Der er flere måder, at reagere på “det nye Sverige” på. 50.000 emigrerer om året, et meget stort, uvist antal svenskere er “internt fordrevne.” Der er mig bekendt ingen, der har haft lyst til at forske i de flyttestrømme.
Allerede for ti år siden flyttede 3.600 husholdninger/familier fra Malmø om året, altså cirka 10.000 mennesker. 700 angav direkte, at de flyttede fra indvandring og kriminalitet. Flere kan have gjort det uden at ville sige det.
Der er de de gamle, de fattige og de syge, de bliver tilbage og har bare at ‘gilla läget’, og så er der dem, der er velhavende nok til at købe sig tilbage til det Sverige, der nu forsvinder i rasende fart: Et gated community 30 km fra den større by, hvor de arbejder og stadig tjener så godt, at de ikke er underlagt alle politikernes luner.
En professor siger at “Utvecklingen är tråkig och ett misslyckande för samhället.” Det er den venligste udlægning, man kan komme på, men professorer får ikke løn for at være modige. Hvis det ikke er en direkte ondsindet politisk indsats, der får et Sverige til at forlade alle fortidens idealer om ligestilling og omsorg for de svageste i lyntempo, er det den mest eklatante inkompetence: Svenske politikere har ingen anelse om, hvad de foretager sig, og i den udstrækning nogen tør gøre dem opmærksom på det, afviser de kritikken som ‘racisme’ og ‘fobi’. Er man uheldig, kan man få store bøder eller komme i fængsel.
I 2009 indviedes Victoria Park i Limhamn. Onsala ligger 30 km syd for Gøteborg, byen hvor der skydes. Der skal bare en bevæbnet vagt foran, så er man i Manilla eller Caraccas.
Så dygtige har svenske politikere været. Danske og norske har ikke været helt så dygtige, men de gør, hvad de efter fattig evne kan. At rive ned går hurtigt, at bygge op tager århundreder. Fra Här planeras för ett gated community:
Fortsæt med at læse ““Grindsamhällen” (gated communities) i Sverige”







