Hamed Abdel-Samad er mere bevogtet end nogen stats- eller primierminister i Europa. Den lige så dødstruede Seyran Ates optræder også. Abdel-Samad er en af tidens helt store personligheder, og der er næppe én i Folketinget, der har hørt om ham. Endsige en journalist på det rød/grønne DR. ARD: Deutschland-Reportage: Leben unter Polizeischutz. 16.02.2019 tysk, utekstet.
“Hvis islamisterne gør mig tavs, går de bare løs på andre og mildere islamkritikere og forsøger at gøre dem tavse.”
For nylig kunne BT og gadekrydset Metro fortælle om de store udgifter i forbindelse med bevogtningen af jødiske institutioner. Vi taler om rigtig mange millioner kroner, hvortil kommer de samfundsmæssige omkostninger ved at tage politifolk fra andre presserende opgaver. Og det ligger i luften, at det er jødernes skyld, for kunne de dog ikke bare gå under jorden eller emigrere, så dansk politi kunne slippe for alle udgifterne og besværet.
Samme synspunkt kommer også til udtryk, når aviser og politikere harcelerer over Rasmus Paludans demonstrationer, der også koster politiet store ressourcer. Og især politikere til venstre brokker sig, da demonstrationerne jo går ud over v-fløjens kæledægger, de stakkels forfulgte muslimer.
Med andre ord: Det er i virkeligheden “de stakkels gerningsmænd”, der er ofre og ofrene, der selv er ude om det – et typisk radikalt synspunkt, som også fremsættes af den evindeligt brovtende Uffe Ellemann, når han bebrejder svenske Lars Vilks, at denne må leve under politibevogtning.










