Forår i Rosengård. Nya bränder på Rosengård. Nya upplopp: Rosengård brinner åter igen. Polis i beredskap efter kaos i Rosengård, Upplopp kan vara hämnd mot polisen, Mordbrand på Rosengårdsskolan, Rosengård spärrat – efter brandinferno, “Det är kaos. Värre än Beirut.” – SD tredje största parti bland Malmös gymnasieelever, er det nu “den danske syge,” eller fordi Malmø ser ud, som Malmø gør ? Det har selvfølgelig intet med Danmark at gøre.
Svenske aviser har som bekendt ingen frisindet læser-debatkultur. Grib et par stykker, når du kommer på biblioteket. Ligesom adelen har gartnere til at passe deres haver, har den politiske adel en skov af “kolumnister” til at passe opinionen. Den markante demokratiske forskel mellem vore lande, kunne Politiken for eksempel interessere sig for, næste gang de skal kloge sig på Sverige. Forleden ville en ven, der har et godt debatnavn i Danmark, skrive i svenske aviser. Da jeg havde problemer med at forklare ham forholdene, lovede jeg ham en tusindkroneseddel, hvis han så meget som fik en kvittering på sin mail. Det gjorde han ikke. Det er derfor både logisk og glædeligt, at svenske skribenter søger sig mere og mere ud i blogosfæren, til avisernes store ærgrelse, der tangerer raseri. I den retning er svenskerne ikke spor anderledes end danskerne. Velinformerede og velskrivende mennesker vil udtrykke sig frit. Havde de kunnet det før i tiden, og havde der været en tillid og respekt for den folkelige stemme, villle mange problemer have været sparet. Disse aviser har medvirket til at sikre Vesteuropas antagelig mest begivenhedsløse parlament i tre generationer (scroll lidt.) Det kørte på kuglelejer, hvad skulle folk blande sig for? Nu dukker røsterne frem fra deres påtvungne skjulesteder, for at besigtige de selvforelskede klassers ødelæggelser. De er som man ved, anseelige. Forude venter nogle smertelige år for alle parter, men hvis Reinfeldt går hen og laver en “Gordon Brown” til september, kan det være det går lidt hurtigere.
Solen strålar och naturen med sina späda skott och vackra vårblommor lockar och pockar på oss. Min man och jag (60+) bestämmer oss för att plocka fram våra cyklar.Färden går genom den vackra park vi bor vid,för att fortsätta in till centrum. Där skall vi parkera våra cyklar, gå på lite fönstershopping, köpa varsin mjukglass och sitta och studera folkhavet i det vackra vädret. Glömt är för en stund dom två rån jag inom en treårsperiod blivit utsatt för.Glömt är för en stund alla hemska nyheter om den grova kriminalitet som slår oss i ansiktet varje dag………Men jag skulle bryskt och snabbt väckas ur den nostalgiska dröm jag befann mig i. INSÄNDARE: Är vårt Malmö borta för alltid?
“Du gamla, du fria” anno 1890
Den ældste optagede version af sangen fundet i Danmark på Statsbiblioteket i Århus. Og for at gøre ondt værre for svenskerne, er sangen sunget af en dansker.Han hedder August Stitz. Vi troede oprindeligt, at han var fra Sverige, men vi har fundet ud af, at han var dansk. Og han endte som guldsmed. Indspilningen er en af de tidligste lydoptagelser i verden. Optagelsen af “Du gamla, du fria” stammer fra 1890’erne og en del af samlingen “Ruben-valserne”. Gottfried Ruben var en dansk generalkonsul, der vendte hjem fra verdensudstillingen i Paris med en af verdens første lydoptagere – en såkaldt fonograf. Danmark ejer svensk nationalsang, hør den, ikke i stereo…..
Abdulaziz Khasar Jebi, Fahd Maziad Massad, Abdullah Maayuf Al-Badri og Husseni Maayus Al-Badri: Hyg jer i Irak
Dagens uden sammenligning bedste nyhed (LFPC).
Højesteret fastslår, at fire irakere skal udvises efter en gruppevoldtægt af en 14-årig pige. Abdulaziz Khasar Jebi, 18, Fahd Maziad Massad, 19, Abdullah Maayuf Al-Badri, 21, og Husseni Maayus Al-Badri, 23 år blev dømt for voldtægten i både byret og landsret.
Men mens byretten gav dem betingede udvisninger sammen med fængselsstraffene, valgte landsretten at udvise de fire for bestandigt. Dommen blev anket til Højesteret, som altså var enig med landsretten. Men ikke nok med det. Højesteret valgte også at skærpe fængselsstraffene. […] Voldtægtsdømte irakere skal rejse. (August 2009: Voldsom tumult i retssalen i Kolding efter at dommen var afsagt. Voldtægtsdømt anmeldt for dødstrusler.)
»Vi føler ingen trang til at skrive om Muhammed«
Af Sapphos medarbejder
Når danske forfattere ikke udviser samme lyst til at skrive kritisk om islamiske dogmer som om kristne ditto, er det ikke fordi, de er bange. Slet ikke. Det handler om kunstens rolle som forløber for debatten og om kunstnerisk originalitet.
(fra venstre: Kurt Westergaards gallerist Erik Guldager, Johannes Riis, Gyldendal, Mogens Rukov, Emmet Feigenberg, Det. Kgl. Teater, Lotte Garbers, Dansk Forfatterforening og Uwe Max Jensen – klik f. helstr.)
”Vi vil ikke skrive om Muhammed, hvis vi ikke føler trang til det – og lige nu er det altså ikke det, der fylder forfatternes sind. Desuden vil det være kunstnerisk uoriginalt, nu hvor emnet er så fortærsket,” sagde Lotte Garbers, Formand for Dansk Forfatterforening.









