8 marts sendte BBC dokumentaren om den berømte tale:
Hele talen findes ikke på film og ovenstående er et fraklip fra BBC udsendelsen, der endda springer i kronologien. Hvis man vil have et indtryk af dens vingefang, må man stadig læse den. Den begynder med de manende ord: “It is the supreme function of statesmanship to provide against preventable evils.” Powells dybfølte angst for samfundssplittelse ja, borgerkrig, daterede sig sandsynligvis helt tilbage til hans erfaringer ved Indiens selvstændighed i 1947, hvor “folkegrupperne” begyndte at myrde løs på hinanden i englændernes fravær. Han var en lysende, klassisk dannet begavelse, der bevarede respekt i store dele af sit parti (hos den yngre Thatcher, f.eks.) og navnlig i store dele af befolkningen til sin dødsdag i 1998. Han mestrede mere eller mindre tolv sprog, begyndende med græsk som 5-årig og sluttende med hebraisk som 70 årig. Havde han været lidt mindre egensindig og kompromisløs, var han formentlig blevet premierminister i stedet for den ganske ordinære Edward Heath, og meget kunne have set anderledes ud.
I Danmark i de senere år har bla. magister i filosofi Henrik Gade Jensen og Ph.d-stipendiat Jørgen Møller skrevet kronikker om Powell og hans tale, der blev skæbnesvanger for ham, men sikkert endnu mere for det officielle England, der ikke ville høre mens der endnu var tid.
Dokumentaren er voldsomt kritiseret fra højre, men navnlig og helt forventeligt fra venstre. Emnet er langt mere infekteret idag. Jeg synes det et eminent interessant tidsdokument, fuld af interessante filmklip og med baggrund fra blandt andre Roger Scruton og en del af datidens politikere. Når man ser de voldsomme, revolutionsagtige reaktioner i 1968, den enorme folkelige støtte Powell havde og det had han vakte, forstår man bedre hvordan England kunne forpuppe masseindvandringen i 40 år, med dagens resultat til følge. Og meget overraskende, et BBC program der indirekte giver Powell oprejsning, og viser et England der nu uhjælpeligt vil glide imod kronisk strid og grader af opløsning, det er svært at spå om. Han så ikke den muslimske faktor i 1968, men det er en detalje i sammenhængen. Et fornemt program som DR 2 bør vise pronto. Se det !
Video 1 af 6:
»Hvidhed« – Holberg skrev forgæves
(hermed menes selvfølgelig Erasmus Montanus om de halvstuderede klassers naragtighed. Det overlades til stærkere nerver end mine at analysere det sprogligt.)
DPU-konference om hvidhed, danskhed og andre undertrykkende majoriseringsbevægelser
Kommende konference på Danmarks Pædagogiske Universitet“I en dansk kønsforskningskontekst læses begreber som køn, etnicitet og race oftest sammen med spørgsmålet om hvilke identiteter, som risikerer minorisering og eksklusion. Derimod fokuseres der mindre på hvilke kønnede og etnisk-racialiserede identiteter, praksisser og materialiteter, der majoriseres og som bliver normbærende.
Hvidhed er blot ét eksempel på en række majoriseringsbevægelser. Med majorisering menes processer og kræfter hvormed noget/nogle gøres til majoritet, det selvfølgelige og passende og herigennem skaber førstehed og usynliggjorte normer. Foruden hvidhed vil konferencen beskæftige sig med parallelle og interagerende majoriseringer, som f.eks. heteronormativitet, maskulinitet, voksenhed, danskhed, ‘den gode elev’, den rigtige videnskab, professionalitet mm. I en nordamerikansk kontekst er studier af hvidhed af ældre dato, mens det samme ikke er tilfældet i Danmark. Konferencen vil søge dialog og inspiration fra internationale forskere, og samtidig sigte mod at forankre og igangsætte diskussioner om køn, hvidhed og majorisering i en dansk kontekst.
læs selv videre hvis du orker, dyk evt. videre ned i programmet , men kun hvis du føler dig vaccineret imod at udvikle anti-intellektualisme og/eller misogyni, for dette vitterlige genus-ævl er i sandhed en kvindesyssel. Mød din indre Rikke Andreassen, hun er nemlig også med som “tovholder”, sådan én kan der blive brug for, for ikke at den oppustede ballon skal fise ud i stratosfæren over Tuborgvej.
»Den ökande brottsligheten i Sverige«
en forbilledlig oversigt af bloggeren og statsvetaren Ulf Petterson:
I media kan man stundom läsa artiklar som beskriver hur brottsligheten, inte minst våldet, ökar och blir allt grövre. Men en grupp kriminologer med anknytning till Kriminologiska institutionen vid Stockholms Universitet och BRÅ, går gång på gång ut i media och hävdar att brottsligheten, specifikt ungdoms- och våldsbrotten, inte har tilltagit. Många lyssnar på kriminologerna och upprepar deras påstående att det bara är anmälningsbenägenheten som har ökat.
At få et overblik over emnet, kan være noget af et forhindringsløb gennem flere instansers cover-up.. Den seneste årsopgørelse fra BRÅ.se, er svær at finde på hjemmesiden, og selvom alle kurver peger stejlt opdad, lancerede flere svenske aviser rapporten under overskriften “Här minskar våldsbrotten mest“, selvom det ikke er det generelle billede og er journalistisk humbug, mere primitivt end jeg troede muligt. – I 2005 kom den store rapport “Brottsförebyggande rådet – Brottslighet bland personer födda i Sverige och i utlandet” (pdf 77 sider) – man ser alene i overskriften at BRÅ´s taktik er at sløre alarmerende tal, ved at rubricere i hundredetusindvis af fremmed herkomst, der er født i Sverige, som svenske. Bare at klargøre hvor mange mord der begås, kan der strides om. De seneste voldtægtstal for 2007, er så opsigtsvækkende og tragiske, at kun få aviser har nævnt dem, godt camoufleret langt inde i teksten.
Robert Spencer interviewet om Oriana Fallaci
Menno Ludriks is a Dutch student who is working on a piece entitled “The Life and Work of Oriana Fallaci,” for which he interviewed me. Here is the interview.
Did you knew Oriana Fallaci personally, if yes, what were your impressions of her?
Yes, I did, and I had immense admiration, respect, and affection for her. She passionately believed in the message of The Rage and the Pride and The Force of Reason, and she had a firm conviction that the survival of Western civilization was at stake. […]
Islam is not a race, and resistance to Islamic supremacism is not a racial matter. It is a religious and political ideology, and like other ideologies, it can be opposed, and should be insofar as it is incompatible with otherwise universally accepted notions of human rights.
Jihad Watch (foto © Snaphanen)
Med udsigt til afgrunden
To artikler omhandlende lande og regioner på hvert sit stade af islamiseringsskalaen, Storbritannien og de sydasiatiske lande samt det indiske subkontinent. Tankevækkende og foruroligende at sammenholde dem, og direkte rædselsvækkende, når man sætter de kendsgerninger de fremlægger i kontrast til de antagelser og synspunkter som dominerer den hjemlige debat: Man skal ikke håne andres religion; det drejer sig om at få muslimerne ud på arbejdsmarkedet; der findes flinke muslimer, derfor er det at dæmonisere, hvis man kritiserer islam; de problemer vi oplever nu med optøjer og bandekriminalitet er forbigående og potentielt løselige fænomener, ikke tegn på en udvikling; Geert Wilders’ islamfilm er helt, helt forkert og ekstrem, det ved vi allerede nu.
The Spectators artikel om den jihadiske undergrund i Storbritannien, og MI5s Orwell’ske modtræk for at bremse den fatale udvikling, giver indtryk af mere realitetssans bag kulisserne end vi er vant til fra dette land med himmelråbende dhimmitude. Men glem ikke dette perspektiv: Alle fremskridt i kampen mod terror handler om at begrænse skaden forvoldt af hovedløs multikulturalisme. Det fredelige, harmoniske Storbritannien er forsvundet for altid. Nogle punkter som er værd at notere sig: