Mette Frederiksen kunne have skudt en hvid pind efter en karriere i Donald Trumps regering.
Af Lars Hedegaard
Nu må politikerne i og uden for USA snart have lært det: Præsident Trump glemmer ikke dem, der har prøvet at spænde ben for ham og hans politik. Og han tilgiver ikke statsoverhoveder, der som Mette Frederiksen har svigtet deres løfter.
Trump husker også godt, bl.a. at Mette Frederiksen lovede at øge Danmarks militære tilstedeværelse i Grønland og derefter glemte alt om det. Hvad skulle give ham anledning til at stole på noget hun siger?
Stor britisk regeringsundersøgelse af vaccineskaderne
Den engelske, nordirske og den skotske regering har lavet en undersøgelse af Covid-19 vaccineskaderne, der hedder Every Story Matters. Om den nu også gør det, kan man tvivle lidt på, når man hører dr. Campbell fortælle om den. Er det i virkeligheden blot for at lande sagen på en for de skyldige blød måde? Campbells titel “Very rare common adverse reactions,” er i al fald dyb ironi.
Materialet er helt overvældende, her er stof til flere måneder, blandt andet inderholder det over 34.000 ‘case stories.’ Udpluk fra seks af den gengiver han herover. Det er mennesker, der har fået ødelagt deres liv, og det er “Elisabeths far”, apotekeren, “der troede fuldt og fast på vacciner og regering,” men endte med at begå selvmord som 65-årig på grund af begge.
De demokratiske medlemme af Senatets udenrigspolitiske komite kan belave sig på et chok, når Donald Trumps designerede udenrigsminister, senator Marco Rubio, i dag kl. 16 dansk tid vil fremlægge sin geopolitiske doktrin.
Også Mette Frederiksen og Lars Løkke bør høre godt efter, for ifølge et talepapir, som Breitbart News er kommet i besiddelse af, indvarsler Rubios nominering en total omvæltning af USA’s udenrigspolitik siden slutningen på Den Kolde Krig.
Danmarks Statistik kategoriserer anden generation af indvandrere som danske, og skjuler dermed omfanget af den demografiske ændring og de medfølgende integrationsproblemer, siger Christian Marcussen, medlem af Danmarks Nationale Integrationsråd.
– »Barnet placeres i kategorien ›dansk oprindelse‹, selv om det for eksempel har fire pakistanske bedsteforældre – eller en mor af tyrkisk afstamning og en far, der for nylig er indvandret fra Syrien,« skriver Marcussen i Berlingske.
Katrine Winkel-Holm, Helle Merete Brix, Lars Hedegaard og Søren Villemoes, arkivfoto Snaphanen.dk. (Klik f. helskærm)
”Sandheden er nu sat fri”
Af Lars Hedegaard
Ifølge en meningsmåling fra januar er 55 pct. af de englændere, der tidligere stemte på Labour, men er skiftet til Nigel Farages Reform UK, især motiveret af modstand mod masseimmigrationen (læs den muslimske immigration).
Kun seks måneder efter Labour-lederen, Keir Starmers, sejr ved parlamentsvalget, står hans parti i en meningsmåling lige med Reform, nemlig på 25 pct. Det tidligere konservative regeringsparti må tage til takke med 20 pct.
Nul grader, nordenvind og ikke en sky. Min park er Østre Anlæg. Fra børnehaven henover underskole til gymnasium, altid Østre Anlæg, og til nød Kongens Have. Som gymnasiaster spillede vi håndbold der, og sværmede i Rhododendronhaven og delte en lejlighedsvis pibe hash.
Det er en park for alle aldre og temperamenter. Der er legepladser for børn, små rosenhaver for pensionister og elskende. Midt i 1880’erne malede Paul Gauguin mange motiver fra den da han boede i Nørregade.
I den nordøstre ende ved Østerport lå Østre Borgerdyd Gymnasium, min og min fars skole, Kierkegaards skole og Danmarks næstældste latinskole. I dag er den ejerlejligheder, og det er lidt mærkeligt at gå forbi en bygning, man har tilbragt så mange timer i, og hvor der har været så meget liv, og hvor ens eget startede. Nederste foto. I dag kunne man se den gamle skole, når træerne ikke skyggede for den.
“Der var ingen vand i, men de er da flotte,” lød kommentaren
Man får det, man stemmer på
Af Lars Hedegaard
Der er noget symbolsk ved de brande, der har raseret nogle af Los Angeles’s rigeste bydele. Eller skal man kalde det karma eller nemesis?
I overklasseområder som Pacific Palisades og Malibu, som nu for en stor del ligger i rygende ruiner, har det hidtil været lige så sjældent at støde på en republikaner som at skaffe en ispind i helvede. Beboerne i disse hundedyre paladser, hvoraf mange koster 10, 20 eller 30 millioner dollars, har ved valg efter valg stemt på de demokratiske politikere, som har bragt dem disse uoverskuelige ulykker på halsen.
Den standende diskussion om Grønlands status har givet en masse kommentatorer en velkommen lejlighed til at lufte det Trump-had, de har næret, siden han i 2015 bekendtgjorde, at han ville stille op til præsidentvalget.
Trump-haderne var momentant rådvilde i nogle uger, efter at han vandt præsidentvalget den 5. november, men nu er de igen på krigsstien med fornyet kampgejst. Trump har selv været med til at åbne ballet med bombastiske og udiplomatiske udtalelser om sine arktiske ambitioner. Reaktionerne er han formentlig ligeglad med. Han ved, at han vil blive kritiseret sønder og sammen i Europa og blandt USA’s demokrater, uanset om han er sød eller slem. For han ved, at der bag jeremiaderne gemmer sig en magtkamp:
“USA er sk…ligeglad med de menneskelige ofre for dets udenrigspolitik”
In the ninth episode of The Racket, Journalist and Author Matt Kennard speaks to American Economist and Public Policy Analyst Jeffrey Sachs. They discuss the failings of US foreign policy; the Military-industrial complex’s ongoing impact on civilians in Ukraine and Gaza; the inner workings of the CIA; and why the US should be working with China towards world peace.
En velgørende dosis indsigt og sund fornuft at høre Jeffrey Sachs i dette få timer gamle interview, der kommer godt rundt omkring Ukraine, Kina, USA’s udenrigspolitik, der er “styret af vrangforestillinger” og har bragt os alle på randen af atomkrig.
Også Kennedy-mordet og Trump omtales, Trump som han ligesom jeg ikke er udelt begejstret for, men som må formodes at være langt at foretrække fremfor USAs seneste præsidenter, hvor især Biden-regimets mål tydeligst har været at ødelægge så meget af USA som overhovedet muligt
Det intelligente spørgsmål, som den gode interviewer også stiller er: Hvor megen magt har en amerikansk præsident i virkeligheden, og i hvor høj grad vil han af den dybe stat blive tvunget til at fortsætte en årtier-lang katastofal navnlig udenrigs- politik?
