoveras och byggas om. Islamiska centret hoppas att moskÈn ska kunna invigas lagom till den muslimska fastemånaden ramadan i september.

Tårfylld avslutning när kyrkan blir moské

 »Højre-hook til islamforsker«

 Bloggeren Kim Møller skrev et universitetsspeciale, som sætter kritisk lys på islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen. Det gav en dårlig karakter – men nu slår han igen og udgiver specialet som bog.

Af Bent Blüdnikow 

Da Journalistforbundets blad, »Journalisten«, i denne måned offentliggjorde en liste over Danmarks mest magtfulde mediepersoner, var bloggeren Kim Møller nr. 217. Det lyder måske ikke så imponerende, men til gengæld er han den eneste »rene« blogger på listen, og hans blog, Uriasposten.net, bliver daglig læst af ca. 2.300 læsere.

Det er Danmarks mest læste politiske blog, og med udgangspunkt i kras nationalkonservatisme kritiserer han multikulturalister, islamister og ikke mindst udsendelser i Danmarks Radio.

Det er nu ikke i hans egenskab af blogger, at Berlingske Tidende har opsøgt Kim Møller i Århus, men fordi han netop har udgivet en bog om islamforskning i Danmark, »Vejen til Damaskus. Dansk islamforskning 1885-2005«. Internationalt er der opbrud i udforskningen af islam, og senest har islamforskere i to bøger debatteret islamforskningen. Det er Robert Irwin i bogen »Af begær efter viden« (2008) og Ibn Warraqs netop udgivne »Defending The West: A Critique of Edward Said’s Orientalism«.

Fortsæt med at læse “»Ola Muhammed«”

Igår kunne man i Deadline 2 sektion høre prof. Thomas Bredsdorff udstille sin absolutte uvidenhed om tørklædets implikationer. Som var det det frie valg mellem fløjels- og cowboybukser. Jeg går ud fra at han forstår fransk. Om han vil være klogere, ved jeg ikke. Her er i al fald chancen:

Chahdortt Djavann sur le voile

Det ufrivillige tørklæde

Virkelighedsresistente som Thomas Bredsdorff læser næppe Snaphanen. Men alligevel kan det være nyttigt at give vores læsere nogle henvisninger og citater i baghånden, når emnet om tørklæder og muslimsk kvindeuniformering bliver debatteret. I britiske Channel 4s dokumentar Undercover Mosque kunne man f. eks. på skjult kamera høre en imam sige til sin menighed at ulydige kvinder skulle afstraffes fysisk:

Excerpts from preachers and teachers included “Allah created the woman deficient” and “by the age of 10, it becomes an obligation on us to force her (young girls) to wear hijab and if she doesn’t wear hijab, we hit her”. ( Ofcom backs Channel 4 over mosque probe )

Ingen vil naturligvis hævde, at muslimer i almindelighed bifalder vold mod utildækkede kvinder. Dette er heller ikke pointen. Pointen er, at når tvang og ekstrem vold så som vansiring med syre af utildækkede kvinder forekommer – og det er et hyppigt fænomen i bl. a. Pakistan – så er der mere på spil end bare et ‘valg’ af en ‘beklædningsgenstand’ af ’30 g stof’. De virkelighedsresistente forholder sig slet ikke til den grimme virkelighed, men bidrager med deres feel-good tolerance kun til at marginalisere de kvinder som trodser uniformeringskravet.

Fortsæt med at læse “Chahdortt Djavann: »Uden tørklæde, ingen islamister«”

Wilders er ikke  helt  alene. Til det mere kuriøse hører, at en åbenbart synsk norsk kulturamanuensis allerede  har fordømt  filmen. Så må vi hellere  fordømme Kari Vogt, uanset vi ikke  kender  hende. Bare for at være på  den sikre side. Det var Sveriges  presseombudskvinde Stenius jo også, da hun fordømte  JP tegningerne udenat have set dem. “Rejs  jer fordømmere  her på jorden………”

 “Nu står vi i en situation, hvor denne kultur betvivles, kritiseres, latterliggøres, udskiftes. Intelligentsiaen vrænger ad forestillingen om danskhed, gør grin med kulturkanonen, ømmer sig latterramte, når de hører ordet nationalisme, selv om netop nationalismen opbevarer denne kultur.

Værst sker det inden for det religiøse område. Den samme intelligentsia, politikere, journalister og muslimer, falder over hinandens fødder for at åbne op for en modkultur, der er radikalt modsat den nordiske. De bruger et instrument: grundloven. Ifølge grundloven, siger de, er der trosfrihed i Danmark, inkl. frihed for en tro som Islam. Det er nok, fordi de ikke har læst grundlovens paragraffer om trosfrihed. En sådan trosfrihed, der tillader modkulturer som islam, har vi nemlig ikke. Grundloven har en paragraf om trosfrihed. Men det er en betinget trosfrihed. Betingelsen er, at religionen er af en sådan beskaffenhed, at der ‘intet læres, som strider mod sædeligheden og den offentlige orden’. Det står meget klart, at der intet må læres af den art. Hvis der i en moske læres om stening af kvinder, mistillid til demokratiet, foragt for anderledes troende, tilladelse til at slå dem ihjel osv., så må man sige, at moskeen ikke kan komme ind under den betingede religionsfrihed.

Politiken via Monokultur

VKO: Plus 13 mandater

nu blir Aukens  ven Olle Svenning  ked af det  igen  (“I dag förlorar hon [Pia]  makten”) Det gør den afgående  PM Nilsson også: “Meningslöst att vara svensk“. Sosse for og sosse bag, AB og Expressen har  samme  smag:

Højst aparte. Vi har lige haft valg. Men både vælgerne og politikerne har allerede skabt en helt ny politisk situation. En aktuel meningsmåling giver regeringen og Dansk Folkeparti et flertal på 13 mandater (Gallup/Berlingske Tidende). Det vil sige, at VKO nu alene har det samme forspring, som man ved valget havde sammen med Ny Alliance.

Pittelkow: Fogh tæt på en OM’er!

Prognose: Fordobling af indvandringen fra sydlige Middelhavslande de næste 10 år

Dette er hvad the EuroMediterranean Centre for Research on Immigration, Carim, hørende under Europakommissionen, forudser:

 The immigration from southern Mediterranean countries is growing and in the next ten years it is destined to double: from Algeria, Morocco, Egypt, Lebanon, Palestinian Territories, Tunisia and Turkey, between 20 million and 30 million people will migrate, with the authorisation of their countries of origin which consider the exodus abroad an investment, as well as a way to reduce unemployment. ( MIGRATION FLOWS FROM THE SOUTH TO DOUBLE IN 10 YEARS, REPORT ) (via Gates of Vienna )

Hvor mange af disse indvandrere, som formentlig kun udgør et officielt minimum, med måske langt større mørketal, bliver screenet for jihadiske sympatier? For demokratisk sindelag? For holdning til ytringsfriheden? Hvad bliver de oprindelige europæeres muligheder for at udvise dem der af sikkerhedmæssige og økonomiske grunde udgør en belastning? Vil de oprindelige europæere overhovedet blive spurgt om hvad de mener? (LFPC)

»Selv om man offentligt stigmatiseres, kan man i sidste ende få ret«

Kronik: Stridsmanden Søren Krarup
Af Kasper Støvring, forfatter. ph.d-stipendiat, København

Søren Krarup fyldte i sidste måned 70 år. I den forbindelse blev han fejret med et omfattende festskrift, som ud over mit eget bidrag tæller andre 18 bidrag.

Og der er god grund til at fejre forfatteren, polemikeren og folketingspolitikeren Krarup – men også til at kaste et mere kritisk blik på visse sider af stridsmandens virke.

En af Krarups væsentligste fortjenester har været at bringe intensitet ind i samfundsdebatten. Det offentlige rum står altid i fare for at blive lukket af i en falsk konsensus, hvor reelle modsætninger udviskes i misforstået respekt for det, der hedder den anstændige tone. Men lidenskabelige polemikere som Krarup holder rummet åben. Det sker på flere måder.

Fortsæt med at læse “Mogens Rukov: »Islam strider mod Grundloven«”

 I går  var sveriges minister Thomas Bilström i Euronews og efterlyse  luftkasteller – en fælles  EU asylpolitik – igen. Mon ikke han skulle  begynde  at holde et minimum af orden på Sverige´s indre forhold, inden han appelerer udenlands ? Er  Billström overhovedet minister  for svenske interesser,  eller ligger  Abu Dhabi og Vest-Saharas trivsel ham mere  på sinde ?

Skatteverket vill att regeringen stoppar utlänningar som kommer till Sverige över dagen enbart för att gifta sig. I en skrivelse till regeringen säger Skatteverket att den svenska vigselfriheten “missbrukas i betydande omfattning”. Skälet för utlänningar att komma till Sverige och gifta sig är att det svenska vigselbeviset sedan kan användas i länder ute i Europa för att legitimera anhöriginvandring.

Det är framför allt Tyskland och Portugal som har reagerat mot de mindre strikta svenska reglerna. Tyska kvinnor gifter sig i Sverige med män från Pakistan och kvinnor från Portugal gifter sig med män från Afrika och Asien. De nygifta männen kan sedan anhöriginvandra till respektive land inom EU. DN

 Video: Ayaan Hirsi Ali defends Dutch MP’s anti-Koran film

To some extent if you’ve seen one Ayaan interview you’ve seen them all, but stick with it for her assignments of culpability later in the segment. She’s quite sympathetic to Muslims in the Middle East. To Muslims in the west? That’s more nuanced.

Hotair.com

Södertälje:  »Alla pratar arabiska«

Euronews TV min. 8 :00

Euronews sänder idag ett åtta minuter långt inslag om den växande strömmen av irakiska asylsökande till Sverige, med rubriken “Swedens safe haven for Iraqis filling up”.

En stor del av inslaget handlar om situationen i Södertälje. Euronews uppmärksammar det absurda i att en stad med 80 000 invånare tar emot fler irakier per år än USA och Kanada gör tillsammans. Södertälje, berättar man, “has been nick-named ‘little Iraq’ “. – “Fram till år 2010 väntas 150.000 asylsökande anlända till Sverige. Till detta tillkommer ytterligare 150.000 anhöriga” . (“familiesammenførte”)

Under inslaget intervjuas Merit Wager, anställd på migrationsverket som på senare tid gjort sig känd som asyldebattör. Hon kritiserar de nya specialregler som gör det möjligt att bevilja PUT efter endast tio dagar (!)

Sveriges integrationsproblem uppmärksammas internationellt

Det mångkulturella experimentet

I seng med fjenden?

 foto @ Snaphanen 2006 (Bæk Simonsen, Engelbreth, Abu Laban)

Jeg har ofte her fremhævet vores, dvs. islamo-skeptikernes og -fobernes, grundlæggende behov for selv at opsøge og vurdere information om disse emner, i fraværet af en kvalificeret dækning i MSM. Hvor man ofte  kan forholde sig åben og interesseret, men distanceret, er man med dette særdeles vedkommende emne som lægmand tvunget til at vurdere kildernes troværdighed, og her spiller disses personlighed og oplevede politiske agenda uundgåeligt en rolle. Eksperterne har uforenelige tilgange til stoffet, og kommer til forskellige konklusioner, så man kan eksempelvis ikke blot forlade sig på at ‘Jørgen Bæk Simonsen er en stor kapacitet på sit felt’. Dét er der andre der også er, så når man vurderer de daglige nyheder vælger man naturligvis de eksperter man vurderer forholder sig til det der sker i verden, uden en dagsorden der fordrejer kendsgerningerne i tendentiøs retning. Ud fra sådanne kriterier er Bæk Simonsen dømt ude i min bog. For mig er hans faglige kompetance helt underlagt en selvpåtaget rolle som ambassadør for islam i Danmark, og tidligere udtalelser fra hans side om f. eks. Abu Labans rolle i Danmark, har for altid sat ham uden for det jeg opfatter som stuerent. Jeg har tillige en skepsis i forhold til Carsten Niebuhr Intituttets reelle muligheder for at drive forskning som kunne vække anstød hos deres forbindelser i den arabiske verden. Jeg har derfor i sidste ende mere tillid til forskere og eksperter som Tina Magaard, Mehdi Mozzafari, Bassam Tibi, Andrew Bostom, Bat Ye’or og Robert Spencer. Magaard påpeger netop i dagens Jyllands-Posten et grelt eksempel på noget der kun kan opfattes som en dansk forskers indfedtning i et miljø med værdier langt fra oplysningstidens og den tilstræbte objektivitet. I omtalen af udgivelsen af et værk af Jakob Skovgaard-Petersen, direktør ved det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo, skriver hun:

Fortsæt med at læse “Sverige´s produktion af EU borgere”

“En sandhed er først sand, når Information har diskuteret den med  vennerne”. (frit efter Henrik Gade Jensen)

 Kim Møller havde  talt med Information, så jeg troede først det drejede sig om et interview. Dernæst en boganmeldelse af Vejen til Damaskus. Men, nej. Genren hedder “bogdebat” – dvs. Information diskuterer og afgører med sig selv og nært beslægtede fra  the-køkkenet, hvad der er  op og ned. Kim Møller er ned,  ikke helt  uventet, men de kunne da  have ladet ham komme til orde. Islam er en varm kartoffel i St. Kongensgade 40.

Når man som højreorienteret blogger bliver interviewet til Information om en bog der retter kritik af den etablerede islamforskning, så forventer man ikke fairness, og guderne skal vide at det fik jeg ikke i lørdagens udgave, hvor journalist Tobias Havmand under overskriften Ugens bogdebat giver en opvisning i vinklet journalistik. Nu er jeg jo part i sagen, så meget desto bedre – det gør det hele mere gennemskuelig.

Jeg talte med journalisten i tordags, og han havde ikke sagt meget, før jeg fornemmede, at det blot var et alibi-interview. Vinklen var fastlagt på forhånd, og da det ikke virkede som om han havde læst bogen (hvad han påstod), så blev jeg nødt til at korrigere hans stråmandsargumentation helt ned i detaljer. Intet jeg sagde kom med i artiklen, der nøjagtig som spået fik følgende tendens.

1) Objektivitet eksisterer ikke (og derfor kan man ikke sige Bæk Simonsen politiserer)
2) Frants Buhl var kristen (og hans bedømmelse af islam hermed subjektiv)

Enhver der har læst Vejen til Damaskus vil vide, at ovenstående er helt i hundene. Selvom objektivitet ikke eksisterer, så er alt ikke jo ikke lige gyldigt.

Uriasposten :  Ugens bogdebat i Information: Vejen til Damaskus. Man kan læse om bogen her og købe den  for 178 kr her.  (foto Snaphanen). Se også Michael Jalving: Taktiske Jørgen

»Social progress can be  measured by the social position of the female sex«
(Karl Marx)

Lavet af den iranske  dissident Manda Zand Ervin og Nonie Darwish, begge nu klogeligt  borgere i USA. Iflg. min kilde  fjernet fra You Tube.

The violent  oppression of women in islam” video, min 9:40   (“graphic”)

»Hoppas ni slipper det här eländet i Finland!«

en svensk kommenterer: “Og så er det  endda  værre  end YLE ´s korrespondent  beskriver:

Vår korrespondent Kjell Lindroos i Stockholm reflekterar i sin kolumn över det nya maffia-Sverige. Ett land där brottsligheten blir allt mer organiserad, och där unga anser att brottsliga gäng ger dem “beskydd”.
När Lasse sände sin bok till mig skrev han en kort dedikation som jag tycker passar bra som avslutning till veckans kolumn: Hoppas ni slipper det här eländet i Finland! Jag nästan längtar efter blaskig folköl och dansbandsmusik om leende guldbruna ögon…

Sverige är sig inte lik

 684 quit Britain every day

Britons are leaving the country in record numbers—thanks to spiralling levels of IMMIGRATION, CRIME and TAX. Government figures set to be released later this year will show that an astonishing 250,000 people fled Britain in 2007. That’s 684 A DAY—or ONE every TWO MINUTES.

Newsoftheworld.uk

Viden eller fordomme?

Hvis man hælder til en bestemt opfattelse eller antagelse, har man en tilbøjelighed til at acceptere alle oplysninger, som underbygger den. Forudindtagethed er som skyklapper, der forhindrer en i at undersøge og kritisere og gør en tilbøjelig til at viderebringe fejl.”

Ibn Khaldun.

Når samfundsmæssige emner tages op til diskussion i den offentlige debat, så er det en god idé at gøre sig klart, om de enkelte indlæg er baseret på en reel, dokumenteret viden eller på simple fordomme. Nogle mennesker har således en opfattelse, som de har erhvervet ved sådan lidt hen ad vejen at lytte til, hvad “man” siger. På denne måde får man lige så stille den samme opfattelse som sine medborgere, samtidig med at man tror, at man har dannet sig en selvstændig mening, selvom det ikke er tilfældet.

Fortsæt med at læse “»En blogger under anklage«”

Expo.se : En privat stat i staten. Skønt “stat” er så flot et ord for politiske gangstere. Egentlig bør de private racistjægere på Expo bare ignoreres, men da de nu har udnævnt bla. Snaphanen til “islamofob, racist, antidemokrat og højreekstrem“, hvilket ikke  rører mig det fjerneste,  så skal de da have den korte opmærksomhed, at de bryder svensk straffelov ved at indehave og udlevere mobiltelfon, bank- og post-data til Expressen. En privat virksomhed må slet ikke have sådanne oplysninger. Politiet må. Med en dommerkendelse. (At Expo indgår i European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia (EUMC) , er bare et ekstra  pikanteri):

… till exempel visar telefonlistor… postinbetalningar visar…

står der i Expressen (indtil de fjerner det fra hjemmesiden). Om det siger Brottsbalken bla. i paragraf 8 og 9 Brott mot frihet och frid:

8 § Den som olovligen bereder sig tillgång till ett meddelande, som ett post- eller telebefordringsföretag förmedlar som postförsändelse eller telemeddelande, döms för brytande av post- eller telehemlighet till böter eller fängelse i högst två år. (Lag 1993:601).

Det bliver interessant hvad Expressens David Baas og Expo vil sige til politiet, hvis det synes det har tid.

Stiftelsen Expo är en privat forskningsstiftelse som grundades 1995 i syfte att studera och kartlägga antidemokratiska, högerextrema och rasistiska tendenser i samhället. Verksamheten bedrivs på ideell grund. Stiftelsens plattform värnar demokrati och yttrandefrihet mot rasistiska, högerextrema, antisemitiska och totalitära tendenser i samhället.

På Kurt Lundgren, hvor debat foregår, skrives :

Jag tror inte det var meningen att detta skulle komma ut därför att om posthemlighet och telefonhemlighet kan brytas av en privat spaningsorganisation/internetpolis har denna i så fall mycket större underrättelsemöjligheter än polisen, som måste gå till domstol för att i allvarliga brottsfall bryta dessa grundläggande och skyddade hemligheter – vem som ringer till vem, vem som sänder pengar till vem.

Expo´s 13 årige historie er omkranset af slibrige detaljer. De påstår at “værne ytringsfrihed og demokrati”, men tag ikke fejl, det gælder ikke deres meningsmodstanderes. Så demokratiske er Expo ikke. Deres bizarre demokrati syn er meget godt illustreret i Daniel Poohls seneste leder: “Det finns inget odemokratiskt i att frysa ute Sverigedemokraterna” Når den frie debat i Sverige, er i en ynkelig forfatning, fastholdt på et primitivt og ukvalificeret stade, er det ganske i Expo´s ånd, selvom det ville være at overdrive deres betydning, at påstå det er deres skyld altsammen. De er bare en lille forening, der har økonomiske interesserer i at opfinde racister. Hvide, svenske racister. – Endelig skal det med, at det er for amatøragtigt af Sverigedemokraterna kan gribes i at have sådanne partimedlemmer, hvis Expressen da står til troende. Så bliver det ikke svært at holde dem på den nedre side af 4 procent, ikke engang for en midelmådighed som Mona Sahlin, men det er underordnet det faktum, at der i Sverige er en privat organisation, der sætter sig over loven og leger selvbestaltet,  svensk  CHEKA.

(Update: SR og andre medier griber  begærligt  historien: “Sverigedemokrat skänkte pengar till högerextrema“, men ingen graver dybere  i Expo´s rolle. Se også kommentar 9, kopi af politianmeldelse af Expo.)

Nej, vi gungrer ikke

Jeg har i efterhånden mange debatoplæg rundt omkring luftet den tanke, at apatien over for islamiseringen af Europa måske kan brydes i en slags ketchupeffekt, hvis virkeligheden ikke længere lader sig benægte eller forskønne ved ønsketænkning og deciderede løgne om det muhamedanske trossystems natur. Dette er 100% spekulativt, for der er ikke nogle analoge fænomener i historien helt at sammenligne med. Nazismen i 1930’erne? Nok det nærmeste man kan komme, men dengang var der mig bekendt ikke en lignende politisk korrekthed som lammede debatten med en angst for uanstændighedens stigma. Dette er ukendt land, og de mange nye variable (fjenden iblandt os, men problemet må ikke formuleres – det politiske spektrum som er blevet grundigt rystet, med førhen eksplicit venstreorienterede positioner nu også mainstream blandt de post-borgerlige – demonstrationsformen som hørende til en anden tid) gør, at det er umuligt at komme med kvalificerede gæt på hvordan en sådan brat opvågnen helt konkret ville manifestere sig. Mest oplagt ville det være at forvente at vrede, skræmte borgere vil reagere ved at gå i demonstrationsoptog for at kræve politiske indgreb. Her er et lille reality check på situationen lige nu:

Forty protestors who had come to express their dissatisfaction with Islam, eighty persons who had come to protest against the anti-Islam protestors, and over one hundred policemen to guard the public peace. A group of vague clowns frolicked merrily about. […] One might almost suspect (right-wing politician) Geert Wilders to be among the protestors, but not really; it was a group of concerned citizens who have their own ideas about the danger presented by the ‘Islamisation of society’. ‘No sharia in the Netherlands’, ‘No racism, no Islamism’, and ‘SIOE Netherlands: Stop Islamisation. Enough is enough’ were among the slogans written at the signs as well as a few banners. […] The SIOE is a one-issue protest movement, specifically targeting the growing influence of Islam. Its main objective is to prevent the Islam becoming a dominant political force in Europe. The latter cause, which almost anyone who values freedom will agree with, of course attracts far-right types. However, there were hardly any signs of this at the Dam, apart from the presence of Ben van der Kooij, member of the National Alliance. Meanwhile, SIOE wants nothing to do with this kind of people, as earlier newspaper interviews with the founders made clear. At the website, racism is rejected as ‘the lowest form of human stupidity’, whereas ‘Islamophobia’ is seen as ‘the culmination of common sense’… The club is yet another product of the Fortuyn movement: it expresses the discontent felt by many in society, even though only a few actually turn out to protest. However, by systematically emphasising the criminal practices performed by Muslim fanatics in this country, fed by fear and perhaps anti-Arab and nationalist sentiments, a basis for extreme tendencies is being created. But one can hardly say that this club poses a threat. Anti-Islamists, anti-racists, clowns and police perform on Dam Square

Journalistens dækning er nok den bedste og mindst dæmoniserende man kan forvente på nuværende tidspunkt. Bare lidt nedladende, men hey, al begyndelse er svær. Mest interessant er selvfølgelig det pauvre fremmøde, og årsagerne hertil. Vores modstandere på venstrefløjen vil nok sige at dette blot afspejler hvor rabiate vi er, og at almindelige mennesker ikke er bekymrede over islam i vores lande. Uanset om man deler opfattelsen af islam som en fremadskridende trussel eller ej, er dette en usandsynlig forklaring. De daglige nyheder er fulde af historier som i større og mindre grad (alt efter ståsted) er relateret til islam, det være sig lokale historier om stening af ambulancer eller skyderi, eller det kan være internationale terrortrusler. Enhver kan se forandringerne i gadehøjde, og ingen kan undgå at absorbere disse nyheder, og ganske mange udtrykker bekymring f. eks. i læserbreve. Man kan derfor uden videre konkludere, at fremmødet til denne demonstration ikke afspejler den generelle bekymring.

Min egen tommelfingerregel om bekymringens omfang er ganske enkelt tilslutningen til Dansk Folkeparti herhjemme. Ingen andre partier formulerer problemet med jihad, heller ikke hos de post-borgerlige, i umisforståelige og konsistente termer, hvoraf jeg slutter, at i omegnen af de 12-15% af befolkningen p.t. deler de bekymringer som denne demonstration skulle manifestere. Mange flere i de øvrige partier er utvivlsomt mere uartikuleret bekymrede, eller har bare ingen varme følelser for eller illusioner om islam. Men holder vi os til de ca. 15% og sammenholder med fremmødet i Amsterdam, er der tydeligvis en diskrepans. Hvordan forklares dette? Jeg mener det bunder i flere forhold: Demonstrationsoptog er traditionelt set venstrefløjens og de kulturradikales domæne, og er selv her formentlig slet ikke oppe på fordums højder, dengang der var store demonstrationer 1. maj, eller i forbindelse med nye økonomiske indgreb osv. En anden type demonstration er de rørstrømske fakkeltog, hvor bedstemødre med pagehår og spraglede aktivist-‘unge’ udstiller deres bekymring for en bestemt gruppe mennesker. Man demonstrerer her for det umiddelbare, for privatøkonomien og for manifestationen af egen godhed. Demonstrationer som angår mere overordnede udviklinger og konflikter er sjældne, hvis de overhovedet forekommer – undtagen altså hos ‘uanstændige’ ‘islamofobe’ med et ‘rystende menneskesyn’ som os.

Dette kan jeg ikke forestille mig vil ændre sig i markant grad, om så erkendelsen af virkeligheden vokser generelt, og måske afspejler sig i stigende tilslutning til Dansk Folkeparti og lignende partier i Europa. Det ligger bare ikke på rygmarven hos vores segment at tromme et optog sammen. Mange af os har måske også deltaget i den slags i fordums tid, og finder dem ligefrem pinlige og formålsløse i dag. Jeg har ingen bud på hvordan den formodede ketchupeffekt så vil manifestere sig. Måske som en blanding af lokale voldelige sammenstød, græsrodsaktivisme som den vi forsøger at stable på benene, og desperate forsøg på at pacificere fjenden ved at sælge ud af vores demokratiske arvesølv. Europæerne har mistet evnen til at blive rigtigt vrede, årtiers folkeopdragelse har gjort sin virkning, og skulle overlevelsesinstinktet blive vakt, vil vi stå overfor to formidable fjender: ‘Unge’ etnikere som i modsætning til os tror på nogle værdier som de er villige til at kæmpe for, koblet med en tilbøjelighed til at gribe til vold, og så den forenede EU-ordensmagt som vil slå den oprindelige europæiske befolkning ned med stor brutalitet. (LFPC)

Kasper Støvring : »Vi skal være stolte af vores kultur«

Vi lever i et overordentlig godt samfund med en stærk
sammenhængskraft, frihed og velstand. Vi har grund til at udvise stolthed over vores kultur. Så ville vi måske heller ikke blive mødt med foragt af muslimske indvandrere, men kunne derimod gøre os håb om, at de vil blive som os. Vi kan nemlig tilbyde dem noget godt.

Ifølge en ny rapport fra tænketanken World Economic Forum opfatter 79 procent af danskerne større samkvem med den muslimske verden som en trussel. Og det er galt, forstår man. Rapportens udgivere tilhører nemlig en elite af politikere, intellektuelle og handelsfolk, der officielt plæderer for endnu mere kulturel sameksistens blandt muslimer og vesterlændinge.

Fortsæt med at læse “Expo: “ekstrem, totalitær og anti-demokratisk””

 min 29:30 – hop direkte  til begyndelsen min  3:15. Man må tilgive mig begejstring, men når man har oplevet hende “live”, sidder hun én i blodet.

» The  worst kind  of  slavery, is when the  slave is  brainwashed to  believe she´s free. This is the  case  with muslim women. «

»Perhaps I see the world through rose-tinted glasses«
Ja, det er bestemt tænkeligt. Det er  ingen nyhed at “den kreative klasse” ser  anderledes på ødelæggelsen af en nationalstat.Det gavner jo dem selv, hvorfor deres uegennyttige idealisme  falder på stengrund hos “folket”. Det er dem – og deres børn, som man ser i de to historier  nederst, der må tage  konsekvenserne. Den dag vores  Søvndalér (Ingen EU-aftale uden lempelser for udlændinge) og Vestagre selv stiller op (også med deres børn, Vestager!),  skal jeg holde  op med at kalde dem hyklere. –   Man ser , det  er  “xenofobisk”  at omtale Malmø´s demografi. Det  skulle kommunen ophøre med sofort :

Sir, Sweden has been my home for the past four years, mostly in Malmo, southern Sweden. Hence I feel reasonably qualified to comment on Matthew Engel’s article “The new face of Sweden”  that featured Malmo as a microcosm (or symbol perhaps) of Sweden’s immigration policy.It paints an unjust, polarised view of Malmo, and has even introduced a touch of xenophobia, for example that Malmo will “within a decade” be populated by a majority with non-Swedish origins. While Malmo may have some problems with racial segregation, the description of the so-called “non-Swedish” suburb of Rosengard may be rather naïve, and it even smacks of racial intolerance.Matthew Engel  contrasts this with a poetic, almost heroic, picture of the last remaining Swedes, brave enough to continue life here.

Hira Verick,Creative Director,:  A xenophobic picture of my Swedish home

 »Får svenskar känna sig kränkta?«

Jag är TJEJ, kom inte och snacka om diskriminering! Jag har dessutom bott flera år i ett helt nytt land med en helt ny kultur och ett språk jag inte kunde prata eller förstå alls och det var skitsvårt. Men jag lärde mig och uppförde mig och försökte bidra till deras samhälle och inte fan betedde jag mig som en jävla demolerande parasit.
 Det finns tusentals invandrare i Sverige från alla delar av världen. Det finns thailändare, tyskar, sydamerikaner, spanjorer, finnar, indier och allt jävla möjligt. Men ingen gnäller lika mycket som mellanöstern/arabblattarna*.

Millds Blog  og  Basincityblues  (*blatte = perker)

“Mångkulturella” helligdage

Malmø´s bystyre – en øm forsamling………

Lars-Johan Hallgren (sd) i en debatt om Sverigedemokraternas motion om ett stopp för islamiserade lovdagar. Kommunstyrelsen och samtliga partier förutom Sverigedemokraterna yrkade avslag till motionen.

 »En typisk Svensk upplever sin vardag«

Om disse to beretninger kan man sammenfattende sige: Et politisk  liv, en offentlighed og en presse, der ikke kan behandle dette, er   dysfunktionel. Idag ser man f.-eks. i Expressen –  med Expo som sandhedsvidne – modstandere kaldt “nazister, hvor det egentligt  interessante er , hvem der forsyner  Expo med  politiske  modstanderes mobiltelefon-data……..Man kan kun ynke den menige  svensker. De er solgt ud for laveste  bud. Den politiske kamp, der skulle være kæmpet, befinder sig tilbage  i starten af halvfemserne. Nu er der  kun ulykkerne tilbage. Det bliver  langt  og  sejgt for dem, der skal betale prisen.

Bodde själv på Andersberg i Halmstad fram till 1997 och var då tvungen att “fly” till ett av de få kvarvarande bostadsområdena som ännu är ganska lugnt i staden. “Flykten” skedde efter att jag och hustrun inte stod ut längre med invandrarnas kriminella framfart:

Fortsæt med at læse “Interview med Dr. Wafa Sultan”

 (Flugtbilistens ofre skal i samme grav.  H.C.Ørstedsvej og Kongens Nytorv, foto © Snaphanen)

  Weekendavisen: »Pia og de intellektuelle«

På bordet ligger den konservative engelske filosofs bog Roger Scrutons bog Nationernes nødvendighed. Den handler blandt andet om oikofobi: hadet til egen hjemstavn. Tesen er, at mange europæiske intellektuelle praktiserer et kulturelt selvhad, en forkastelseskultur, hvor man i skyldfølelsen over det nittende århundredes kolonialisme og det tyvende århundredes totalitære ideologier forkaster alt, hvad der har med den europæisk-kristne kultur at gøre.

Michael Pihl, gymnasielærer og formand for Sorø lokalafdeling af Dansk Folkeparti, lever ingenlunde op til valgkampens klichébillede af en pianist. Bilvraget i forhaven er aldeles fraværende, og der er noget klart elitært over både mand og bolig. Michael Pihl er cand.mag. i historie og tysk samt master i socialhistorie.

»Kender du begrebet folketribuner?,« spørger han og skænker te op. »I Romerriget var der en konflikt mellem patricierne og plebejerne – altså over- og underklassen. På et tidspunkt gør plebejerne oprør og vil rive sig løs, og så opfinder man folketribunerne, som skal sikre, at underklassen eller borgerne også bliver hørt. De fik vetoret over for senatet og embedsmændene. Jeg har det godt med, at vores parti er en folketribune i Danmark«. [..]

Som erklæret nationalkonservativ skiller Michael Pihl sig ud fra lærerværelsets befolkning af SF’ere og radikale. Han er dog ikke i tvivl om, at der er andre i faget, der stemmer som han.

»Jeg møder nogle gange kolleger, som fortæller, at de stemmer Dansk Folkeparti, men de kigger sig altid lige over skulderen, inden de siger det. Og til kollegerne siger de i stedet, at de stemmer V eller K. Så den der dæmonisering virker da stadigvæk. Måske i højere grad i det her segment i samfundet.« […]

Det nationale net
Så hvor går de nationalkonservative intellektuelle hen, når Dansk Folkeparti tilsyneladende ikke vil vide af dem? Svaret er internettet, hvor de nationalkonservative er særdeles flittige skribenter. En af dem er cand.mag. i historie Kim Møller, redaktør af den nationalkonservative blog Uriasposten. Med over 2000 besøgende om dagen er Uriasposten den mest læste politiske blog i Danmark og den mest markante repræsentant for den omfattende nationalkonservative blogosfære. Ifølge Kim Møller er den dominerende holdning blandt de konservative bloggere, at »Krarup er god nok, men Dansk Folkeparti for socialdemokratiske hvad angår skatte- og velfærdspolitik«.

»Selv stemmer jeg Dansk Folkeparti, men det parti er ikke nødvendigvis lykken for mig,« siger Kim Møller. »Jeg ville hellere have, at de Konservative blev mere konservative, og sådan tror jeg egentlig, der er mange, der har det. Vi er lidt politisk hjemløse. Fra tid til anden snakker vi om, at man burde starte det gamle Højre op igen, men det ville aldrig lykkes. Det er stort set umuligt at starte et nyt parti.«

Weekendavisen, se også “Vestens død” “Hvem ringer klokkerne for ?” “Folket dør, når troen dør” og “Nomos, DF og nationalkonservative i Weekendavisen.”

Samfundslære

Selv om dansk politik for tiden kan forekomme kaotisk, følger den i virkeligheden et ganske enkelt mønster. Som den kloge, gamle menneskeæder Mao Zedong altid sagde: Når man har udpeget samfundets hovedmodsætning, falder alt andet på plads, og i Danmark går den mellem De Samvirkende Danske Eliter (SDE) og almuen, repræsenteret af Dansk Folkeparti. SDE har længe været grundigt træt af underdanmark og har derfor udfoldet gevaldige bestræbelser for at hidkalde forhåbentligt mere medgørlige folk fra fjerne egne.

Uheldigvis har DF formået at stikke en kæp i hjulet på dette projekt ved at mobilisere dele af vælgerkorpset, og SDE har svaret igen med forskellige initiativer. Først prøvede man at få folk til at stemme rigtigt ved at kalde dem racister. Da det ikke hjalp, bestilte man en stribe udenlandske rapporter, der bekræftede, at danskerne var værre end noget, katten havde slæbt ind. Så opfandt man en ny mennesketype, den anstændige borgerlige – Homo virtus – hvis ypperste repræsentant blev Naser Khader efterfulgt af Birthe Rønn Hornbech. Men alle er kommet til kort, idet Pia Kjærsgaard har udmanøvreret dem.

SDE må snart begynde at spørge sig selv, om det nu var så god en ide med demokratiet i 1849. Mon ikke EU kan hjælpe os af med det?  Lars Hedegaard, Groft Sagt 

»Venstrefløjens sorgarbejde«

Henrik Gade Jensen funderer over det mærkelige forhold, at sandheden først er sand, når en venstreorienteret har udsagt den. […]

“Venstrefløjens sandhedsbegreb er genetisk eller normativt, hvor sandhed bliver et spørgsmål om, hvem der siger hvad, og ikke om det, der siges, er rigtigt eller forkert. Det ligger dybt i marxismens arvegods. Teorier kan således falsificeres af deres finansieringskilder. Et dumt svin eller en reaktionær antikommunist kan ikke sige noget sandt.

Det er måske her, at det egentlige skillepunkt mellem venstre og højre skal findes: om sandhed skal forstås afhængigt af klasse, køn, kultur og race som i marxisme, multikulturalisme og feminisme, eller om en sætning kan være sand eller falsk, uafhængigt af hvem der ytrer den. Er sandheden kollektiv eller individuel? Arthur Koestler skrev engang om, hvordan man først er et frit menneske, når man tør sige at 2 + 2 = 4, selvom en væmmelig antikommunist siger det samme. Og det var samtidig Koestlers vej væk fra den kommunisme, hvor partilinien definerede sandt og falsk. At fastholde et sandhedsbegreb uafhængigt af den almindelige interesse- og magtkamp i samfundet burde i hvert fald – ideelt set – være kvalitetsstemplet på den ægte intellektuelle.

180 Grader :Henrik Gade Jensen, projektleder ved CEPOS (foto © Snaphanen)

»Kønskonservatisme«

Dér lærte jeg et nyt ord. Livet er almindeligvis alt, alt for kort til svensk feminisme. V.S. Naipaul gad heller ikke diskutere det, hvis ikke det var i Saudi Arabien og lignende steder. “Skal vi ikke snakke om noget vigtigt?”. Men idag er historien lidt morsom og kan underholde andre end bridgeklubben Kvindeligt Selskab:

Reklam från Danmark har åter hamnat i onåd hos svenska ERK, Etiska rådet mot könsdiskriminerande reklam. Denna gång är det en annonsbilaga från Köpenhamns turismorganisation Wonderful Copenhagen som kritiseras. Reklamen skickades ut till alla Sydsvenskans prenumeranter i mars förra året.

Den fällda texten lyder:
”Medan mor och dotter roar sig med shopping, kafé-besök, keramik och konsthantverk i Köpenhamn, kan far och son kasta sig ut i en tur för karlar med hår på bröstet. Lyssna till krigs- och militärhistorier, se fantastiska 3D-filmer, höra om otroliga världsrekord, gå på äventyr i ruinerna under Christiansborg Slot och besöka den pensionerane, danska u-båten som användes under kriget i Irak. Avsluta dagen med saftig hemlagad hamburgare.”

ERK gillade inte heller fortsättningen av reklamtexten, med rubriken ”Krut och kanoner på Orlogsmuseet”:

Fortsæt med at læse “»Fredag«”