Neill Young- Daniel Lanois, Le Noise, septb. 2010.
Villy og ghettoerne
Et lille klip fra Jyllands Postens store Indblik artikel i dag: GHETTOENS LOV (ikke online) men et kort sammendrag her Jungleloven råder i flere ghettoer.
Selvtægt: Dansk lov gælder i stadig mindre grad i landets ghettoer. Folk med anden etnisk baggrund end dansk bruger i flere tilfælde forhandlinger, pres eller egentlige trusler for at undgå at blive dømt efter dansk ret.
Lejligheder overtages af kriminelle: Her i Køge ligger der ni boligblokke med til sammen 303 boliger tæt på Ølby Centeret, og bebyggelsen har i perioder haft problemer.Flere lejligheder, beboet af svage personer, der enten kan være syge eller ældre, eller en kombination af begge, er blevet overtaget af unge kriminelle. De svage bliver enten smidt helt ud af lejlighederne eller bedt om at forføje sig til et værelse, mens de unge okkuperer stuen, køkkenet og resten af lejligheden.
»Vi har flere helt konkrete eksempler på, at man siger til folk, som man ved ikke tør sige fra, at nu tager vi din lejlighed. Politiet får kendskab til det af anden vej. Det er sager, hvor de unge ved, og vi finder ud af, at beboeren ikke tør anmelde noget til politiet, så det bliver først opdaget, når andre ser, at der er noget galt. De unge bruger simpelthen lejlighederne som værested eller opholdsrum, kald det, hvad du vil. Vi formoder, at de bruges til at holde møder og planlægning af de aktiviteter, men nu engang beskæftiger sig med i de kredse,« siger chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen, Midt-og Vestsjællands Politi.I nogle tilfælde er politiet rykket ud, har set de unge overalt i lejligheden, og så sidder lejlighedens bruger i et værelse og fortæller, at de unge skam godt må være der. I de tilfælde har politiet svært ved at agere. (Jyllands Posten, ikke online)
Der er andre overskrifter i dag, og de er ikke rare: “Ghettoer i eksplosiv vækst”, “Så fik Viborg også sin ghetto”, “Ny ghetto i Odense”. “Problemer med kriminelle er rykket fra Hundige til Køge”. “Balladen om Bøgetorvet”. “Ministerium stempler fem områder i Helsingør som ghetto”. – Men Heureka! Villy Sønvdal vil have krisemøde om indsatsen i ghettoerne. Han opfordrer statsministeren til at indkalde alle partier i Folketinget “SF-formanden mener, at problemet skal løses her og nu.” Bevægende!
Hvor er det nu fra, man kender den metode at installere et problem og bagefter tilbyde at løse det mod betaling? Og kan ghettoerne nu virkelig også skride ad Helvede til, efter at Villys parti har arbejdet i 35 år på at fremskaffe dem? Jeg har en nyhed til Søvndal og alle dem der snakker endnu flere milliarder kroner smidt ned i et sort hul: Problemerne i nogle af disse stater i staten er nu af en sådan karakter, at vi ikke har nogle løsninger på dem, som vi normalt ville kalde acceptable. Spørgsmålet er derfor: Vil Folketinget gribe til de nødvendige (men “uacceptable”) midler, der skal til – dvs. udvisninger af landet uanset statsborgerskab og at sætte hæren ind når * det bliver nødvendigt, ikke hvis – for at indlemme disse områder i Danmark igen, eller skal det bare vokse og illustrere Tingets komplette magteløshed overfor de tilstande, et flertal derinde har installeret? Ghettoerne har længe været en trussel imod socialt svage danske beboere, gamle, handikappede og syge, det har SF og ligesindede skidt højt og flot på i en generation. Skal vi vente til de også bliver en trussel mod staten om en generations tid? Vil vi nogensinde høre en politiker foreslå noget radikalt præventivt? Vi venter, men ikke i spænding. De der skal være spændte, er børnene af Villys generation.
(* De der mener, at den løsning er langt ude i hampen, er ikke klar over hvor nær den er på at være virkelighed i f.eks. Tyskland, Sverige, Belgien og Frankrig. At enhederne hedder f.eks. Nationella insatsstyrkan eller CRS er ligegyldigt, det er en halvmilitær optrapning, og enhver kan se hvilken retning det har.) (Steen)
Hvis situationen beskrevet i citatet fra JP er retvisende og udtryk for en tendens er konklusionen sådan set enkel: Så har statsmagten frasagt sig sit voldsmonopol, og dermed opsagt den sociale kontrakt. Jeg tror godt jeg kan sige så meget at jeg ved læsning af dette ‘tænker tanker’ og ‘ønsker’, og det er selvfølgelig udtryk for raseri og afmagt. De ønskefantasier man kan have er bare ikke realiserbare i et lille, moderne og gennemkontrolleret samfund som det danske i den nuværende situation. Dertil kommer at evt. dansk eller anden national enegang på dette område af flere grunde er umulig. Dels de internationale konsekvenser af politisk, juridisk, økonomisk og mediemæssig art, dels at evt. indgreb der ‘gør en forskel’ vil få resten af Europa og den muslimske verden til at eksplodere. Behandlingen af svage danskere eller europæere vil alt i alt være helt fraværende i billedet, og situationen ville eskalere langt ud over denne i sig selv indgrebskrævende adfærd.
Summa summarum, hvad der end kommer til at ske vil ske reaktivt, for sent, og ikke have tilstrækkelig effekt. Selvfølgelig er statsmagternes magtmidler tilstrækkelige til at genoprette herredømmet over eget territorium, måske med store og borgerkrigslignende omkostninger, men det er de næppe om få årtier, og endnu mindre hvis f. eks. iranske atommissiler rettet mod Europa bliver en afpresningsfaktor (LFPC).
Den borgerlige anstændighed fordømmer Wilders-koalition
Sammenslutningen af konservative partier i Europa (EPP) kritiserer, at de konservative i Holland har indgået en aftale med Geert Wilders islamfjendtlige Frihedsparti for at danne regering. Jeg beklager denne politiske udvikling, for det kan true forståelsen, sammenhængen og solidariteten i vores europæiske samfund, siger EPP’s formand, den tidligere belgiske premierminister Wilfried Martens.De Konservative i Danmark er medlem af EPP.Europas konservative siger nej til Wilders













