Hvem  skal beskytte  Sverige?

Politiet er  alt for få og hæren er  nedrustet til ukendelighed. Svaret er – ingen !

– Jag drar slutsatsen att vi måste skydda oss och samhället på en högre nivå. Det är tydligt att det finns starka krafter som vill skada oss, säger länspolismästare Krister Jakobsson som menar att man aldrig har upplevt något lika spektakulärt. –   Länskriminalens chef polismästare Klas Friberg talar om ett exempellöst angrepp mot polisen och samhället.

“Vi har aldrig upplevt något så spektakulärt”

 “I have  a dream”

Alt har en årsag.Da jeg læste  nedenstående, faldt det mig ind  at der nok var en naturlig forklaring på, at Christmas Møller ikke  har drevet det så vidt, selv ikke i det konservative  parti. Det er nok godt det samme. Tænk hvis hun havde truet med at blive i partiet……….

Vi skal som mennesker turde drømme om fremtiden – og så skal vi turde gøre drømme til virkelighed. Livet udfolder sig lige nu, og derfor må man gå aktivt ind i sin tid. Er der ting, man vil have lavet om, må man gribe til handling frem for passivt at vente på, at andre gør det. Nuet bliver formet af erfaringen fra i går og med drømmen for i morgen som vision. Det er i dette spændingsfelt min politiske gnist skabes.

Jeg drømmer om et samfund, som bygger på fælles glæde ved livets mangfoldighed, hvor individet, såvel den gale som den geniale, får lov til at vokse i et fællesskab, der giver plads til forskellighed, og som dyrker menneskelig værdighed.

Jeg drømmer om et samfund, hvor frihed og ansvar, fred og udvikling kan udfoldes i en åben og tolerant atmosfære, hvor man ser mere på mulighederne end på umulighederne.

Jeg drømmer om et samfund, der vender sig imod smålighed og Jantelov til fordel for storsind og en tro på, at evner skal gødes og bruges, fordi det er en fordel for såvel den enkelte som for fællesskabet. Pia- C. dk

“Krænkelsernes” mange paradokser

Uanset hvad man mener om Geert Wilders og hans planlagte Koranfilm, som måske/måske ikke vil blive anledning til næste runde af massehysteri, frastødende offerrolle/trusselsretorik, optøjer, bilafbrændinger, boycotts, diplomatiske kriser og hændervriden fra verdens dhimmier, så bliver den endnu en lille indikation af hvilken vej Europa bevæger sig: Giver han efter for presset, eller nedtoner budskabet til det meningsløse, ja, så puffes Europa et lille skridt mod den vej som Salman Rushdie-sagen var det første eksempel på, nemlig en indrømmelse af islams særkrav på dette kontinent. Står han fast og udsender en film som skaber det forventede massehysteri, så bliver det måske særdeles ubehageligt, og måske med langsigtede konsekvenser i form af nye påskud for ‘radikalisering’ og krav om offerstatus. Men Europa vil udadtil sende et assertivt signal om at vi ikke lader os kue. Den europæiske dhimmi- og appeasementelite vil opleve konsekvenserne af dette overordnede signal, uanset hvor meget de klynker og vrider hænder. Hvis gestalten ‘Europa’ opleves som havende ‘krænket’ islam endnu engang, så er de med på den kommende rutschebanetur – der vil ikke blive skelnet mellem skyldige og uskyldige europæere. Man kunne håbe, at sådanne overvejelser vil overtrumfe virkelighedsresistensen og få dem på bedre tanker om hvilken side de står på. Virkelighedsresistens er en ‘bitch’ at få has på, og for mange vil kun utvetydige krav om at vælge side, aftvunget af omstændighederne, ikke ved saglig diskussion, formentlig være dét der skal til.

Spørgsmålet om hvorvidt denne (måske) kommende stunt fra Wilders bliver det næste rage lader sig i skrivende stund ikke afgøre. Men interessant er det at opleve den dynamik som sagen – før der er en sag – får, og den opbygning af aggression som pågår, og som afventer sin udløsning. Bevæger man sig som undertegnede dagligt i det islamofobiske internetmiljø, får man måske et særligt perspektiv på lige netop denne endnu-ikke-sag, som begynder at fange mediernes interesse. Vi herude ved, at dette blot er en af de utallige daglige ‘krænkelser’ som Koranen og Muhammed udsættes for. Prøv således at gå ind på den hollandske site Retecool og se deres i mine øjne uovertrufne, hylende sjove, dygtigt udførte Muhammedkarikaturer. De har ligget der i mindst to år, 24/7, og ingen ambassader eller biler er mig bekendt blevet brændt af af denne grund. Hvorfor nu det, når karikaturer ikke kan blive grovere end dem man ser her? Hvorfor var der heller ingen reaktioner på de danske spasmagere som lavede et par grænseoverskridende videoer omkring Sct. Hans? Jyllands-Postens i denne sammenhæng yderst tamme tegninger har ligget på formentlig tusinder af websites siden de ophedede dage for to år siden, men ‘krænkelsen’ forbindes stadig næsten udelukkende med JP. Logikken kan være vanskelig at få øje på.

Igen er dette et spørgsmål som formentlig kun bliver stillet på nettet, ikke i MSM, og som man er forvist til at prøve at besvare efter bedste lægmands-evne. For mig at se er tendensen at de traditionelle medier, aviser og tv, har indbygget et større ‘krænkelsespotentiale’ end de nye netmedier. Hvorfor? Sikkert fordi de opfattes som mere autoritative, officielt sanktionerede (husk, at i den formørkede arabiske verden forstod man ikke at Fogh ikke bare kunne lukke JP), end nettet. Måske fordi adgangen til internettet er begrænset i forhold til de traditionelle medier i de muslimske lande, og derfor ikke opfattes som noget nærværende, knyttet til et sted og en (antaget despotisk) regering? Rent gætværk. Med Wilders kan kortene ligefrem blive blandet: En politiker, repræsentant for traditionel autoritet, udsender måske sin film på nettet, og ikke via luftbårent tv. Hvor ‘krænkende’ er så dette? Ingen ved det.

Men verden i almindelighed, og Europa i særdeleshed, bliver et eksperimentarium i de kommende år, og så vil en empiri måske begynde at tegne sig, hvis ellers man til den tid har den luksus at kunne reflektere og perspektivere. For tror selv de mest konfuse eks-ambassadører, afdankede politikere og megalomane pressefolk at ‘krænkelsernes’ antal vil aftage af endnu ukendte årsager, og at de højspændte, infantile følelser som finder udløsning med dem som påskud, vil afløses af åndelig modenhed? LFPC.