“Christians are the single most widely persecuted religious group in the world today,” the authors write. That may come as news to my fellow Jews who focus on the global rise of an ugly new phase of anti-Semitism, or to Muslim leaders who say that “Islamophobia” is our biggest problem. Christians have been harassed in 133 nations – two-thirds of all nations – and suffer in more places than any other religious group, according to a Pew Forum on Religion and Public Life figure that the authors cite.

As remarkable as the global assault, however, is the relative silence by global leaders and the media. Though Christians are overwhelmingly the leaders of governments across the West, no national leader has seen fit to call much attention to the horror. Christians slaughtered, world yawns, Hudson Institute “Persecuted: The Global Assault on Christians”,Wednesday, March 27, 2013 – Muslim Persecution of Christians: January, 2013.

Klansamfund og klientilisme i Sverige

” Södertälje har vældig meget til fælles med Sicilien”. Klantænkning er en årtusindgammel mentalitet, dvs. man skal lave folk om inde i hovedet, hvilket ikke er for stor en mundfuld for svenske politikere. Södertälje er en by med 64.000 indbyggere (en fordobling siden 1960) 30 km fra Stockholms centrum. Den havde i 2009 45 % med udenlandsk baggrund, hovedsageligt kristne irakere, “syrianer”. Det bliver den anden store kommune efter Malmø, hvor svenskere kommer i mindretal. Det sker næste år. Fortsætter den svenske politik, vil andelen udlændinge være 88 % i 2050. Se også Tusentals flyr från Södertälje, Søndagskrönika: Flykten från mångkulturen, “Vi muslimer trakasseras och förföljs i Södertälje”. Muslimer flyr Södertälje efter hot.

I P1 Morgon i onsdags berättades om en pågående utredning om misstänkt korruption på kommunal nivå. I inslaget intervjuades även Amir Rostami, polis och forskare som studerat fallet Södertälje. Rostami drar paralleller till Sicilien. Där liksom i Södertälje kännetecknades situationen av ett antal familjer motiverade att skapa ett imperiebygge, av avsaknaden av en kapabel väktare samt en statsmakt som alltför länge inte tog situationen på allvar, vilket lät strukturen växa fram.

Hos oss går släkten, klanen, före allt annat. Klanmentaliteten genomsyrar hela kommunen, från botten och hela vägen upp till toppskiktet. Och så har det också blivit inom politiken. Man förhandlar om rösterna. Man förhandlar fram en plats, en position. Om jag går med i partiet kommer jag inte ensam utan med flera hundra röster. Det har påverkat den svenska politiken. Tyvärr har man släppt in klantänkandet i politiken. På så sätt har man satt demokratin ur spel. Säg Basta till klanstyret!

630 millioner mennesker ønsker at emigrere

13 prosent av verdens voksne befolkning oppgir at de ønsker å forlate sitt eget hjemland på permanent basis. Flest oppgir USA som nummer en på ønskelisten. Ifølge Gallups egne beregninger er fordelingen som følger:

138 millioner personer kunne tenke seg å flytte til USA
42 millioner personer kunne tenke seg å flytte til Storbritannia
37 millioner personer kunne tenke seg å flytte til Canada
29 millioner personer kunne tenke seg å flytte til Saudi Arabia
28 millioner personer kunne tenke seg å flytte til Tyskland
26 millioner personer kunne tenke seg å flytte til Australia

Mange vil forlate hjemlandet sitt og søke lykken andre steder

The Unbelievable Photos Taken by the Crazy Russians Who Illegally Climbed Egypt’s Great Pyramid

‘We are above the law and the land’

Muslim leader’s stunning claim at Texas rally for Islam.Muslims living in America should not be bound by U.S. law, according to a leader of the Council on American-Islamic Relations, who delivered the controversial message to a crowd at a Muslim rally in Austin, Texas.

“If we are practicing Muslims, we are above the law of the land,” said Mustafa Carroll, executive director of the Dallas-Fort Worth CAIR branch.

Carroll’s statement was similar to a statement allegedly made by CAIR co-founder and former chairman Omar M. Ahmad. He was paraphrased by a reporter saying, “Islam isn’t in America to be equal to any other faith, but to become dominant” and the Quran “should be the highest authority in America, and Islam the only accepted religion on Earth.” WND

Arnstberg och Sandelin: Invandring och mörkläggning

En saklig rapport från en förryckt tid (Debattförlaget).

Av Thomas Nydahl

Så kom den då äntligen, boken som saknats och som därmed kan fyller ut en vit fläck i svensk samhällsdebatt. På många europeiska språk finns redan den här sortens litteratur. Den har förvandlat sina respektive nationers vita fläckar till självklart lysande inslag i debatten om invandringens realiteter. I vårt grannland Danmark har ett antal av de verkligt betydelsefulla böckerna kommit. I Tyskland och Frankrike likadant. I England förstås. Men den ende som verkligen lyckats berätta om de svenska tillstånden så att det tagit skruv är enligt min mening den danske författaren och journalisten Mikael Jalving. Hans bok Absolut Sverige har dock inte fått många ord på vägen i den offentlighet som jag fortfarande betraktar som en vit fläck, ja kanske rentav som ett stycke icke-existerande samtid.

Karl-Olov Arnstbergs och Gunnar Sandelins gemensamma bok säger redan i titeln vad det handlar om: invandringen till Sverige och den offentlighetens mörkläggning som lett till att det varit – och fortfarande är – tabu att diskutera, debattera och ställa frågor i ämnet. De går till botten med det och väjer inte för det obehagliga eller osannolika. För människoströmmen till vårt land omges av osannolika fakta. Det är nästan så att man drar sig till minnes Tage Danielssons underbara Harrisburg-monolog om det sannolika och osannolika. Skillnaden är den att man lätt håller sig för skratt i denna bistra redovisning.

Jag skulle vilja framhålla att jag inte för ett ögonblick tror att det är något fel med de små eller enskilda ut- och invandringarna. Människor har sökt sig dit de kunnat få inkomst och ett anständigt liv. Individer och familjer har flyttat till platser de hellre velat leva på. Så gjorde också många av Sveriges fattiga och eländiga när en möjlighet gavs att komma med en båt till ”Amerikat” som Karl-Oskar säger i Vilhelm Mobergs utvandrarepos. I modern tid är det också en självklarhet att man kan arbetskraftsinvandra. En indier kan ha förälskat sig i en svensk och flyttat med hit. Det är banala men viktiga fakta. Under de första årtiondena efter andra världskriget hade Sverige en aktiv migrationspolitik. Det var då hjulen i industrin rullade som snabbast och våra storföretag värvade arbetare ibland annat Finland, Grekland och Jugoslavien. Men vårt sätt att se på det förflutna färgas också av de omständigheter vi lever under nu. Jag har i andra sammanhang kallat dagens företeelse för bidragsmigration. Det är något annat än att ta sig till ett annat land för arbete och försörjning. Det är att utan motprestation leva på det andra landets tillgångar.

De skärpta motsättningarna i vårt land har skapat en atmosfär av misstro och klantänkande. Jag skulle vilja säga att detta tillstånd vuxit i oroväckande hastighet sedan vi fick de stora människoströmmarna från muslimska kulturer, dels på grund av islams ideologiska innehåll, dels på grund av de mycket avlägsna kulturer som plötsligt skulle ”samleva” med vår, vilket ju fungerat minst sagt dåligt. En somalisk eller en afghansk familj kan rimligen inte ha mycket gemensamt med en svensk. Men det har konsekvent sagts i offentligheten att det är svenskens plikt och skyldighet att ”integreras med” klan- eller ökenkulturen. Så ser en multikulturell praktik ut.

Arnstberg och Sandelin börjar sin redogörelse i ett nästan hundrasidigt svep över hur det nya landet formats i totalitär riktning för att fungera multikulturellt. Här leds vi in i de absurditeter som kallas rasism, anti-rasism, godhetsbyråkrati och folkfostran. Jag läser detta avsnitt mot bakgrund av min bestämda uppfattning att en uppifrån dikterad och formulerad multikultur innebär ett splittrat och därmed konfrontationsbenäget samhälle vars minsta beståndsdelar är etniska eller religiösa getton. Multikulturen innebär därför inte en färgrik samlevnad utan en blek och destruktiv särlevnad i ett och samma land.

Fortsæt med at læse “The Unbelievable Photos”

Eller er det Snaphanen? Først Engelbreth i Politiken 22 marts:

Men på Snaphanen.dk kalder en forarget læser nu Krasnik for den »rødhårede ungkommunist«, og en anden fastslår, at det snart »er på tide at være lige så skeptisk overfor jøders loyalitet som over for muslimers«. Endvidere gøres »selvmordsjøder som Melchior og kulturradicoole kosmopolitbøsser som Krasnik« til eksempler på, hvorfor »jøderne ikke er en assimileret del af det danske folk«, og der tordnes imod »jøderne på DR’s redaktion« og de »race- og kultur-fremmede indvandrergrupper, uanset om det er jøder, muslimer eller voodoo-negre«.

Så Klaus Wivel i Slangen ved brystet, Weekendavisen, 27.03.2013 (ikke online)

Det er meget mere derude, end der er plads til at vise i denne artikel, især på Snaphanen, et af de mest rabiate højrefløjssite i Danmark. Snaphanens læsere taler om Krasnik »som globalistisk mediejøde« og om at betragte ham som »potentielt en fjende af folk og nation«. Her tales der også om »jøder, muslimer eller voodoo-negre«, som spiller velintegrerede, men fremmer deres egne dagsordner: »Jøderne er bedst til dette kosmopolitiske komediespil. Muslimerne er kun lige ved at lære tricket,« er der en, der skriver.

Det er ikke kønt, selv når man tænker på, at frisprog er en del af blogosfærens eksistensberettigelse, men det er en lynhurtig, daglig vurdering især når der er over 100 kommentarer, hvad ofte sker. Det er hentet fra kun to kommentatorer til denne blogpost. Jeg skrev selv i en kommentar, at Krasniks jødiske baggrund er irrelevant, når man vil bedømme hans interview. Den er ikke kommet i avisen.

Jeg har svaret Engelbreth, jeg vil anbefale Wiwel at læse det. Jeg ved ikke, om der er sådanne smuttere i Politikens kommentarfelt, for jeg læser det ikke, men det er ikke første gang journalister angriber mig gennem kommentatorer, jeg er aldrig blevet citeret for mine egne ord undtagen i et interview om Fjordman og så hvad jeg selv har skrevet i avisen gennem årene. Jeg hører dog, at kommentarerne på JP og Ekstra Bladet skal være betydeligt grovere, end dem her. Hvad skal vi gøre ved det?

Blogkommentarer er at betragte som læserbreve, hæfter Wivel for læserbrevene i Weekendavisen? Hvordan kan det være, at Wivel og Engelbreth ikke formår at angribe Trykkefrihedsselskabet højere oppe i fødekæden end i Snaphanen og Uriaspostens kommentarspor? Jeg kommenterer selv mod antisemitter i tråden, hvorfor ikke citere det? Lider I under stofmangel? Hvis jeg skulle associere lige så frit som KW, kunne jeg skrive, at Klaus Wivels grandonkel var en kendt nazisympatisør, men det kunne jeg da aldrig finde på at slå så dybt.

Dernæst skal Klaus Wivel være velkommen til at maile bloggen, så skal jeg give ham navnene på tre fremtrædende medlemmer af Mosaisk Trossamfund, der kender mit forhold til danske jøder ganske godt, helt fra jeg gik i første klasse. Jeg kommer ikke sjældent i synagogen i Krystalgade, jeg hjælper udenlandske venner til rundvisninger der, jeg har skrevet masser om jødernes situation i Malmø meget længe inden danske aviser vågnede, jeg interviewede en ung dansk jøde sidste sommer, der også trådte frem i DR’s dokumentar for nylig. Jeg er på mail og venlig fod med rabbiner Shneur Kesselman i Malmø.

Endelig kan jeg jo spørge læserne her: Er “Snaphanen et af de mest rabiate højrefløjssites i Danmark” og i bekræftende fald hvorfor? Kan I mon komme på nogle, der er værre end mig, og kan man overhovedet gardere sig imod Engelbreth-Wivel teknikken med andet end at lukke kommentarfeltet, når én person nu ikke kan overvåge det 24-7? Hvad ville I selv gøre? Konstatere at alle kneb gælder og springe op og falde ned på WA og Pol, når man nu alligevel aldrig kan blive stueren?

Turks in Germany are a Time Bomb

“The Turks in Germany are a time bomb, at least the majority of them”. This is the statement with which Peter Cohen, an American visiting professor at Munich University, concludes his recent study in Germany. “They don’t want to integrate in the German society,” says Hartmut, who doesn’t want to be identified for fear of reprisals by violent Turks. “They even hate to be called ‘migrants’. They feel very Turkish. They happen to be in Germany as the elderly generation in the 1960s had been recruited to work in the car and coal industries. Now, culturally the majority of Turks, even the young, here in Germany feel very Turkish. ” Adds Hartmut, who is a social scientist at a German university.

Fortsæt med at læse “Klaus Wivel læser Rune Engelbreth”

For et par år siden, var hun stadig værd at læse i Expressen, der var liv i hende og hun turde tænke selv, men nu ligner hun alle de andre, som man kan se i hendes hovne, overfaldiske og politisk korrekte optræden fra i aftes. Har hun læst Camerons tale, eller har hun bare læst SVT’s referat af den? Jeg skal sammenfatte den ultra-kort: »Masseindvandring har bragt nogle gode ting, men det har også bragt problemer, så her er nogle lappeløsninger, vi foreslår.”

På baggrund af hvad det nu måtte være, slår den nu helassimilerede Sten fast, at ”Cameron följer en främlingsfientlig trend”.. Det gør han desværre for det engelske folk ikke. Sverige og England kappes stadig om at få den mest forfærdelige fremtid i Nordeuropa, men nu er Dilsa Demirbag-Sten rykket op på de stockholmske parketgulve, så nu kan hun være ligeglad. Hun belærer sine værtsfolk både i SR og på DN, hvor hun for kun tre dage siden skriver dette:

Vi är där danskarna var för snart tio år sedan. I dag ligger Dansk folkeparti stabilt runt 12 procent.

Som i mange måneder, har været løgn. Kan Demirbag-Sten ikke dansk, er hun undskyldt, for journalistpartiet har ikke været meget for at informere svenskerne om den virkelige situation i Danmark, der må få enhver til at tænke på, at en plads i solen i Sverige ikke længere er så langtidsholdbar, som den har været.

Man kan næsten se det i det søvnige blik, i dronningeminen og det stramt samlede hår. En begavet kvinde, der er kommet frem i verden. Nu skal det erobrede forsvares, de sikre kort skal spilles, så er Dilsa fast gæst på SVT indtil hun dør. Hun er gledet ind i galleriet af talking heads, ingen kan kende forskel på. Hvis man kender SVT, behøver man ikke engang afspille denne video, men hvis man interesserer sig hvor, hvad sociale ambitioner kan gøre ved den fri tanke, skal man gøre det alligevel:

The Politics of Personal Destruction, Danish Style

Dokumentaren om filosoffen Henrik Gade Jensen, der var spindoktor for kirkeministeren i den borgerlige regering, der kom til i 2001, er så interessant, at jeg godt forstår nogen har gjort det store arbejde at undertekste den på engelsk. Nu er læsere i Sverige og Norge så heldige, at de også kan den, og det bør de gøre, for historien har bud langt ud over de direkte indblandede.

Løsagtige nazibeskyldninger i Information og TV 2 gjorde, at han sagde op et år efter for ikke at belaste regeringen. Derefter blev han projektleder på tænketanken Cepos og er i dag præst på Lolland. Han er en af Danmarks mest respekterede, borgerlige intellektuelle, han fik erstatning ved en efterfølgende retssag og efter udsendelsen fik han flere uforbeholdne undskyldninger, undtagen for den hovedskyldige journalist Rasmus Lindboe. Lindboes kilde René Karpantschof medvirker i udsendelsen, og jeg kan ikke huske, om det er undskyld, han prøver at sige. ‘Hængt ud på forsiden – Henrik Gade Jensen’ blev sendt mandag d. 29. oktober 2012. Se det!

Før kvelds­ny­he­tene på den ita­li­enske stats­ka­na­len RAI­Due den 20. mars fikk TV-seerne se et høyst uvan­lig reklame­inn­slag: Seks men­nes­ker av for­skjel­lige etniske opp­hav for­talte om et nytt pro­gram, som de til­syne­la­tende har del­tatt i, for assis­tert, fri­vil­lig repa­trie­ring – finan­siert av EU og Ita­lias regje­ring og for­kor­tet RIRVA (Rete Ita­liana per i Rim­pa­tri Volon­tari Assistiti).Replik­kene lød som følger:

Jeg var inn­vand­rer, og jeg ville reise til­bake til mitt eget land. Jeg visste ikke hvor­dan jeg skulle gjøre det. Med pro­gram­met for assis­tert, fri­vil­lig retur fikk jeg prak­tisk hjelp.Pen­ger til rei­sen, doku­men­ter, en støtte til rein­te­gre­ring i mitt eget land. Få hjelp du også! Hen­vend deg i en av skran­kene i nett­ver­ket for fri­vil­lig repa­trie­ring, som fin­nes over hele Italia.

Der­etter fulgte to avslut­tende slagord:

Å dra hjem for å begynne på nytt. En hjelp til å dra fri­vil­lig hjem til ditt eget land.

Inn­sla­get kan virke nær skan­da­løst på nord­euro­pe­ere, men i Ita­lia later man altså ikke som om nær­væ­ret av mange inn­vand­rere uten arbeid i en krise­tid ikke er et pro­blem. Tvert­imot sies det nokså rett ut, med EUs vel­sig­nelse, at det er bedre om de drar hjem. TV-reklamen over ble da også sendt i store deler av for­rige uke. Poten­si­elle inter­es­sen­ter kunne finne ut mer på RIR­VAs nett­si­der, behø­rig annon­sert i innslaget. I de årene den økono­miske bob­len blåste seg opp i Spa­nia, kom det omtrent fem mil­lio­ner inn­vand­rere dit. Siden finans­kri­sen slo inn for alvor har omtrent en mil­lion uten­landske stats­bor­gere for­latt landet. Reklame for frivillig repatriering av innvandrere på italiensk TV. (Mange flere søger asyl i Danmark)

The Many Uses Of A Mosque

Islamic hard-liners stormed a mosque in suburban Cairo, turning it into torture chamber for Christians who had been demonstrating against the ruling Muslim Brotherhood in the latest case of violent persecution that experts fear will only get worse. Such stories have become increasingly common as tensions between Egypt’s Muslims and Copts mount, but in the latest case, mosque officials corroborated much of the account and even filed a police report. Demonstrators, some of whom were Muslim, say they were taken from the Muslim Brotherhood headquarters in suburban Cairo to a nearby mosque on Friday and tortured for hours by hard-line militia members. Egyptian mosque turned into house of torture for Christians after Muslim Brotherhood protest

S: 15,7 procent – DF 18.2 procent

Socialdemokraterne i en ny måling, som YouGov har foretaget for metroXpress her op til påske, nu står til historisk lave 15,7 procent af stemmerne, mens DF fortsætter sin fremgang til nu Dansk Folkeparti nu står til nu 18,2 procent, er der tale om vælgerskred, som er uhyre smerteligt for Socialdemokraterne. Sådan lyder det fra valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet. S-vælgerne fiser ud »Der er noget i gære i vælgerhavet. For socialdemokraternes vedkommende er der tale om en overgæring. Trykket på partiet er nu så voldsomt, at proppen er sprunget af, og vælgerne fiser ud,« siger Stubager. DF ydmyger Socialdemokraterne: Chok-måling sender Thorning til tælling

I en ny meningsmåling får Socialdemokraterne 15,7 pct af stemmerne. Ikke siden 1898 har tilslutningen til partiet været lavere. Samtidig står Dansk Folkeparti for tredje måling i træk til at blive større end Socialdemokraterne, denne gang til 18,2 procent. Det tyder på et reelt vælgerskred, mener en valgforsker.Ny måling: Socialdemokraterne står til historisk vælgerlussing

Tyrkiske kulturforeninger spirer op som paddehatte. I Tyskland er der allerede flere tusinde af disse “Teestuben”, og det skønnes at flertallet er illegale spilleklubber og mange handler med hård narkotika. Adgangen til disse skattefri foreninger er kun for medlemmer og det er med god grund. Ulovligt hasardspil og narkotikahandel for millioner trives bedst i det skjulte. Og det forbliver på den måde, det er sædvane at have gode kontakter i politiet. Sådan bliver planlagte razziaer annonceret på forhånd, fortæller en tidligere formand for en forening. En interessant rapport fra ZDF Frontal 21, 12 Februar 2013 (Snaphanens oversættelse, video tysk utekstet.)

Hollænder foreslår gruppeægteskaber

Man har jo gruppeeksaminer, det er vel lidt af det samme at skulle godkendes af fire partnere hver dag. Jeg forstår dog ikke al den snak. Hvis man vil være ‘polyamorøs’, og det har mennesker jo været i alle tider, hvorfor kan man så ikke bare være det free-lance, hvad skal med med papir på enhver ny sengepartner? Det er en småborgelig prøjser-neurose, der særlig plager De Radikale og Centern i Sverige, der sjovt nok indbilder sig, at de netop er frisindets fortrop. Lad dem flytte sammen og have kønsneutrale bollerum til 50 personer, hvad kommer det andre ved, bortset fra de børn, der bliver så uheldige at have dem som forældre, og ikke aner hvem der er deres far?

The politician who masterminded the gay marriage campaign in Holland says that “group marriage” is now being discussed in the country.Boris Dittrich, a former Dutch politician, gave a video interview about how he successfully introduced gay marriage. He said, “There is now a discussion in the Netherlands that sometimes people want to marry with three people and maybe even more.

Dittrich was speaking to a French gay news agency, and he revealed that he softened public opinion to gay marriage by first introducing registered partnerships.He said, “We thought it might be psychologically better to first introduce registered partnerships.It was a good decision, he said, because people got used to legally recognized gay unions and called them gay marriages.The next logical step was to introduce full gay marriage by law, he said. Now he admits there are discussions about marriage for more than two people. Three-way relationships have already been recognized in Holland, under a “cohabitation agreement.”Holland Discusses ‘Group Marriage’ as Next Step

De små dasks pædagogik

Profeten tillader på ulydige kvinder, har også en tendens til at udarte noget. This happened in Melilla, one of the Spanish exclaves in Africa. So this is officially Spanish territory. The teacher and the pupil, however, were Moroccan. Kan man ikke se den indlejret, er den her.

 

(Klik fotos for helskærm) – Jeg ville have forsat sidste weekeends post med en helliget Tegners Museum(1938) og det fredede område, det ligger i, der simpelthen hedder Rusland, fordi det ligger meget afsides. Mange kender det ikke selvom mange kender hans to skulpturer i Helsingør, Danserindenbrønden og Herkules kæmper mod hydraen ved indsejlingen til havnen. Attraktionen er selve museet, der ligner en mindre udgave af Ulveskansen i Østpreussen og landskabet, der græsses ned af får. Jeg har brugt ugen på at genopfriske Tegner, billedhuggerkunstens Rued Langgard, men mere miskendt. Han er så uspiselig bombastisk i det meste, at der ikke er meget at skrive om, med mindre jeg indtager noget hallucinerende. Det hjalp mig engang, da jeg blev tvunget til at høre Radio Krishna.

Hvis man synes, at Große Deutsche Kunstausstellung var slemt. Hvorfor Bjørn Nørgaard gav ham en renæssance for ti år siden, ved jeg ikke. Var det den grandiose fiasko, der fascinerede ham? Kitch-faktoren? Når Tegner for et øjeblik glemmer sin svulstige symbolverden, ser man en fin og teknisk fremragende billledhugger, der ellers er usynlig.

Museet er lukket om vinteren, men kan se dets ubegribelige interiør i videoen her. Man ser samtiden Willumsen og Hansen-Jacobsen i Tegner og det han kunne være blevet, hvis ikke han var faret vild i sine symbolistiske, græske drømme. Alligevel vender man tilbage til Rusland med mellemrum, det hele er simpelthen for fantastisk, og midt i bunkeren mellem resterne af alle de bristede drømme, ligger han og konen begravet under gulvet. Der skal en atombombe til at fjerne dem.

Havde det ikke været for Rudolph Tegnérs eget initiativ til opførelsen af et énmandsmuseum og mausolæum på et forblæst lyngdrag, kaldet Rusland, syd for Dronningmølle i Nordsjælland, er det spørgsmålet, hvor mange danskere der overhovedet ville huske ham i dag. En kunstners stræben (Litteraturliste til Tegner, hans kunst og museet.)

Fra reservaterne: »Gør ‘anti-feminisme’ strafbart«
Sverige og Norge vil have en feministisk blasfemiparagraf:

Hvad defineres som antifeminisme? “Holdning, væremåde og handling, modstand mod ligestilling og multikultur og genus-teorier.” Tak for kaffe en masse antifeminister, vi er. Der er ikke fængsler nok, men bødepotentialtet er anseeligt. Her er underholdning til hele påsken, alt hvad der kan krybe og gå af politiserende ‘forskere’, hvis man ikke skal i kirke, hvad der næppe er strafbart efter at det er blevet en kvindelig kaffeklub.

Jeg har ledt med lup i rapporten efter en dansker, men til min beroligelse ikke fundet nogen. Det er åbenbart kun i Danmark, at vi “højreekstreme, xenofobe, populister” endnu ikke per definition også hader kvinder, jøder, homser, børn og dyr. Tillykke med det til danske universiteter, det er ikke så tit, man har noget universitært at være stolt af.

En forfader til mig, skrev i en roman: ” Når Clausen ønsker, at Knagsted skal blive lykkelig, får han svaret: “Børn er lykkelige, og Dyr og Kvinder, men vi Mennesker er det ikke.” Den roman kan ikke være lovlig i Norwegistan og Schwedistan, disse mentale landskaber landskaber, der er ved at vokse frem af mafiøse, arabiske patriarker og feministiske forskere og lokale mænd med syv-otte kønsidentiteter, der desværre for dem bliver domineret, tævet og voldtaget af de førstnævnte. – Man kan møde én i dag: Som bisexuell hårdrockare häpnar jag över queer-rörelsens intolerans. Mens landet går i opløsning, pludrer MSM om emner af mere overordnet interesse, brød, skuespil og underliv.

At mænd ikke så sjældent bliver voldtaget i Sverige, er i grunden følgerigtigt af hele denne pseudovidenskabelige tankeverden. Jeg er ikke ‘anti-feminist’, livet er ikke langt nok. Jeg er ligeglad med feminister, de interesserer kun en promille i Danmark og i medierne fylder de helt fortjent ingenting, men jeg er modstander af totalitære, ekstremistiske politiske ideer forklædt som forskning eller religion, og for det kan man måske snart blive straffet i de to nordiske kalifater, der har importeret mere vold mod kvinder, børn og homoseksuelle på 30 år, end de har haft i tusind år. Det er jeg også modstander af. Hvorfor ikke bare gøre kritik af multikulturalistiske, feministiske forskere strafbart, så er det overstået i et hug?

En ekspertgruppe anbefaler at de nordiske landene sørger for at trusler og trakassering på grunnlag av kjønn blir straffbare.

Antifeminisme er:

holdning, væremåte og handling.
motstand mot feminisme og likestilling.
et ønske om å gjenskape en hierarkisk samfunnsorden hvor heterofile menn er privilegerte.
motstand mot å utfordre kjønns-, seksualitet- og rasekategorier.

Vil gjøre antifeministisk trakassering straffbart, Rapport: HVORDAN MOTARBEIDE ANTIFEMINSIME OG HØYREEKSTREMISME? InnspIll og anbefalInger fra eksperter I norden. . Et par citater til dem, der ikke gider læser hele rapporten – det gad jeg heller ikke, men jeg tænker på, at denne ‘forskning’ koster utalte milioner, som skal tjenes af andre, der er så heldige at have et rigtigt arbejde.

Fortsæt med at læse “Ad Strandvejen II: “Rusland””

Lige så frisk, originalt, underdrejet inderligt og sofistikeret, som da jeg hørte det for første gang i 1991 og i dag var det længe siden sidst, men det er uberørt årenes gang. Ikke ét nummer falder igennem, ikke én falsk tone i hendes blanding af uskyld, længsel og modenhed, hun havde som 29-årig. “She makes us proud to be Canadians” skriver en i kommentaren. Patsy Cline var flammen, der tændte hende på college. Duetten med Roy Obison i 1989 gjorde hende kendt, men efter Ingénue var hun sangernes sanger. Ingénue af k.d. lang og Ben Mink. Hele albummet var her, men er fjernet de. 26.3. – Constant Craving resten af dagen, Kathryn Dawn Lang. Kathryn hed forresten også den hun, der først spillede CD’ en for mig. Nu mødes de i eftertiden lige her i disse 39 minutter.

Farvel til sagligheden

Af Torben S. Hansen

Søndag aften d. 23. marts bragte DR-tv anden akt af komedien om Martin Krasnik, som blev interviewet af Poul E. Skammelsen.Krasnik fortalte, at indholdet i “deadline” er en duel, “ein Streitgespräch” – altså underholdning.

Der er dog en grænser for forlystelsen, og den havde Hedegaard overskredet, fik seerne at vide. Krasnik blev nemlig krænket på vegne af sin religion, som dikterer ubetinget beundring for og tilbedelse den ædle vilde.

Hedegaards brøde var at afstå fra at mene noget om præsident Barak Hussein Obama. Som bekendt mener onde, højredrejede mennesker, at det ikke er bevist, at den caffelatte-farvede, irsk-kenyanske Obama er født i USA.

Den slags må hvide mennesker ikke mene eller sige. På Vesterbro en neger gik, og Enhedslisten brast i gråd. Afrikanere og arabere er nemlig omvandrende ikoner. De vidner om den onde, hvide mands misgerninger i kolonialismens og Jim Crows tid, og de må aldrig modsiges eller omtales uden respekt. At forbande og forsage de hvide er et vigtigt ritual i Vestens neurotiske religion.

Hverken første eller anden akt af Krasniks “deadline” bragte reel information om den islamiske trussel eller om ytringsfrihedens trange kår i en verden, hvor journalisterne med stolthed kalder sig den “fjerde statsmagt”. Men seerne fik et indblik i den ideologi, der driver medierne – og i Krasniks tilfælde medfører åndelig formørkelse i pjat og virkelighedstab. (Se eventuelt Sørine Gotfredsen DR 2-interview viser, hvordan journalist kan falde ud af rollen og Krasniks egentlige ærend.)

Egyptiskfødte konvertit og journalist Magdi Allam er blandt meget andet europaparlamentariker for Italien.

In a profoundly symbolic gesture (hat tip Tundra Tabloids), which epitomizes the Catholic Church’s abject dhimmitude, high-profile Muslim convert to Christianity Magdi Christiano Allam, has renounced his Catholicism because of what he terms the Church’s weakness toward, and legitimation of, Islam.

Allam, who will remain a Christian, reiterated his belief that Islam is inherently violent, to both its own votaries, and non-Muslims, and criticized The Church for lacking “the vision and courage to denounce the incompatibility of Islam with our [Western] civilization and fundamental rights of the person.”

When Benedict XVI himself oversaw Magdi Allam’s public Easter 2008 conversion from Islam to Christianity, in St. Peter’s Basilica, the intrepid Mr. Allam clearly enunciated Islam’s defining bellicose intolerance, while extolling the Pope’s moral courage. Andrew Bostom. Magdi Allam: “Lascio la Chiesa, che legittima Islam e protegge immigrati”. Magdi Allam, baptisé par Benoît XVI en 2005, quitte l’Église catholique, A prominent Muslim convert leaves the Catholic Church.

Man kan høre den tale, Magdi Allam holdt i EU parlamentet 2012, som jeg videofilmede.

»I’ve changed my mind, public opinion was right«

David Goodhart: Among Left-leaning ‘Hampstead’ liberals like me, there has long been what you might call a ‘discrimination assumption’ when it comes to the highly charged issue of immigration.

Our instinctive reaction has been that Britain is a relentlessly racist country bent on thwarting the lives of ethnic minorities, that the only decent policy is to throw open our doors to all and that those with doubts about how we run our multi-racial society are guilty of prejudice. And that view — echoed in Whitehall, Westminster and town halls around the country — has been the prevailing ideology, setting the tone for the immigration debate.

But for some years, this has troubled me and, gradually, I have changed my mind. Over 18 months of touring the country to talk to people about their lives for a new book, I have discovered minority Britons thriving more than many liberals suppose possible. But I also saw the mess of division and conflict we have got ourselves into in other places.

Goodhart is now convinced that public opinion is right and Britain has had too much immigration too quickly.The fault lies with our leaders, not with the people who came for a better life. There has been a huge gap between our ruling elite’s views and those of ordinary people on the street. SATURDAY ESSAY: Why we on the Left made an epic mistake on immigration By DAVID GOODHART

Et uddrag af The British Dream af  David Goodhart tidligere redaktør af Prospect Magazine og korrespondent for Financial Times. Den udkommer 1 april

Fortsæt med at læse “Leaves Catholic Church Over it´s Dhimmitude”

I år er det ti år siden I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten udkom. Den markerede et nybrud ved for alvor at flytte den akademiske diskussion om islam ud af islamologerne og religionshistorikernes hidtidige monopol i Danmark. I Sverige er en sådan bredde i debatten blevet forhindret effektivt af medierne, vel også af akademikerne selv, og skal først til at komme i disse år, fordi den ikke længere kan forhindres på grund af udviklingen og ikke mindst – det fri internet. “Den offentlige mening” i Sverige, er en omvendelse under galgen. Nok går den fremad, men den går fremad baglæns. I Norge eksisterer den takket være nogle få håndfulde pionerer, der under udskamning, voldtrusler og egentlige overfald, har insisteret på at føre den ind i mediernes midterspor.

Ti år er lang tid. Det er et år inden bloggen her bliver til ved nogle meget tilfældige sammentræf, det er da Irak-invasionen begynder, inden Muhammed-krisen, London og Madrid, inden Mumbai, Bali, Beslan, Toulouse, Stockholm, Utøya- terrorhandlingerne, og inden terrorforsøgene fra Glasvej, Vollsmose, mod Jyllands-Posten, Kurt Westergaard, Lars Vilks og Lars Hedegaard, inden medlemmer danske indvandrerbander søgte krigstræning i Syrien og politikere må overveje at sløjfe deres statsborgerskab. Nogle (flere) skal nu nok dø først, kender jeg dem ret.

Anmeldelserne dækker hele spektret fra prof. Bent Jensen over Katrine Lilleør til Kate Østergaard, Michael Jarlner og Thomas Nydahl. Der er flere, men disse kunne jeg få fingre i. Er vi blevet klogere? Har nogen skiftet standpunkt, eller har tiden blot bekræftet dem fra dengang? Another day older, And deeper in debt?

Et år efter gjorde Trykkefrihedsselskabet København til Europas førende by for oplysning og kritik af islam med en perlerække af gæster som Ibn Warraq, Andrew Bostom, Daniel Pipes, Sam Solomon, Robert Spencer, Bat Ye’or, David Littman, Roy Brown, Wafa Sultan, Mark Steyn, Robert Redeker, Patrick Sookhdeo, Melanie Phillips, Douglas Murray, Bruce Bawer, Hans Janssen, Amir Taheri, Henryk Broder, Hege Storhaug, Hans Rustad samt mange andre, og nu senest Sabatina James og Thilo Sarazzin, – ligesom den havde været jazzens europæiske hovedstad i tresserne, – og jeg fotograferede det, fordi det er et stykke dansk historie med europæisk betydning, det endnu er svært at overskue. Fotografer tænker nok på historien, men tiden har lært mig, at 99 ud af 100 gange er umuligt at forudse, hvilke fotos der bliver historiske. Man må bare være til stede og tage dem.

Islam: Den anden kulturkamp

Jyllands-Posten ,10.10.2003. Boganm: Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaard: I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten, UDKOMMER I DAG

af Bent Jensen, professor i historie

Fortsæt med at læse “»I krigens hus« – 10 år efter”