Uwe Max Jensen i Weekendavisen:
Jeg spørger Firoozeh Bazrafkan, om der har været nogen pressedækning af udstillingen. Udover kunsttidsskriftet aarhus.nu’s kombinerede anmeldelse og reportage fra ferniseringen har der ikke været nogen pressedækning, oplyser kunstneren. Men hun siger også noget andet interessant.
Firoozeh Bazrafkan fortæller, at hun har sendt en mail til Politiken for at få avisen til at omtale udstillingen, og ifølge kunstneren har Politiken svaret, at avisen ikke vil skrive om udstillingen på baggrund af Muhammed-sagen. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg finder en sådan mail fra Politiken interessant. Ikke alene understreger en sådan mail, at Politiken åbenbart fastholder sin mildest talt besynderlige linje fra sagen om Muhammed-tegningerne, men hvad værre er: en sådan mail understreger, at Politiken åbenbart ikke er i stand til at skelne mellem enkelte kunstneres værker og Jyllands-Postens tegninger, hvilket netop var et af avisens vægtigste argumenter under Muhammed-krisen. For Politiken er det desværre alle over én kam, når emnet berører avisens store tabu: islam.
Jeg beder Firoozeh Bazrafkan om at få lov til at læse Poli-tikens mail. Det indvilliger hun i. Men jeg får aldrig mailen at se, og jeg ved derfor ikke, om den eksisterer.
Hvis Politiken vitterlig har svaret, som kunstneren fremstiller det, er det naturligvis endnu et virkningslag i et enkelt udført men tolkningsmæssigt komplekst kunstværk. Men jeg vil ikke fortabe mig i denne pointe. Det iøjnefaldende ved Firoozeh Bazrafkans kunstværk er derimod, at en dansk kunstner med muslimske rødder for første gang forholder sig specifikt kunstnerisk til sin kulturelle og religiøse bagage. På den baggrund er det et usandsynligt og ligefrem epokegørende værk, som Firoozeh Bazrafkan har skabt med installationen »Vantro«.
Mens kunstscenen buldrer deruda’ med sine infantile pangfarver og værker, der for broderpartens vedkommende ikke er andet end kynisk kommercielle, er der helt andre og langt vigtigere ting på spil i noget så ydmygt som et kælderlokale i provinsen. Her brydes grænserne mellem fundamentalismens mørke og civilisationens lys.
Firoozeh Bazrafkan er aktuel på galleri Artboks med installationen Vantro, et værk som utvivlsomt vil sætte gang i tankerne hos sit publikum. aarhus.nu´s reporter Lene Bæk mødte den unge billedkunststuderende på ferniseringsdagen.
Aarhus.nu
Tystnad om Muhammedhundar kritiseras
Det finns ingen anledning att tiga i den här frågan. Man måste vara glasklar med att i Sverige är det inte regeringen som bestämmer vad som står i tidningarna, säger Fredrik Malm, folkpartistisk riksdagsman. SVT
Bagvendt krænkelse
“Vi menar att det inte är bilderna i sig som kränker muslimer, utan det är den förmodade reaktionen hos muslimer – som i sig återger svenska samhällets föreställning av muslimer – som är kränkande och djupt rasistisk.”
Tidskrift mot rasism publicerar Muhammedteckning
I SR P 1 morgon talte man om den tilstundende Muhammed krise og var rørende enige med sig selv: Sveriges statsminister vil ikke håndtere en eventuel krise “så ufølsomt og kluntet som Anders Fogh Rasmssen. Det lyder lovende. Krænkede i hele verden, forener eder, kom an, Reinfeldt venter jer for at opfylde jeres inderste længsler. Der var jo de der mente, at Fogh håndterede Muhammeds krise alt for diplomatisk.
Ouverturen ?
prøv at se videoen med truslerne mod Nerikes Allehanda igen.
Fra skraldespanden
Kommentar av MUSLIM | 2007/08/30 kl. 17:49:45
LYSSNA DITT SVIN SITT INTE O LEK MED DÖDEN FÖR DU HAR INGEN ANING OM VAD DU HÅLLER PÅ MED.
LYCKLIGTVIS KÄNNS DET SOM OM DÖDEN NÄRMAR DIG STEG FÖR STEG, O MOI FRUKTAR ATT DEN ÄR FÖR NÄRA FÖR ATT HINDRA DEN.
TA HAND OM DIG TILLS DESS DITT SVINAVFÖRING
En smagsprøve fra Lars Vilk´s blog, kommentar
Polyamour, en freudianer spillede racisme-kortet
Thomsen I
At Christian Braad Thomsen går ind for flerkoneri, kan næppe undre nogen, der kender til hans anstødelige og forargelige holdning til fri sexudnyttelse af de sårbare: børnene og kvinderne. Når denne »frihed« anfægtes, er CBT uden andre argumenter, end at de, der forsvarer kvinders og børn frihed, må tilhøre den yderste højrefløj. Herregud dog, det er helt forældet. Den slags beskyldninger kan ikke længere lukke munden på ret mange.
Frihed er retten til at vælge til og fra, uanset køn, og er ikke ensbetydende med, at lystne mænd kan få deres behov tilfredsstillet ved at udnytte den svagere part.
Poul Sehstedt er tilsyneladende uden kendskab til ægteskabsloven, hvor begge parter har rettigheder og pligter over for hinanden. I alle andre konstellationer kan enhver, der er utilfreds, frit gå sin vej. Dette gælder dog ikke vore udenlandske kvindelige medborgere, der lever i polygame forhold. De har ingen rettigheder, kun pligter, og disse omfatter pligt til at føde børn og servicering af manden.
Underligt nok er det kun mænd, der forsvarer flerkoneri og har udtalt sig om den store lykke ved at leve i ægteskab med flere kvinder (selv om de bestemt ikke selv kunne tænke sig det). Men de andre heldige asner, lad dem dog frit udnytte kvinderne.
Har nogle af disse fortalere nogen sinde mødt, endsige talt med en kvinde, der er sluppet ud af et polygamt forhold? Det har vi i vort daglige arbejde. Kvinderne har været fortvivlede over, at de selv har måttet kæmpe sig ud af det tvangspåførte forhold, og at myndighederne blot har sat kikkerten for det blinde øje.
Flerkoneri er ikke blot et »mikrominimalistisk samfundsproblem«. Det er grov seksuel udnyttelse af kvinder.
Karen West og Britta Mogensen, Kvinder for Frihed, Weekendavisen
Thomsen II
Det har været ufrivilligtspændende at følge med i multi-kulturalisternes forsvar for tolk-med-to-koner. I skrivende stund har jeg svært ved at finde ud af, om biskop Karsten Nissen eller filminstruktør Christian Braad Thomsen tager prisen for uvidenhed om de faktiske forhold i flerkoneri-industrien, men jeg tror faktisk, jeg tildeler sidstnævnte præmien efter hans genistreg i WA d. 24. august. Thomsen kan nemlig ikke se forskel på tolk-med-to-koner og diverse danske trekanter. Til trods for at den fuldstændig afgørende forskel er, at danske kvinder og mænd indgår frivilligt i konstellationerne, dét gør de muslimske kvinder sandt for dyden ikke. I muslimske ægteskaber er det manden, som enerådigt bestemmer, om han vil tage kone nummer 2 og 3, og kulturligvis uden at kone nummer 1 bliver spurgt. Det er både ydmygende og pinsomt for hende, og hun vil som oftest ikke have muligheden for at reagere med at bryde ud af ægteskabet. Det, som støt-tolken-ridderne overhovedet ikke har begrebet, er, at der ikke er antydning af medbestemmelse fra kvindernes side. De er mænds ejendom iflg. sharia, det islamiske lov- og retssystem, der sikrer, at kvinders adgang til det offentlige rum står og falder med, om deres mænd, fædre eller et andet mandligt familiemedlem vender tommelen opad.
Hvor dårlig en sag Braad Thomsen har, afslører han med manér ved at gætte på, at Kvinder for Frihed nok er en dækorganisation under Dansk Folkeparti. Engang var du-lyder-som-Dansk-Folkeparti trumfkortet, der lukkede munden forsvarligt på enhver kritiker af »kulturberigelsen«. I dag viser kortet alene, at spilleren er løbet tør for argumenter.
Lone Nørgard, Weekendavisen
“Imod racisme”
FN har oprettet en planlægningskomité til bekæmpelse af racisme. Den ledes af Libyen – en stat der ikke just brillerer på menneskerettighedsområdet – og inkluderer Iran, der gentagne gange har benægtet Holocaust og bebudet Israels udslettelse. Ikke nogen rart makkerpar måske, men heldigvis er både Libyen og Iran “imod racisme”, så deres øvrige adfærd betyder ikke så meget.
Geoffrey Cain
Racist crime on the up in eight EU states
Racist violence and crime went up in Denmark, Germany, France, Ireland, Poland, Slovakia, Finland and the UK, while it went down in Austria, the Czech Republic and Sweden.
Euobserver
Kommunistjournalisterna på STV försöker islamisera oss
Konforme , kulturradikale kunstnere
Giver det overhovedet mening at diskutere høfligt med religiøse fanatikere? Man kan ikke fortænke Mikkel Bruun Zangenberg, hvis han overvejer spørgsmålet.
Normalt lever han ellers en fredelig tilværelse som Politikens anmelder af ny litteratur af den mere eksklusive slags, altså en slags voksenudgave af Lars Bukdahl i Weekendavisen. Men så skrev han en artikel i tidsskriftet Kritik, og gentog dens synspunkt i Politiken forrige lørdag.
Artiklen udsprang af, hvad han kaldte »en stigende irritation og forundring over det, der forekom og forekommer mig at være en dybt forudsigelig, enslydende og entydig type kritik af Anders Fogh, DF og Irak-krigen« blandt danske forfattere og intellektuelle. Dette fænomen forsøgte han derpå at analysere og kritisere.[..]
Lørdag faldt hammeren så hjemme i Politikens bogsektion, hvor over næsten en hel side talrige læsere fik plads til at besværge, at man overhovedet kunne andet end undsige Irak, Fogh osv. Fordi, som det stålsat blev udtrykt, »det kun er kulturradikale og venstredrejede kunstnere, der har interesseret sig nok for ragnarokket i Irak til at ofre det tid og talent.«
Til gengæld var der ikke én der støttede Zangenberg. Men det er nok også fordi han tager fuldstændig fejl.
Blandt de rettroende
The Islamist
During the past six months, more than 300 Muslims have been arrested in five European countries, and charged with involvement with terrorism. Most are young, often aged between 16 and 30. Almost all were born in Europe and hold the nationality of the European country in which they were plotting terrorist operations. European intelligence services claim that large numbers of young Muslims may have already stepped into the antechamber of terror. In Britain alone, the number of young Muslims suspected of flirting with terror is put at over 4000.
What is happening? Why are these young European Muslims drawn to terror? What should Europe do to integrate them into its pluralist culture?
All those pondering such questions would find Ed Husain’s autobiographical book, “The Islamist”, an interesting read.
Amir Taheri i Frontpage Mag.
Bonton.se – klik
