“The post-national elites have betrayed their countries. We’re are past the tipping point, now it cannot be solved without violence. Many will die.”

Prof. David Betz ser grundlæggende to elementer i de kommende borgerkrige: “Et bondeoprør” – de oprindelige beboeres vrede over politikere og indvandrere, og indvandrerne selv. Risikoen er stor allerede de næste fem år i England, Holland, Sverige, Frankrig og Tyskland, og hvad ville f.eks. en svensk eller tysk borgerkrig antænde i Danmark?

Det har ikke skortet på advarsler hverken fra forskere, statistik eller fra konkrete skræmmende begivenheder. Man må forvente, at raseriet på politikerne vil blive voldsomt.

Kan vi overhovedet slippe for konsekvenserne af det, nabolande har gjort?  Måske kan nogle lande forebygge det endnu, men det haster. Betz illustrerer hvordan en borgerkrig kan begynde ved at sammenligne med optakten til den Jugoslaviske borgerkrig i 1991, der varede i ti år. Det er dyster lytning.

Fortsæt med at læse ““Civil war is coming””

Man spørger sig selv, hvad de mener med det punkt på programmet.“Affolkning” som det betyder. Mener de det, som Dr. Mary Talley Bowden talte om på Joe Rogan forleden (hele programmet nederst), om hvordan Covid-syge der havde søgt hospitalshjælp for en sygdom med mindre dødelighed end influenza, blev aflivet med en blanding af opioider og benzodiazepiner, “da de alligevel skulle dø, og man manglede hospitalssenge.”

Det skete i USA, England og også i Sverige, som I kan huske her fra Snaphanen. Jeg håber virkelig, nærmere forklaring følger. Som dr. Bowden siger, “det var overlagt mord.” Engang var det kriminelt, nu om stunder virker det mere afhængigt af, hvem der gør det.

På det Wallenberg-ejede Grand Hotel i Stockholm deltager kun to danskere, Connie Hedegaard og Mærsk chefen Robert Uggla. Men der er mange andre interessante navne på deltagerlisten. Kongen af Holland, Pfizer boss Albert Bourla og Peter Thiel, manden bag Palantir overvågningen, som en vaks amerikansk journalist også forsøger at interviewe i videoen.

Fortsæt med at læse “Bilderberg diskuterer “depopulation””

“På grund af den dybe stat og CIA, har vi aldrig levet farligere, end vi gør nu”

Dagens interview om tyve års aggression mod Rusland – siden 2014 via Ukraine – giver hele den historiske baggrund for den farlige og unødvendige situation, vi befinder os i nu. I virkeligheden begyndte Ukraine krigen med Clintons første underskrift på Nato-udvidelse i 1994, trods løfter ved Tysklands genforening om ikke at udvide Nato.

Fortsæt med at læse ““USA’s vanvittige arrogance””

“Det är redan kört, tror jag”

Når man har skrevet offentligt om et emne som Sverige i 25 år, så er det som at sidde ved et dødsleje, hvor døden trækker ud. Alle der har prøvet det, ved at det kræver pauser og opladning. Sverige er for mig en fjernere slægtning, og jeg er ikke nødt til at komme der eller sidde og våge uden pauser. Alligevel skeler jeg ud af øjenkrogen på det af og til. Måske er det kun af gammel vane. Det er over ti år siden jeg opgav håbet om en “tilnyktring” i Sverige, som de kalder det at blive ædru. Døden må gå sin langsomme gang. Den sidste halvdel af processen kommer til at gå hurtigere end den første, den er accelererende.

I dag er den store historie i Politiken at Den store befolkningsforandring: I 2096 kan flertallet i Danmark være indvandrere eller efterkommere. “Forandring” – Politiken, når man ved, hvordan den “forandring” forløber i Sverige, så forekommer ordvalget mig upræcist og falsk, men Politiken har på den anden side ikke bestilt andet end at forråde Danmark og dets folk så længe, jeg kan huske. Svenskerne kommer i mindretal om 15 år, 60 år før danskerne. Vi kan nå at forhindre det endnu, ikke at jeg tror, der er en eneste politiker med indsigt, mod og format, til at gøre det. Det Sverige vi ser i dag, er vore børnebørns Danmark.

De flydde inte från bomber eller hunger – de flydde från något svårare att mäta: ett land där tryggheten vittrat sönder, där kulturen förnekas och där systemet blivit viktigare än människan. I denna artikel berättar Camilla Grepe, “Stefan” och Per Erik Håkansson varför de lämnade Sverige – och varför de inte tror att landet går att rädda. Det handlar om våld, migration, tystnad och en förlorad framtidstro. Men också om Portugal – och känslan av att plötsligt kunna andas igen. – Jag kommer från Malmö. Idag skulle jag inte gå igenom Malmö på natten, säger en av svenskarna.

 

Fortsæt med at læse ““Vi kommer nok aldrig tilbage til Sverige””

Vejen ind i den digitale koncentrationslejr

En splinterny dokumentar fra Oracle professionelt produceret af Mark Sharman, tidligere en stor kanon i engelsk TV med Sky og ITV. Det er drøjt at komme igennem så alvorlige emner, men efter at have gjort det, tror jeg det er årets vigtigste dokumentarfilm. Dette burde den politiske debat handle om – hvis vi havde haft en om andet end småting og ligegyldigheder. Man får et glimrende indtryk af Sharman her i interviewet “Vesten har mistet den fri journalistik med Covid”

Centralt i filmen står den totalitarisme, der er ved at sænke sig over verden med begrundelse i alle klimadiktaterne, som filmen også viser, er ren fiktion opfundet af forretningsmanden Maurice Strong i 1968. Han var en ledende figur i oprettelsen af The Club of Rome og World Economic Forum.

Fortsæt med at læse “Dokumentar: The Agenda: Their Vision – Your Future”

Ikke se, ikke høre. Vaccineofre er helt overladt til sig selv

Jeg bestræber mig på at have alle dokumentarfilm om vaccinerne, som er det mindste seværdige. Det må nu være omkring 30 i antal, og selvom mindst ti er af professionel TV kvalitet, siger det noget om den totale fortielse i politik og journalistik, at ingen af dem nogensinde har været på main stream TV. Denne handler om en mand, der ukueligt kæmper for sit liv, selvom det er ved at ebbe ud. Han er ramt af en progredierende, neurodegenerativ tilstand, der har ligheder med ALS.

“Why Can’t We Talk About This?” delves into the life of a man grappling with the aftermath of a COVID-19 vaccine injury, weaving his personal struggle into a broader examination of why such experiences are rarely discussed.

Behandlingen af ofrene er i særklasse sjælsrå og umenneskelig. Peder Jensen skriver:

Biolog og podcaster Bret Weinstein kommenterer at «Av alle de forskjellige covid-forbrytelsene er gaslighting av vaksineskadde den mest talende». Gaslighting er en form for mental mishandling der man forvrenger virkeligheten og får en person til å stille spørsmål ved sin egen tilregnelighet og virkelighetsoppfatning.

Og dagens gyser, jeg ikke kan ignorere. De såkaldte “blodpropper”, der ikke er af blod, men af proteinet fibrin, findes nu i børn af vaccinerede mødre.

Fibrous Clots Found in Young Children of Covid-Vaccinated Mothers

Leading medical experts are sounding the alarm following the shocking discovery of fibrous clots in the blood of young children who were born to mothers who received Covid mRNA “vaccines” during pregnancy.

Fortsæt med at læse “Dokumentar: “Why Can’t We Talk About This?””

Vilka är värst att hamna under? Ryssland eller Muslimska Brödraskapet?

Den skarpe, knastørre, finske professor Paul Lillrank analyserer løgnen om den russiske trussel, og som finne ved han en del om at frygte Rusland. Ingen har som svenskerne været udsat for politisk “Ruslands-porno.” “Om fem år invaderer Rusland Sverige, nej, der går kun tre år,” sådan har medierne hamret løs med et ‘straight face.’ Det har hele tiden været for at kuppe dem ind i den døende angrebsalliance, NATO. Følgelig har svensk Ruslandsfrygt været på 70%, den højeste i Europa. Nogle tror endnu på medierne, men også den tid vil slutte.

Lillerank har tidligere fremskrevet islam demografisk i Norden, og vist, at svenske politikere virkelig har lagt et demografisk reb om den svenske nations hals. I løbet af en generation (30 år), kan det føre lande som Frankrig og Sverige ud i borgerkrig, ja han mener slet ikke, det kan undgås.

Det er naturligvis derfor, man ikke må tale om det i medierne, da de er de skyldige magthaveres sidste bolværk mod en folkelig vrede, der må ligge og lure mange steder i landet. Rusland skal bruges som fjende, fordi den indre fjende er ved at blive for overvældende, og alle er bange for at vække den. Dens tilstedeværelse har adresser og navne på sig: Riksdagen i Stockholm og Kommissionen i Bruxelles. Og ansvar for det Sverige der nu findes,  er der ingen der vil have.

Løgnen er institutionaliseret helt. Min gamle penneven, professor Sundberg, kaldte sine erindringer: Minnen från landet där den offentliga lögnen fått en svindlande omfattning, av professor emeritus Jacob W.F. Sundberg, hvor han var så venlig at nævne undertegnede. “Svimlende,” ja. “Derfor er ingen mere forhadt, end den der siger sandheden,” som Platon skrev.

Fortsæt med at læse ““Hvorfor er Rusland en trussel men islam ikke?””

“How to stop your doctor killing you”

I begyndelsen af det nye interview med dr. Coleman, tror man det udelukkende handler om medicinske spørgsmål, ødelæggelsen af sundhedsvæsnet og af lægegerningen, de nyindførte medlidensdrab i Canada og England, hvor man nu åbner for drab på autistiske børn, men ret snart begynder samtalen at udvide sig til alle de andre områder, de viser at vi lever i en tiltagende syg og totalitær tid. Sundhedsvæsnet og vaccinerne er, ligesom indvandringen og krigsiveren, kun en mindre skive af den store lagkage der er i gang med at revolutionere vores liv hen over vores hoveder. I ved, det der sker, hver gang nogen siger “bæredygtig” eller “klima,” så skal dit liv beskæres og omformes, og du er absolut uden indflydelse på det.

Fortsæt med at læse “Kampen mod menneskeheden”

Vi behøver et nyt Magna Carta for et frit Europa

Sådan ser Tommy Robinson ud efter 7 måneders isolation. Det er ti år siden han skrev bogen Enemy of the State. Man kan vel godt sige, at han er en fjende af staten – men kun i den forstand, at han er en fjende af dens forvaltere. Det har de til gengæld i den grad forstået. Deres ageren mod ham viser hele hans pointe: De har magten, men den er ikke legitim, og de udøver den arbitrært mod en ægte støtte af folkeligt selvstyre.

Fortsæt med at læse “Tommy Robinson og Magna Carta”

Fotos © Snaphanen.dk

“Dine blodprøver er jo flotte, flotte, flotte.”

Jeg skrev 25 februar “Kræften der forsvandt,” og mange skrev til mig, for at høre, hvad jeg havde gjort så de måske kunne gøre noget for sig selv eller syge pårørende. Jeg lovede forleden at vende tilbage for en kort bemærkning, når jeg havde resultatet af den tredje blodprøve, efter at jeg har behandlet mig selv for to kræfttyper siden september 2024, og efter at jeg ikke har modtaget lægebehandling for dem i nu et år – siden maj 2024.

Resultatet var opmuntrende. Ved første blodprøve i november tænkte jeg, “det ser lovende ud,” ved anden prøve i februar tænkte jeg “tør jeg tro på det?”, og i går tænkte jeg: “Nu er jeg ikke længere i tvivl. Det virker, og jeg har næsten gjort det selv.” Nu inviterer jeg kæresten på frokostrestaurant med flag, O.P. Anderson, gammelost og det hele, så det gjorde jeg. Hun havde heldigvis været med og oplevet konsultationen,

Jeg lydoptog de 17 minutters konsultation for at kunne citere lægen korrekt. Jeg håber, det kan være til inspiration og opmuntring for nogle af de mange syge, jeg har været i kontakt med. Min egen forskning i emnet fortsætter. Jeg har opdaget flere interessante midler siden jeg gik i gang med Ivermectin og Fenbendazole, og husk, alle tips jeg har samlet ind stammer fra vestlige læger, ikke fra heksedoktorer eller kinesiske apoteker. Iøvrigt intet ondt om dem, de er i al fald interessante, og de bygger på gammel viden, der slår mRNA og Rockefeller-medicinen med 7-8000 år.

Lad mig endelig sige, at jeg ville aldrig have skrevet offentligt om mine sygdomme eller om en mulig kur, hvis jeg ikke igennem trekvart år havde afprøvet behandlingen på min egen krop, og nu følte mig sikker på, at den også ville være af interesse for andre end mig og mine nærmeste.

Den ene gang jeg har skrevet om dem undervejs, har blot været en situationsrapport. Denne gang vil jeg kalde det “en foreløbig konklusion.”  Jeg tør ikke kalde det “helbredelse,” men ingen ved det, og kun tiden vil vise det. Det aber dabei jeg tænker på, er at de to midler siges at angribe cancerstamcellerne, hvilket kunne give løfte om, at kræften ikke kommer igen. Selv min “uhelbredelige” knoglemarvskræft.

Fortsæt med at læse “Kræften der forsvandt, II”