Det interessante  her er ikke så meget  at en faggruppe  stemmer så ekstremt, men mere at den stemmer  så fuldstændig  anderledes end de, der kommer  i kirken og de,  der støtter  folkekirkeordningen. Præsterne vil altså gøre Villy Søvndal til  statsminister, formand for et parti i hvis  program der står “kirken(bør) selvstændiggøres fra staten både økonomisk og forkyndelsesmæssigt……….En egentlig adskillelse af stat og kirke, som blev fastslået i grundloven, vil selvfølgelig øge graden af religionslighed..”  Ganske tankevækkende. Præsterne  bør ikke være i tvivl om, at masseflugten fra kirken, vil blive som i Sverige (80.000 om året) , hvis de  får deres  ønske opfyldt. Svenske præster vender den anden kind til, og lader som om de  er  glade for den kirkelige Exodus. Drages danske præster i virkeligheden mod martyriet, snarere end imod det sikre  statslige embede? Imod Villy´s hypnotiske storpolitiske  vision:  højst 24 elever i klassen og ny lokummer og fysiklokaler……………………

Sådan stemmer præsterne:

SF 21,3 procent

Socialdemokraterne 17,8 procent

De Konservative 14,8 procent

Venstre 13,5 procent

De Radikale 12,8 procent

Kristendemokraterne 10,8 procent

Ny Alliance 5,0 procent

Dansk Folkeparti 2,5 procent

Enhedslisten 1,5 procent

Samlet får oppositionen 64,2 procent af stemmerne, mens VK-regeringen, DF og Ny Alliance får 35,8 procent af stemmerne blandt danske præster.

 En beretning fra hverdagen

I en børnehave udtalte en fireårig muslimsk dreng sig om de kvindelige pædagoger: “Kællingerne er ludere!”En mandlig pædagog spurgte ham: “Men er Lise ikke sød?”

“Jo.”

“Hvad med Alice?”

“Hun er også sød.”

“Og de andre pædagoger?”

“Søde allesammen.”

Det viste sig, at drengen ikke kendte betydningen af ordet “luder”. Men han havde ofte hørt det derhjemme.Det skal tilføjes, at det ikke handler om en børnehave i Gammel Holte.

Gorm Strandvang

Sass Larsen: Intrigant eller ej ? 

det er jo ikke godt at vide, men der er ikke den store overraskelse at spore. Undtagen hos Fogh, men det er  jo nok ikke helt oprigtigt. Statsmænd  uddelegerer den slags til løjtnanter. Indsatserne i valgkampen forhøjes:

“Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, kom lørdag på forsiden som spion for Venstre. Nyheden kommer ikke bag på Nyhedsavisens chefredaktør David Trads.”

“Det er alment kendt, at Jens Rohde havde nogle oplysninger om Socialdemo­kratiet, som han ikke kunne have fået andre steder fra – han kunne ligefrem gengive motiverne for partiets hold­ninger,” siger hun.”

“Henrik Sass Larsen er kendt som en intrigant politiker, der bekæmpede Mogens Lykketoft (S) op til valget i 2005. Det er der ikke noget forbavsende i. Men måden og metoden, som han gjorde det på, er overraskende. Vi tror på vores historie og på, at de oplysninger, som vi har, er rigtige. Ellers havde vi ikke bragt artiklen, siger han.”

Nyhedsavisen,   TV 2 og JP

Ny Alliance nærmer sig spærregrænsen

eller “Dansk Alliance” som Jørgen Poulsen kom til at sige. Noget tyder på hans politiske/politiserende karriere ville have  været  bedre  sikret (og lønnet) i Røde Kors.

Nedturen fortsætter for Ny Alliance. I en ny måling får partiet bare 2,9 procent af stemmerne.

Ny Alliance 2.9%        Enhedslisten  1.9 % 

Politiken , Den Hvide  Rose , VKO-flertal vokser  og

Khader: Fogh behøver alligevel ikke gå . Sydsvenskan står noget isoleret med sin konklusion : Vänsterblocket framåt i Danmark

 Skabsvælgere

Når Dansk Folkepartis vælgere bliver ringet op og spurgt, hvilket parti de vil stemme på, nævner en stor del af dem et andet parti.Det har betydet, at Dansk Folkeparti er blevet undervurderet i meningsmålingerne og ved de seneste valg har fået et bedre resultat, end man forventede. [..]

Kan tippe flertal
Hvis Dansk Folkepartis reelle andel af vælgerne ved dette valg bliver et par procent højere end meningsmålingerne forudsiger, vil det kunne afgøre resultatet.I den seneste meningsmåling har VKO til sammen 86 mandater, og hvis DF får to pct. flere stemmer end forventet, kan det give VKO flertal uden Ny Alliance.   DR Politik

Öppet brev till danska folket!

EKP

Kastholm: Historieløsheden og de anstændiges  brigade 

Kun med besvær kunne man holde rørelsens tårer tilbage, da man i denne uge så tusinder af skoleelever samles til demonstrationer for bedre vedligeholdelse af skolerne og fornyelse af undervisningsmaterialerne. Lykkeligt det land, hvis skolebørn tager verdens dyreste skole så alvorligt. Kan man forlange større ansvarlighed end den, disse skoleelevers talsmænd demonstrerede med deres lidenskabelige engagement i skolernes mangelfulde rengøring, klasseværelsernes afskallede vægge, de elendige toiletter og landkortene fra før Sovjetunionens sammenbrud?

Skeptikeren – den gode stemnings evige spielverderber – vil indvende, at hvad rengøringen angår, så ville elevernes ansvarsfølelse måske være mere overbevisende, hvis de svinede mindre og gav en hånd med i det daglige, og hvad de forældede landkort angår, ville elevernes bekymring virke mere troværdig, hvis de demonstrerede for at lære noget geografi og for arbejdsdisciplin i klasserne. Som bekendt har danske skoleelever det største besvær med at placere byer som Nakskov, Svendborg og Frederikshavn i forhold til hinanden, hvilket næppe kan have med forældede landkort at gøre. Det skulle snarere være en fordel, at der findes skoler, som råder over landkort med både Sovjetunionen, DDR, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien på, for så er der da håb om, at skolerne kan nå at råde bod på den uvidenhed om, at disse lande har eksisteret, som vi ved, mange skoleelever går rundt med. I dag må gymnasierne bruge kostbar tid på at lære deres elever, hvad de burde have lært i folkeskolen.

Skoleelevernes demonstrationer blev begærligt dækket af medier, der ikke gad gøre sig ulejlighed med at forske i, hvem der havde iscenesat dem. De medier, der ikke undersøger tingene ordentligt, bliver redskaber for politiske propagandister. Disse demonstrationer er ikke neutrale eller uafhængige af valgkampen. Skoleelevernes demonstrationer var iscenesat med rent politiske formål af venstrefløjsdominerede organisationer. De mange skoleelever var blot gidsler. Samme politiske ladning har en række sager, der er dukket op i medierne i løbet af denne uge, sidst »afsløringen« af, at jobcentrene pynter på deres egen indsats ved at bogføre møder, der ikke er afholdt. Banalt bedrageri og grov tjenesteforsømmelse. Men det var ikke historiens budskab. Budskabet var, at regeringen har stillet nogle betingelser, som det ikke er muligt at opfylde. Vi kan roligt gå ud fra, at der i de sidste dage af valgkampen »tilfældigt« vil dukke flere historier op, som er til gavn for oppositionen og ubekvemme for regeringen. Selv blev jeg i går ringet op af en journalist fra et af dagbladene, der direkte sagde til mig – egentlig hjertegribende naivt – at hun gerne ville have mig til at sige, at regeringen havde brudt skattestoppet.

Seks års borgerligt styre har med Dansk Folkepartis konstruktive opbakning gjort Danmark til et økonomisk set enestående stærkt land, bragt udlændingepolitikken ind i realistiske rammer, gennemført et højst nødvendigt opgør med historieløsheden og færdigheds- og kundskabsmanglen i folkeskolen, sat kursen for en række langsigtede reformer, stoppet skatteskruen, ja endda gennemført skattelettelser, genetableret dansk selvrespekt i udenrigspolitikken, men har slet ikke formået at skabe et alternativ til den front af små og større organisationer, foreninger m.v., der breder sig ud i hverdagslivet og er tæt knyttet til den politiske venstrefløj forstået som Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten. Det ses i nyhedsstrømmen og i strømmen af demonstrationer. De borgerlige ungdomsorganisationer er intet værd, og de borgerlige elementer i elev-, studenter- og andre beslægtede organisationer er uden indflydelse. Ude i marken er den borgerlige kulturkamp langt fra vundet.

I den sidste del af valgkampen er de afviste irakiske asylansøgere blevet lakmusprøven på, om man tilhører de anstændiges brigade. Det er absurd, at emnet – på grund af Ny Alliance – skal kunne afgøre valgkampen. Det kan ikke understreges tit nok, at de afviste asylansøgere nægter at følge dansk lov. Det er ikke de danske myndigheder, men asylansøgerne, der har skabt en situation, som er forfærdelig for dem selv og deres børn. Men begynder vi at belønne lovbrud, og det vil vi gøre, hvis de får foreløbig opholdstilladelse – ingen andre end Naser Khader bilder sig vel ind, at når de to år er gået, så rejser de hjem – så bryder vi med fundamentale retsprincipper – lighed for loven og forudsigelighedsprincippet – og vi begiver os ind på en vej, hvis ende ikke er til at kende. Det er det, Socialdemokraterne, Ny Alliance, SF og de Radikale synes, vi skal gøre. Jeg betakker mig – på egne og mine børns vegne.