“Abu Mohammed al-Jolani vil indføre sharia”
Af Lars Hedegaard
Storpolitisk er der ingen tvivl om, hvem taberne er i det syriske Assad-regimes fald. Det er Rusland og Iran. De har begge investeret mange kræfter og enorm prestige i at afstive Bashar al-Assads morderiske styre, og de troede begge, at de kunne benytte Syrien til at opbygge en base for videre indflydelse i Mellemøsten. Disse drømme er nu knust.
Ruslands krig i Ukraine har medført, at Putin ikke længere har kræfter til at holde Assad-regimet ved magten, og efter Israels vellykkede nedkæmpelse af Irans allierede, Hamas og Hezbollah, og udslettelsen af mullahernes luftforsvar, har de langskæggede Allah-dyrkere i Teheran fået andet at tænke på. Ikke mindst om deres eget voldsregime kan overleve.

