Integrationsdebattøren Bashy Quraishy opfordrer muslimske lande til at lave boykot af Danmark for at presse DF fra magten. Ifølge videosekvensen, der via internettet er tilgængelig for hele verden, beskylder Quraishy på engelsk blandt andet Dansk Folkeparti for at have ændret Danmark fra at være et humanistisk land til at være et islamofobisk land. – “Muslimske lande skulle også reagere meget stærkt. Det kunne være en boykot, politisk eller økonomisk. Jeg ved det ikke. Men det er vigtigt at sende en besked fra de muslimske lande”, siger han.Opfordrer muslimske lande til boykot
Skulle en idérig person som Quraishy mon ikke kunne foreslå noget mere skræmmende, end at skade små to procent af vores udenrigshandel ? En omvendt boykot ville derimod være følelig, hvis vi tog os sammen til at bojkotte Quraishy og enhver i den islamiske verden, der vil skade, afpresse eller true os. Så skulle vi få “fobier” at se. Quraishy vil at “muslimske lande skal boykotte Danmark for at få vippet Dansk Folkeparti fra magten.” Det er 1) Småpinlig ønsketænkning og overvurdering af den muslimske verdens betydning. Og Bashy Quraishy´s. 2) Forsøg på landsskadelig virksomhed og afpresning af folkestyret. Hvis ikke forsøget var så naivt, ville det være kriminelt. Quraishi viser igen, hvor hans egentlige loyaliteter ligger. Han kalder Fogh “vores statsminister” – jeg tvivler på at Fogh betragter ham som “sin medborger”. Men han vil hellere være en lille, ubetydelig mand i Danmark, end en stor i Pakistan. Det forstår man så godt.
Det er sigende om denne smøre, at han ikke forstår, at han af de fleste almindelige danskere, kun kan opfattes som landsforrædder. Hvad han gør, er et moralsk faux pas. Han skal være glad al den tid, det ikke også bliver opfattet som et juridisk. Quraishy får endnu en lille runde i rampelyset, og glider så tilbage til glemslen igen. Hvorfor han i den grad er en “has been”, man ikke skal gøre for megen stads af, kan man se her (POEM svindlen, 2003, tak Victor). Men man skal huske, der kan meget let komme én, der ikke blot vil afpresse os, men også kan. Og her er truslen om vold en langt mere realistisk mulighed end en handelsboykot. Der er ingen muslimske stater, der kan gøre os noget økonomisk. De kan skade sig selv, hvis de vil, og det vil de som regel gerne. Endelig må vi man spørge igen: hva’ i himlens navn har vi en ambassade i Pakistan for? Et land der savner enhver relevans, bortset fra sin eksport af mennesker og religiøs psykose. (2005): Eksport 632 mio. DKK og import 307 mio. DKK. 307 mio kroner fra 169 mio mennesker, det er hvad københavnerne putter i parkometrene på et år. Bojkot er en dårlig vittighed.) Det skulle lige være for at servicere grænseløbere som Bashy Quraishy, selvom udenrigsministeren bruger den luftige grund, “Pakistansk demokrati“, for at spendere så mange penge i et kronisk fallitbo. De bør bruges på stater, der vil og kan leve og som betyder noget, udover at være en trussel og en kaoskraft. Det er dér, Quraishy burde befinde sig, og bruge sine kræfter i stedet at sidde i Danmark og kræve respekt for en ideologi, vi alligevel afskyr desto mere vi lærer den at kende.
Lasset uns beten:
“Lad os alle bede. Herre vor Gud, du er vor tilflugt og styrke…… Vi beder i dag særligt for Amerikas nye præsident, Barack Obama, at han må blive begyndelsen til en fredeligere verden, hvor retfærdighed, sameksistens og respekt for forskellighed kommer i højsædet … ”
Domprovst Anders Gadegaard i Morgenandagten på DR 5 november iflg komm. på Uriasposten. Morgenandagten forsvinder efter 24 timer fra nettet. “Respekt for forskellighed”, det blir så den dag vi respekterer Anders Gadegaard, og han os.
‘A rolling stone gathers no moss’
Hvis man er alle steder er man ingen steder. I den obskure Beatles-sang The Inner Light synger George Harrison “the farther one travels the less one knows”. Dette er i hvert fald en risiko hvis man gør selve rodløsheden til identitet. Jeg ved ikke hvem Katrine Villumsen er, men hun kunne snildt være lektor på RUC i et fag hvis navn ikke eksisterede for bare 10 år siden. Så tidstypisk i sværmeriet for det globale, men også infantil på en Diana West’sk facon – åh, hvorfor kan man da ikke bare flagre derhen man lige har lyst til? Infantil fordi hendes fokus på behovstilfredsstillelse skygger for enhver tanke på konsekvenser. Nåh jo, i sidste afsnit er der en indrømmelse af konsekvenser med en tilgang jeg ikke har set før: Løsningen på Californias problemer med kriminelle illegale immigranter ville være at lade dem flytte til f. eks. Danmark. Ét point for originalitet. Men så er der også lige hudfarvekortet som helt uden begrundelse bliver inddraget. Minus alle points (LFPC).
France, England, or the United States. These are all countries I could see myself living in.
Born in Denmark, I grew up with great access to most European countries. Whereas my passport says “Danish,” I see myself as a citizen of the world.
This is why I think the borders should be opened.
People wish to move for their own benefit, for better pay, to join a spouse or to benefit from more welfare.
What should keep us from pursuing these things in another country?











