En ret tøvende tegning. “Tør jeg nu også det ?” Ligegyldigt. Redaktøren var skræmt på plads:
Adresseavisen makulerte sist helg hele opplaget på nærmere 90.000 eksemplarer av bilaget Uke-Adressa.Sjefredaktøren sa at bekymring for avisas og de ansattes sikkerhet ikke var et argument. Han framholdt at JanOs tegning ikke var en provokasjon, men sa samtidig at den kunne bli oppfattet eller framstilt som akkurat det, og at man derfor hadde besluttet å fjerne den. Journalisten:Derfor velger vi å vise karikaturen til JanO.
Så vanker der atter tysk hæder til Kurt Westergaard. I aften modtager han Leipziger Medienpreis ved en højtidelighed, der overværes af chefredaktører fra hele Europa.For præcis en måned siden modtog den danske tegner den tyske M100 mediepris i Potsdam, hvor forbundskansler Angela Merkel holdt en hyldesttale.Det fulde navn på den aktuelle pris i Leipzig er ”Pris for mediernes frihed og fremtid”, og den tildeles personer eller organisationer, der ”med risikovillighed, engagement og mod har stridt for ytringsfriheden”.
Blandt de tidligere prismodtagere er den berømte russiske journalist Anna Politkowskaja, der fik den i 2005, året før hun blev myrdet, sandsynligvis for at sætte en stopper for hendes kritiske journalistik.Ny frihedspris til Westergaard
Interview i Rhode Island: My name is Lars Vilks
Lars Vilks, Lars Hedegaard, and Rabbi Jon Hausman were interviewed yesterday (Monday, 10/5/2010) by Helen Glover of WHJJ 920 AM, Providence, about the sorry state of free speech in the West as we capitulate to Islamic intimidation over the Medieval dictates of Sharia-based “blasphemy” law.Rabbi Hausman’s matter-of-fact description of the security measures that Mr. Vilk’s brief visit to the Boston area entailed, are particularly chilling. Andrew Bostom: Is it Fair to Say Islam is Setting the Rules. Link to the interviews, here – audio, 35 minutter..
Vi får ikke tid til at kommentere Lars Vilks i Uppsala forleden, så blot nogle links. Det er dog værd at notere, at der var flere sikkerhedsfolk, end der kunne være tilhørere i auditoriet. 130 politifolk og 30 vagter. Lika stort polispådrag som vid Påvebesök, Dödshotade Lars Vilks till Örebro universitet
Ryd forsiden: Gravid kvinde tvunget til at vise sit ansigt i retten
“Dames are simple. I never met a dame who didn’t understand the back of my hand, or a slug from a .45”. (Woody Allen, Play It Again, Sam). Ufattelige ressourcer bliver smidt i kloakken i vestlige lande på problemer der sådan set bare skulle skæres igennem over for (LFPC).
A pregnant Muslim woman was ordered by magistrates to remove her veil while she gave evidence against her violent ex-partner yesterday.
Georgina Richards, 36, initially refused for religious reasons but reluctantly agreed when magistrates said they might not accept her evidence if they could not see her ‘facial expressions’.
The case at Leicester Magistrates Court was held up for over an hour while magistrates agreed to hear her evidence from behind a screen. […]
Miss Richards, who is heavily pregnant, gave evidence against her ex-partner Ismail Mangera, 30, from behind a screen in the courtroom. […]
But after the hearing, Miss Richards hit out at the magistrates for forcing her to remove her veil. She said: ‘I was a bit unhappy that he told me to take my veil off. ‘They put screens up next to me but I didn’t really want to do it. ‘But I thought the case would be dropped if I didn’t take it off.’It just made me feel uncomfortable. They wanted to see the expression on my face but I don’t think it really matters, I think I could have done it with my veil on.’ […] Pregnant Muslim ordered to remove her veil in court because magistrates can’t see her face
»Kan du li’ jordbær, jøde?«
(Fra Berliner Zeitung: “In den Straßen von Berlin” – Snaphanens oversættelse via PI.)
Den i dag 33-årige israeler Arye Shalicar siger om sig selv. “Jeg er en berlinerdreng,” for han er opvokset og har gået i skole i Berlin-Wedding. Længe vidste han ikke, han var iransk jøde, for hans familie var ikke religiøs. Men en dag gav en tante ham en Davidstjerne, og fra det øjeblik ændrede alt sig for ham. Nu har han udgivet sin selvbiografi: “En våd hund er bedre end en tør jøde.”
Drengene råbte pludselig “beskidte jødesvin” efter ham. Når han gik igennem de af kurdiske og arabiske klaner dominerede Koloniestraße eller Soldinerstrasse, efterlignede de unge lyden af udsivende gas. Andre ville slå ham. “Jøde, jeg vil aldrig se dig her igen.” Hvis jeg ser dig én gang til, kommer du ud for en ulykke,” truede en ung tyrker ham, som Arye havde spillet fodbold med.
Der var en oplevelse, som var særlig forfærdelig for ham. I efteråret 1991, da han var fjorten år gammel, sad han ved U-bane stationen Pankstraße og iagttog nogle tyrkiske piger, da en gruppe arabere kom forbi. De unge “psykede ham” – “Der har vi jo vores jøde, bare og sidde her på vores U-banestation og uden engang at skamme sig,” sagde Fadi, en palestinenser. Fadi havde friske jordbær med. “Kan du li´jordbær, jøde? Tag et i munden.”
Arye nægtede i første omgang, så adlød han. “Kom så ! Åbn din mund, så meget du kan. “Arye åbnede munden, Fadi skubbede jordbærret ind og befalede:” Spis, jøde, spis”
Ydmyget gumlede Arye på frugten, spyttede den ud, og spurgte de havde imod ham. Han var virkelig jøde, men ikke religiøs. Da gav Jim, også en araber, ham en lussing. “Stop det sludder “ikke religiøs.” Du er en Jøde, og du tilhører det mest stinkende folk, der har eksisteret på jorden. Der bliver aldrig fred, før I alle er druknet i havet.”
Fortsæt med at læse “Westergaard: Genopstået og prisbelønnet igen”






