….det normale. Der bliver livligt i Fælledparken når de unormale skal feste med den resterende arbejdsklasse og de 33.000, der skal til landspokalfinale i fodbold. Som det tog sig ud, var den danske  venstrefløj en sær blanding  af Nordkorea og Che-støtter, strejkende  sygeplejersker og autonome, der marcherer til punk og børnesange., altsammen æltet ind i mudder og øl.

fotos © Snaphanen (fuld størrelse 1  og fuld str. 2 )

TV tip i aften

Mörkar media om invandringen?
Ja 91%
Nej 9%

Ikväll debatteras Gunnar Sandelins artikel om medias bild av invandringen på SvT:s Debatt. kl 22.

Ryd forsiden: Dansk Folkeparti “går over stregen”

Dette må være den idealtypiske hund-bider-mand-historie. Partiet der ikke kan købe en liter mælk uden at “gå over stregen” har endnu engang vist sine onde, racistiske hensigter: “Det er et begyndende skridt mod et racedelt apartheid”, mener Dansk Muslimsk Union – mindre kan ikke gøre det. Dansk Muslimsk Union tæller blandt sine medlemsforeninger Minhaj-ul-Quran. Denne ekstremistiske organisation har bl. a. støttet fatwaen mod Salman Rushdie og dødsstraf for Muhammedtegnerne – Ritzau nøjes med at referere Dansk Muslimsk Unions offerrolleklynk.

Vi lever i vanvittige tider. Mainstreammedier der lyver og fordrejer, og kolporterer propaganda fra vores fjender uden at der løftes et bryn – og et demokratisk parti, der som de eneste forholder sig til dette, svines til i opsætning og ved udeladelse af vigtige kendsgerninger. Og næsten alle er ligeglade med ‘diskontinuiteten’ derude i fremtiden (LFPC).

En ny annonce fra Dansk Folkeparti går over stregen, mener politikere fra begge sider af folketingssalen. Dansk Folkeparti har torsdag i en række aviser indrykket en vildledende og ubehagelig annonce, lyder det fra regeringen og Socialdemokratiet.

Annoncen er Dansk Folkepartis indlæg i debatten om dommere med tørklæde. Men partiet kræver også dommere og lærere uden for langt skæg og vil heller ikke have politifolk og soldater uden tørklæde.Det er et begyndende skridt mod et racedelt apartheid, mener Dansk Muslimsk Union, som samler 30 danske muslimske foreninger.[…] Hård kritik af DF’s burka-annonce  og DF´s Domstolskampagne

»Strukturel diskrimination«

-jeg har ikke forbundet noget konkret med ordet, der er almindeligt i Sverige, men sjældent i Danmark. Almindelig verbal akademiker-flomme, troede jeg. Nu har jeg vist opdaget hvad det betyder: det er en finere måde at udtrykke, hvordan en befolkning opfører sig, der er pånødet noget ovenfra, de er massivt uinteresserede i. ( Hvem der er galt afmarcheret, befolkningen eller politikerne, er en anden diskussion). En pakistank ingeniør i Sverige fortæller:

I had to move to another city because of the job. I soon found that looking for accommodation became a never ending quest. People were really willing to rent out their apartments to me as I was earning good money. Everything was fine unless they actually met me and got to know that I was an immigrant. Then I got the big “no”.

In Gothenburg I dealt with one of the major housing companies and found that they are not inclined to make any offers to non-Swede. Even if they do make an offer, it is always for areas where only immigrants live. Immigrants are never offered any places where Swedish people live. Why this division?

Then there is discrimination in everyday life. Whenever an immigrant sits on a bus or a tram and leaves one empty seat next to him, I have found out that the probability of a Swedish person sitting next to him/her is almost zero. When the bus gets absolutely full, most people would prefer to stand than sit next to an immigrant. It’s almost like they think we stink of rotten fish.

‘It’s as if we immigrants stink of rotten fish’

‘Strukturel diskrimination’ af islamiske symboler – ja tak, men…

Sagen med de endnu hypotetiske tørklædeindpakkede dommere og folketingsmedlemmer er vigtig, men af rent taktiske grunde er jeg ikke sikker på at Dansk Folkeparti gør klogt i at gøre beklædningsgenstande og fugleskræmselsskæg til et kardinalpunkt i deres udmeldinger. Hvis det kan opfattes som om deres fokus i for høj grad er på de ydre kendetegn, kan og vil det blive brugt imod dem selv – at de går imod anderledeshed og mangfoldighed, at de er totalitære, osv. Det er en balancegang, men lige her og nu synes jeg ikke vi skal diskutere endnu et hypotetisk scenarie omkring skæg’prydelse’. Fokus burde efter min ringe overbevisning være på alt med direkte konsekvens for danskerne: Tvungen halalsvineri i skolemaden, apartheid-badetider i svømmehaller, offentlige midler brugt på Eid-festivitas, foruroligende snak om sharialove og sharia banking – der er masser af håndgribelige trusler og overgreb på danskerne, hvorfor jeg altså mener at indpakning og skæg måske skulle nedtones bare lidt (LFPC).

Ikke kun det muslimske tørklæde skal forbydes på dommere: Det samme skal det lange, karakteristiske skæg, som nogle muslimske mænd anlægger, mener Dansk Folkeparti.

“Den slags skæg er klart et muslimsk symbol, som ikke hører hjemme i retssale. I det øjeblik noget signalerer islamisme, og det gør det skæg, så skal det forbydes på dommere,” lyder udmeldingen fra Pia Kjærsgaard, der heller ikke har meget tiltro til mange rettroende muslimske mænds påklædning.

“Kunne man forestille sig en dommer i pludderbukser, hvid kjortel og langt skæg,” spørger hun og svarer selv:

“Nej, selvfølgelig ikke.”[…] DF optrapper dommer-kampagne

84 danske teologer: »Åndeligt set kan kristendom og islam aldrig leve i fred«

MED DET ÅBNE BREV af den 13. oktober 2007 har 138 muslimske ledere henvendt sig til forskellige kristne ledere og forsøgt at skitsere et fælles grundlag som udgangspunkt for dialog og fredelig sameksistens mellem muslimer og kristne.

Vi er ikke imod samtale og diskussion mellem mennesker af forskellig tro, men den gode og ærlige samtale forudsætter et troværdigt og solidt grundlag og er ikke tjent med udeladelser og fortielser, som slører fundamentale modsætninger og graverende misforhold.

Lad os ikke ”gå sagte med sandheden”, som den dansk-amerikanske missionær og biskop Jens Christensen advarede imod, men tværtimod gøre den gældende i ord og ånd, men aldrig med magt og vold.

Vi kan som kristne ikke tale ret om Guds enhed uden at tale om Gud som den treenige Gud. Gud åbenbarer sig som Fader, Søn og Helligånd og har dermed ikke blot kundgjort sin vilje, men vist sig selv. Guds enhed er enheden mellem Fader, Søn og Helligånd som den levende og handlende Gud, der former og leder det israelitiske folk gennem præster, konger og profeter, og som i Jesus Kristus lever og lider for alle folkeslag og ved ham skaber et nyt folk af døbte.

Jesus Kristus er den inkarnerede, korsfæstede og opstandne broder og frelser, som tager syndere til nåde, og frelsen er uløseligt knyttet til hans person og gerning. Vi kan ikke uden at forråde dette vidnesbyrd anerkende andre veje til Gud, men vi anerkender, at Kristus kan bane sig vej til mennesker på utallige måder. Guds selvhengivende kærlighed skaber kærlighed blandt mennesker, og i kraft af inkarnationen findes der ikke den næste, som ikke deler menneskelighed med Guds kære søn. Vi er skyldige at elske, som vi selv er elskede. I Jesus Kristus vil Gud ikke lade noget eller nogen komme mellem sig og os, og derfor har ydre skel og renhedsregler ingen betydning – og bør ingen betydning have – for forholdet og omgangen mellem mennesker. Kærligheden til næsten udelukker imidlertid ikke, men indbefatter kærlighed til sandheden om Jesus Kristus, som vi skylder alverden at aflægge vidnesbyrd om.

PÅ BAGGRUND AF ovennævnte må vi afvise, at kristne og muslimer taler om samme Gud. At opfatte Jesus Kristus som profet og nægte hans guddommelighed er at fornægte kristendommens kerne og Guds åbenbaring. Vi kan ikke forstå, at brevet hævder, at islam ikke er imod de kristne, når Koranens vidnesbyrd så direkte afviser hjertet i kristentroen. Det væsentlige og afgørende ord er Ordet, som blev kød i Jesus Kristus, og netop Guds levende Ord har kristne og muslimer ikke til fælles. Det må understreges i sandhedens og klarhedens interesse.

Åndeligt set kan kristendom og islam aldrig leve i fred, for de står hinanden imod. Men kristne og muslimer bør leve i fred og anerkendelse af hinandens frihed, også friheden til gensidig kritik.Forudsætningen for fredelig sameksistens må være viljen til at afstå fra vold mod anderledes troende.

Vi forventer derfor, at de 138 lærde klart og tydeligt erklærer Koranens opfordringer til fysisk bekæmpelse af ”Skriftens folk”, det vil sige af kristne og jøder, og Koranens opfordring til vold mod ”vantro” (blandt andet sura 9, 5) ugyldige som handlings- og lovgrundlag i enhver sammenhæng.

Vi forventer, at de 138 skriftlærde fordømmer Den Islamiske Republik Irans nye lov, der kræver dødsstraf for konvertitter fra islam, og i øvrigt støtter den samme grad af religionsfrihed for kristne og andre religiøse minoriteter i muslimske lande, som muslimerne nyder, hvor kristne udgør flertallet, herunder retten til missionerende aktivitet og til at forlade islam, uden hvilken der ikke er nogen reel respekt for andres religionsfrihed.

Vi må understrege, at enhver tale om dialog og fredelig sameksistens fra de islamiske lærdes side kommer til at fremstå hul og meningsløs uden en krystalklar afstandtagen fra den vold og de trusler mod ikke-muslimer, der finder sted i islamiske lande på baggrund af Koranen og Hadith.

Fred være med jer til at leve og tro frit i håbet om, den samme fred og frihed må overgå vores kristne brødre og søstre i den muslimske verden.

Katrine Winkel Holm er cand.theol., og Jesper Bacher er sognepræst

84 teologer står som medunderskrivere af dette brev i Kristeligt Dagblad

SNAFU, Situation Normal, All Fucked Up på Nørrebro

Langsomt, langsomt ændrer Danmark sig for øjnene af os. Dette er ‘globalisering’, ‘mangfoldighed’ og ‘åbenhed for verden’ udsat for gadens totalteater. Kig på situationen i Malmø, Amsterdam, Paris eller Oslo, og konklusionen er klar: Det bliver meget, meget værre, og der vil ikke ske en skid af den grund. Der vil være de samme fronter mellem apologeter med selvpålagt blindhed og sådan nogle uanstændige som os her, der vil være de samme retoriske manipulationer af virkeligheden, så den handler om ‘racisme’ og ‘fremmedfrygt’, der vil være massiv uvilje mod at sætte ind i danskernes interesse med begrundelser i forbryderes ‘retssikkerhed’ og alskens konventioner. Ligesom det berømte eksperiment med frøen i den opvarmede gryde vil vi blot konstatere at vores samfund forringes, uden at der bliver sagt stop. Vi skal frem til El Inglés’ “diskontinuitet” før der sker noget med konsekvens, men til den tid er vi langt ude ovre the point of no return. Danmark fra før de stenede brandbilers tid kommer aldrig tilbage.

Lad os lige gøre status: Der er nu etableret en ny ‘normaltilstand’ der indbefatter uroligheder (LFPC):

En flok unge på Nørrebro fik natten til at gå med at vælte biler og sætte ild til containere. Urolighederne endte med at sende en brandmand på hospitalet, da han blev ramt af en sten, mens han forsøgte at slukke en af de påsatte brande.

Det er ikke første gang, at de unge bombardere brandmænd med sten, mens de forsøger at udføre deres arbejde. Politiet mener dog ikke, at urolighederne i nat var udover det sædvanlige.

– Der er tale om nogle containerbrande i Tingbjerg og ved Banevænget, men det er intet i forhold til, hvad vi har oplevet tidligere, siger den centrale vagtchef ved Københavns Politi Mogens Knudsen til ekstrabladet.dk [mine fremhævelser, LFPC]. Unge sendte brandmand på hospitalet