“När man får fram ett valresultat blir det ett jävla liv om vem som vann och vem som ska ha makten”
Alle de kender svensk film og teater, kender Stefan Sauk. Her har vi simpelthen et sjældent fænomen: Den tænkende og informerede kunstner, eller skal vi sige ‘artist,’ et godt ord, der findes på svensk, så man slipper for at kalde alle og enhver “kunstner?” 415.000 har nu set videoen alene på Facebook.
Er Sverige argumentet imod demokrati? Skal man heppe på EU’s superstat?
Den kommer i al fald ikke til at være demokratisk. Når nomenklaturaen i nu 45 år har kunnet udskifte en tredjedel af befolkningen med svinedyre, ofte hypervoldelige personer, og kun tyve procent af svenskerne i 2019 vil agte at stemme imod det, så må man vel sige, at folkestyret langt fra har fungeret rationelt og efter hensigten, ja at det overhovedet har fungeret.
Her udelader jeg faktoren mediernes hjernevask og censur, som i Sverige har været ekceptionel i hele Vesten. Svensk demokrati har hele mit voksne liv forekommet mig at være en velregisseret travesti. Der er lidt ABBA over, hvor professionelt det lyder tilsat det allestedsnærværende hykleri.
Demokratiet var en køn tanke
Måske skal man bare heppe på, at EU og den superstat, Kommissionen utrætteligt ønsker, kommer og udsletter resterne af nationalt demokrati. Det var en køn tanke, men den opererede med et ideelt folk af fornuftige, oplyste borgere, der ikke har været til rådighed.
Det samme kan man i nogen mindre grad sige om Danmark og Norge. 80 procent af befolkningen forholder sig indolent over for importen af i vidt omfang fjendtligsindede stammer.
Flertallet er fuldstændig ligeglade med, at deres land foræres bort til en historisk fjende gennem 1400 år, at de muligvis sender deres egne børn i krig og at de den dag de opdager det, forlængst ikke kan forhindre det.
Måske vi skulle nedgradere vores begejstring for demokratiet lidt. Politikere kan heller ikke lide det, så snart de er valgt. Folket er et upassende indslag i teaterdemokratiet. Det er uønsket af dets ledere og af dem selv. Læs til husvalelse Islam: The West’s ‘Most Formidable and Persistent Enemy.’
Sådan kan der tales i Forbundsdagen
Er det hørt i det mere gumpetunge Folketing? Thomas Kierstein skriver:
Så er der en taler på podiet i Forbundsdagen – en taler fra AfD: Partiet, der af den tyske systempresse og af de gamle systempartier udnævnes til et snæversynet parti for “bodegatyskere”. Taleren er dog i så fald ret atypisk. Tillad mig at præsentere:
Fortsæt med at læse “Stefan Sauk: Sverige börjar likna Afrika”









