af Henrik M.Jensen
Under et stort folkemøde i Villepinte med 15000 deltagere blev den nationale – i svenske statsmedier kaldt “højreekstreme” – kandidat til det franske præsidentvalg Eric Zemmour overfaldet af en venstreekstremist, der kastede sig over ham med et halsgreb.
Selv om attentatmanden hurtigt blev overmandet, nåede præsidentkandidaten at blive skadet i håndleddet, men det kunne være gået meget værre. Zemmour kunne være endt som en anden intellektuel, der vovede sig ind i det politiske masseslagsmål startet af globalister og multikulturalister: Pim Fortuyn.
Mødet fortsatte, og da 10 aktivister fra SOS Racisme senere begyndte at forstyrre mødet med bannere og råben, og da stemningen af gode grunde var kørt op, gik ophidsede tilhængere af Zemmour til angreb på uromagerne.
Politikere og medier fra venstrefløjen har rutinemæssigt fordømt angrebet på de “antiracistiske” aktivister, men undladt at fordømme attentatet, der gik forud. Meeting de Zemmour : malgré la «provocation» de SOS Racisme, la classe politique condamne les violences.
Fange i Australsk Covid-interneringslejr
Få lande har haft strengere og mere omfattende nedlukninger end Australien. Sally hadde ikke Covid-19, men alligevel havnede hun fjorten dage i interneringslejren Howard Springs, der mest af alt minder om et fængsel med en kapacitet på 2000 indsatte. Tyskland, Østrig og dernæst EU er ikke langt efter Australien i totalitære tilbøjeligheder, der klæder netop disse førstnævnte lande særligt dårligt.
Jeg anede for et halvt år siden, at dette var næstyderste konsekvens, men jeg kviede mig alligevel ved at tro det. Nu er vi der så småt. Den yderste konsekvens er, når vi med tvang får stukket en eksperimentel sprøjte i armen. Er der læger, der tør lægge navn til den bevægelse og trodse alt kendt lovgivning, vi har på området inklusive first do no harm?
Ydermere – i Queensland nægtes patienter nu livreddende lægebehandling hvis de ikke er fuldt vaccinerede med den eksperimentelle vaccine.
